Hørt for nylig

Bjarke Falgren. Bjarke Falgren spiller noget dejlig sigøjnerjazz, hvor han evner at få sin violin til at svinge. Han er vel nærmest Svend Asmussens musikalske arvtager. Jeg har hørt ham på Montmartre for nylig, på Copenhagen Jazz festival, på La Banca i Hellerup og på Dropinn, og engang i måneskin på den danske ambassade i Sydkorea. Han er en sympatisk fyr med god udstråling og har et rigtigt godt samspil med andre musikere. Jazz med ham bliver aldrig kedeligt, men svinger og er fuld af melodi. Jeg har også hørt Carmen i Hedeland i august. Jeg synes, det var en god oplevelse. Meget velspillet, godt sunget og med god nerve. Det hjælper, at man kender melodierne, og Hedeland er et flot sted, som også er lidt af en naturoplevelse. Fantastisk, at sangerne kan synge det op. Man tager en madkurv og en flaske vin med. Men selvfølgelig kan det regne og blive lidt koldt i et dansk klima, så det er vigtigt at huske overtøj. Næste år spiller de Rigoletto, så vi har allerede købt billetter sammen med vennerne. 

Set for nylig

’Under Sandet’. Den film, der har gjort mest indtryk på mig i år, er nok ’Under Sandet’. Den er fra 2015 og blev åbenbart indstillet til en Oscar i 2017, men jeg så den først i år. Jeg havde aldrig set den, hvis ikke det var for Netflix, så der kommer altså også indimellem noget godt ud af den amerikanske techbranche. Filmen handler om unge tyske krigsfanger, der blev tvunget til at rydde miner på den jyske vestkyst, ofte med deres bare hænder. Rigtig mange af dem – omkring 400 – blev lemlæstede. 140 døde. Jeg var ikke klar over, hvor barsk det var, og det giver stof til eftertanke om Danmark som retsstat efter krigen. Filmen er velspillet og nem at leve sig ind i. Jeg kommer en del ved Vesterhavet, og jeg tænker på de unge krigsfanger, når jeg går tur ved Vesterhavet og ser bunkerne.

Læst for nylig

’Surface Detail’. Science fiction-roman af Iain M. Banks. Jeg læser med stor fornøjelse Iain M. Banks’ serie om The Culture, hvor vi går ind et fremtidsunivers positivt beriget af AI, artificial Intelligence. Hvor man kan backe sig selv op, hvor der findes virtuelle helveder, hvor man kan leve så længe, man ønsker, have den krop, man ønsker, og eventuelt lægge sig selv på lager til senere genoplivning. Mennesket lever reelt i en lykkelig symbiose med maskinerne, der har den reelle magt, fordi de er langt mere intelligente. Det er ikke nødvendigt at arbejde, og alle kan gøre, hvad de har lyst til.  Der er også masser af andre intelligente livsformer i universet, der har deres krige og konflikter. Den bedste roman i serien indtil nu er ’Surface Detail’, men jeg læser p.t. ’Use of Weapons’, der også tegner fremragende. Culture-serien udvider ens horisont, blandt andet ved den teknologi-pessimisme, der er ved at brede sig i dagens samfund. Af andre nyere romaner vil jeg anbefale ’Killing Commendatore’ af Haruki Murakami eller ’La Belle Sauvage’ af Philip Pullman, og af digte ’The Selected Poems of Li Po’ redigeret af David Shih, som jeg hørte i foråret.