Myte 1: Skatten på arbejde er for høj

Vi hører det igen og igen. Skatten i Danmark er skyhøj. Derfor kan det ikke betale sig for lønmodtagerne at arbejde endnu mere. Skat spiser alligevel hele gevinsten.

Men som bl.a. professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har dokumenteret, er det gennemsnitlige skattetryk på arbejde markant lavere i Danmark end i lande, vi normalt sammenligner os med. Faktisk ligger Danmark under EU-gennemsnittet. Se figur 1.

Siden Produktivitetskommissionens arbejde er der kommet nyere tal fra EU-Kommissionen. De bekræfter tendensen. Selv om svenskerne har sænket selskabsskatterne noget mere end Danmark siden 2012, ligger begge landes selskabsskat under niveauet i f.eks. Holland, Storbritannien og Tyskland. Se figur 2.

Myte 3: Velfærdssektoren fylder for meget i økonomien

Nogle politikere elsker at fremstille den danske velfærdssektor som et stort, skattefinansieret offentligt monster, der hæmmer landets konkurrenceevne og vækst.

Men det er et noget andet billede, OECD har tegnet, når de ved flere lejligheder har sammenlignet størrelsen på de forskellige medlemslandes velfærdssektorer. OECD tager ikke bare højde for de enkelte landes udgifter til børnepasning, sygehuse og ældre. De tager også højde for bl.a. private udgifter, og at overførselsindkomster kan være skattepligtige – som det f.eks. er tilfældet i Danmark – så nogle af pengene ryger retur til de offentlige kasser.

Målt på denne måde ender Danmark blot på 10.-pladsen blandt 26 OECD-lande på en liste over størrelsen på landenes velfærdssektorer. Selv lande som USA, Tyskland og Storbritannien har ifølge denne opgørelsesmetode større velfærdssektorer end Danmark.

En nyere analyse fra OECD bekræfter billedet af, at amerikanerne bruger mere end os. Der indtager Danmark en 4.-plads efter Frankrig, USA og Belgien. Den viser dog også, at forskellen mellem Danmark på 4.-pladsen og Finland på 15.-pladsen blot er på et par procentpoint.

Selv om de enkelte lande organiserer deres velfærdssystemer meget forskelligt, bruger de altså stort set det samme målt i forhold til BNP.

Myte 4: Arbejdstiden er for lav

Danskerne arbejder for lidt. Vi har en kort arbejdsuge og for meget ferie. Sådan lyder diagnosen ofte blandt politikere og eksperter. Men danskernes arbejdstid sammenlignet med andre lande afhænger af, hvordan vi opgør den.

Det er korrekt, at Danmark ligger i bunden, når vi bruger OECD’s mål for den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget. Målt sådan bruger en dansker ”kun” 1.436 timer om året på sit arbejde. Det er over 300 timer færre end den typiske arbejder i OECD-landene.

Men hvorfor er Danmark og de øvrige skandinaviske lande så langt mere lige end f.eks. Tyskland og Frankrig, når vi ikke omfordeler meget mere? Det er først og fremmest, fordi ligheden i Norden er langt større før omfordelingen. Sagt på en anden måde: Tyskland og Frankrig skal omfordele langt mere end de nordiske lande for at opnå den samme lighed. Den høje lighed i Danmark skabes altså både gennem vores skat og på arbejdsmarkedet.

Myte 6: Danmark er verdens klimaduks

Vi indtager en flot global 1.-plads i brugen af vindenergi. Og vi ynder at se på os selv som frontløbere i den grønne omstilling. Men passer det nu også, at vi på alle områder er en klimaduks, som er langt foran vores nabolande?

Det spørgsmål tager Klimarådet op i sin nye rapport ”Omstilling med Omtanke”. Den viser, at Danmark ligger i front over de lande, der har nedsat udledningen af drivhusgasser mest siden 1990. Kun Storbritannien har præsteret et lidt større fald. Og det på trods af, at Danmark allerede i 1990 var blandt de mest energieffektive lande, og at udviklingen går stik modsat i nogle af verdens rigeste lande som USA, Norge og Australien. Se figur 4.

Men den flotte danske placering skyldes bl.a., at Danmark har haft en lavere økonomisk vækst end mange af vores nabolande. Havde Danmark haft en lige så stor vækst som f.eks. Sverige, ville vi rutsje ned fra 2.- til 5.-pladsen.

For det andet er en stor del af den danske industriproduktion flyttet til udlandet. Det pynter på det danske klimaregnskab. Men ikke i det store billede. Og i internationale klimakredse debatterer man, om gevinsten ved ændret erhvervssammensætning overhovedet bør tælles med.

Faktisk er Danmark det af de europæiske førerlande, der har haft den højeste gevinst ved ændret erhvervssammensætning og den laveste gevinst ved ny teknologi og dermed ved en mere effektiv ressourceudnyttelse. Og det er det sidste, som tæller mest.

Derfor er der mange grunde til at gøre op med myten om, at Danmark er langt foran sine naboer i den grønne omstilling. Vi er snarere ”del af en udbrydergruppe sammen med andre ambitiøse lande”, som Klimarådets rapport konkluderer.