Se de store gevinster ved social forebyggelse

Social forebyggelse kan være en rigtig god investering, hvis det lykkes at forhindre folk i at ende på samfundets sidelinje. Ud over de store menneskelige gevinster kan det også være en stor samfundsøkonomisk gevinst. Både nationale og internationale cost-benefit-analyser har dokumenteret det store potenstiale.

Nobelprisvinder med fokus på børn

Den amerikanske nobelpristager i økonomi, James J. Heckman fra University of Chicago, har beregnet, at hver dollar investeret i den tidligste barndom kan give et langsigtet afkast på mellem 6 og 12 dollar. Afkastet er højest, når det gælder børn fra socialt dårligt stillede familier, og det viser sig primært i form af stærkere helbred, bedre motivation og bedre indlæring. Ifølge Heckman er programmer for børn under fem år nogle af de mest givtige, hvis man i USA vil reducere sociale problemer som teenagegraviditeter og ungdomskriminalitet.

Læs mere her.

210 mia. kr. i reparationsarbejde

De to svenske nationaløkonomer og fremtidsforskere, Ingvar Nilsson og Anders Wadeskog, har kortlagt de økonomiske konsekvenser, hvis der ikke bliver grebet tidligt ind og truede børn og unge derfor bliver marginaliseret. Konklusionen er, at ud af en ungdomsårgang på 95.000 børn er 12.160 i risikozonen for at blive narkomaner, alkoholikere, langtidsledige, psykisk syge eller syge på anden måde i længere tid. Slår man alle samfunds- og velfærdsudgifter sammen over en 45-årig periode, vil de være løbet op i 137 milliarder svenske kr. bare for en enkelt årgang. Dertil kommer det produktionstab og tab af skatteindtægter, som det svenske samfund går glip af i forhold til, hvis folk havde levet et “normalt liv.” Bliver det regnet med, løber den samlede regning op i 210 milliarder kr.

Læs mere her.

Størst gevinst til borgmestre

Det vil være en særdeles god forretning for det danske samfund at skrue op for den sociale forebyggelse. Danmark kan få en samlet gevinst på op mod 14 milliarder kroner årligt, hvis bare halvdelen af de mest udsatte børn i hver årgang reddes fra et liv som sociale tabere og i stedet sikres et velfungerende liv som f.eks. metalarbejder eller sygeplejerske. Det viser en ny stor analyse, som Socialpædagogernes Landsforbund har lavet sammen med Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA. En investering på op imod 5 milliarder kroner til udsatte børn og deres familier kan give et økonomisk afkast på næsten 200 pct. Borgmestrene får langt den største gevinst. For hver 100 kroner, det offentlige sparer, går de 65 kroner til kommunerne.

Læs mere her.

Sikker investering

Danmark kan spare milliarder af kroner ved at hjælpe unge enlige mødre til at få en uddannelse eller et et job. En cost-benefit-analyse foretaget af CBS og Mødrehjælpen viser, at en investering i denne målgruppe kan give seks gange så stort økonomisk afkast som statsobligationer – ud over den menneskelige gevinst. Analysen konkluderer, at samfundet sparer næsten 160.000 kr. for hver eneste ung og sårbar enlig mor, som får hjælp til at bryde mønstret og f.eks. komme i gang med en uddannelse. Analysen omfatter Mødrehjælpens projekt ”I gang” og viser, at hele 32 pct. af deltagerne enten er kommet i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det tilsvarende antal for kontrolgruppen er blot 12 pct.

Læs mere her.

Gevinst på over 700 pct.

Fab Pad er et britisk projekt, som støtter unge hjemløse, så de kan fastholde nye lejemål. Projektet hjælper de unge med at engagere sig i deres nye omgivelser og til at få et tilhørsforhold til deres nye hjem. En SROI-analyse af Fab Pad viste, at for hver £ 1, regeringen investerede i støtte, gav det et samfundsmæssigt afkast på £ 8,38, bl.a. på grund af reducerede udgifter til lægebehandling, bistandshjælp og gentagen hjemløshed.

Læs mere her.