Hørt for nylig

Jeg vil i høj grad anbefale ’Carmen’ på Det Kongelige Teater. Det er en virkelig en fantastisk forestilling. En klassiker, der samtidig er meget tilgængelig. Man kan sågar tage sine børn med ind og se den. 

Der er et enkelt plot, og børn kan følge med. I opera tager det jo tre minutter at sige, jeg elsker dig, men det bliver overhovedet ikke kedeligt . Den er sat op på en helt utrolig måde med scenografi, der både er traditionel og moderne på samme tid. Faktisk er det næsten en danseforestilling. Den har en helt vild rytmisk koreografi med dansere, så det ligner sådan set en ballet. Jeg har to piger på 10 og 13 år, der løber skøjteløb, og derfor ærgrede det mig så meget, at de ikke var med. Det er professionelle dansere, der er med, og selvom de ikke synger, virker det ikke påklistret. Der går faktisk lidt tid, før man lurer, hvem der er dansere, og hvem der synger. Det tilføjer en hel del og puster støvet af operaen. ’Carmen’ er jo en klassiker, men den her opsætning får fat i publikum på en anden måde. Den får budskabet, handlingen ud med kroppen og ikke bare med sang og musik. Forestillingen går på Operaens Store Scene indtil 15. februar 2020. 

Læst for nylig

Min litterære anbefaling er en dobbeltanbefaling. Et sted, man skal gå hen, og en bog, man skal købe. Stedet hedder Brøg Litteraturbar og ligger i Fiolstræde. Man spiser pissegodt, og så er der et helt vidunderligt kurateret udvalg af litteratur. Det er ikke bare bestsellere og store værker. Der er alle mulige mærkelige marginaludgivelser.  

En af de bøger, jeg har læst derindefra, er Lasse Horne Kjældgaards ’Meningen med velfærdsstaten’. Den handler om debatten mellem politikere og kunstnere i perioden fra 1945 til 1980. Der er så mange kultur- og samfundsanalyser af velfærdsstaten, men den her belyser fænomenet fra området mellem kunstnerne og politikerne. Kjældgaard undersøger debatter mellem politikere såsom Ritt Bjerregaard, Jens Otto Krag, K. B. Andersen på den ene side og kunstnere som Leif Panduro og Klaus Rifbjerg på den anden. På den måde vidner bogen om, at der engang var en platform, hvor både kunstnere og politikere kunne mødes, en debat, der mangler lidt i dag. Det var nemmere at diskutere velfærdsstaten, dengang den ikke eksisterede, da den endnu ikke var et faktum, end det er i dag. Det er en vigtig bog, som alle på Mandag Morgens redaktion og læsere burde læse. 

Set for nylig

Ude på Gentofte Hovedbibliotek har de udstillingsrummet Tranen. Her udstiller de billedkunst. Der har lige været en udstilling, der hedder Bioteknosfære, og der er en ny på vej. De handler om samspillet mellem det biologiske liv og teknologien, og hvordan vi som mennesker påvirker planeten så meget. Allerede i dag er det svært at forestille sig en jord, som er uberørt af mennesker. Planeten er præget af teknologi og kemikalier og vores naturvidenskab, men det er ikke dystopisk. Det nye udstilling hedder ’Great Pets’ og handler om sådan nogle amorfe kæledyr, og hvordan det bliver sværere at skille det naturlige fra det syntetiske. Det fede ved udstillingerne på biblioteket er, at de ofte har stillet et lille bibliotek op med litteratur, der behandler det emne, som udstilling handler om. På den måde bliver billedkunstens rum og litteraturens ligesom forbundet, så man kan tage sin eftertanke med videre og udforske den i bøgerne.