Sex, løgn og disruption i mobilindustrien

Hollænderen Bas van Abel er klassens frække dreng i mobilindustrien. Han har lavet en telefon, der kan holde, og som er designet til, at brugeren selv kan udskifte dele, der bliver forældede. Mandag Morgen har mødt manden bag Fairphone til en snak om sex, løgn og disruption.

Indrømmet: Indholdet i denne artikel er ikke helt tro mod overskriften – men heller ikke rendyrket utro. Disruption er således artiklens gennemgående tema. Løgnen er netop blevet afsløret. Og det med at bruge sex til at skabe opmærksomhed er et gammelkendt trick, som også stifteren af den hollandske startup Fairphone, Bas van Abel, gjorde brug af, da han tirsdag i sidste uge åbnede konferencen ”Responsible Business Summit” på det mondæne Hilton Hotel ved Tower Bridge i London.

”En ud af tre tager telefonen, hvis den ringer, mens de har sex,” indledte Bas van Abel sit indlæg, da han som den første keynote-taler indtog scenen foran 300 businessklædte topfolk fra internationale konsulenthuse, ngo’er og globale brands som Virgin, Nespresso og Coca-Cola: ”Det viser en Vodafone-rapport, og det skræmmer mig lidt. Men på den anden side: Det vidste jeg jo godt,” erklærede han og høstede, ud over fnisen, salens udelte opmærksomhed.

Fairphone og Bas van Abel er af konferencearrangøren, Ethical Corporation, sat på scenen som eksempel på en virksomhed, der har indarbejdet bæredygtighed i den inderste kerne af forretningsmodellen. Eller som Bas van Abel selv formulerer det:

”Bæredygtighed ER vores forretningsmodel.”

Han har nemlig tænkt sig, at disrupte smartphone-industrien ved at sende telefoner på markedet, der kan holde, og hvor brugeren selv kan udskifte dele, der bliver forældede. Om det er denne mission eller ’telefonsex’-indledningen, der efterfølgende gør ham så populær, er umuligt at afgøre. Men faktum er, at den hollandske iværksætter under resten af konferencen er en af de sværeste at få en samtale med på tomandshånd.

Efter en Fairtrade-kaffepause lykkes det dog for Mandag Morgen at sætte en bulgarsk screening og lokke ham over i en afsides krog med to af de bæredygtige kildevand, som fylder enhver plan flade på hotellet.

Tager du virkelig telefonen, når du har sex?

”Ha, ha. Jeg henviste til Vodafones undersøgelse for at illustrere, hvor vigtig en del af vores liv mobiltelefonen er blevet. Alle har i dag deres egen smartphone, og mange har fået et personligt forhold til den. De har den med alle vegne og kan nærmest ikke leve foruden. Vodafones undersøgelse viser, at mobilen endda er kommet med i seng, og at den bliver taget, selv om man er travlt optaget af noget andet,” siger Bas van Abel.

Bas van Abel kan godt lide at lege med ordene. Han bruger ord som ’nomophobia’ og ’ringxiety’ til at beskrive det marked – og den udfordring – som Fairphone står over for. Det er ord, som med diagnostisk præcision beskriver en tiltagende, sygelig afhængighed af mobiltelefoner og dermed også en kæmpemæssig bæredygtighedsudfordring, da verden er ved at blive oversvømmet af mobiltelefoner.

En af nutidens mest udbredte fobier er således frygten for at være uden mobil, den såkaldte no mobile phobia ofte sammentrukket til ’nomophobia’ eller på nydansk ’nomofobi’. Og hvis man griber efter sin telefon, selv om den slet ikke har ringet, har man sandsynligvis ”ringxiety”. Man hører fantomopkald eller forveksler f.eks. fuglekvidder med et opkald.

”Det er ikke noget, vi kan lave om på. Men vi kan forsøge at mindske miljøbelastningen af den ekstensive brug af mobiltelefoner. Og vi kan forsøge at ændre den brug-og-smid-væk-kultur, der har udviklet sig,” siger Bas van Abel.

Reparation er omsorg

Som var han selv ramt af et anfald ringxiety, begynder Bas van Abel pludselig at klappe sig på lommerne. Selv kan jeg i hvert fald ikke høre andre ringetoner end den, der har sat sig i mellemøret efter mange år som bassist i et band med en hårdtslående trommeslager. Og det er alligevel imponerende, hvis det er den hylen, der får ham til at gribe efter mobilen.

Men missionen er en anden. Bas van Abel trækker sin Fairphone op af inderlommen og begynder at skille den ad. Den er stor, større end min iPhone 6. Faktisk er den dobbelt så tyk, og ved første øjekast halvt så sexet.

”Den er lavet til at holde, og designet, så alle kan skille den ad. Derfor er den lidt stor,” forklarer Bas van Abel, mens han med et snuptag klikker den transparente blå plastikbagplade af telefonen.

Efter få sekunder ligger mobiltelefonen i fire dele på bordet mellem os: Bagpladen, skærmen, batteriet og en montageplade, hvor dele som højttaler og kamera er monteret. Bas van Abel ser sig om efter noget, han kan demontere sidstnævnte dele med.

”Det er vældig nemt. Det kræver bare en skruetrækker,” siger han og gør antræk til at rejse sig.

Her skal handles hurtigt, tænker jeg, for ellers mister jeg ham til den skare af nysgerrige, der kredser om os. Så jeg beslutter mig for at springe demonteringsvejledningen over.

Jeg tror på dig. Det ser så nemt ud, at selv jeg kan gøre det. Men hvordan hænger det sammen med disruption og bæredygtighed?

Reparing is caring. Det er vores forretningsmodel. De fleste skifter i dag deres mobiltelefon ud for et godt ord. Telefonerne er simpelthen for komplicerede, besværlige eller dyre at reparere. Har du f.eks. forsøgt blot at komme ind til batteriet i din iPhone? Og hvis funktioner som lyd eller kamera svigter, står langt de fleste af og benytter i stedet lejligheden til at købe en ny telefon. De fleste producenter gør ikke så meget for at ændre den adfærd, for den betyder alt andet lige, at de får solgt flere telefoner. Det er det, vi forsøger at gøre op med i Fairphone. Konceptet er, dels at det er en telefon, der skal kunne holde i mange år, dels at de komponenter, vi bruger, består af bæredygtige materialer og er produceret bæredygtigt. Og endelig, at det er nemt for brugeren at udskifte dele, der går i stykker eller bliver teknisk forældede. Desuden er styresystemet baseret på open source, så brugeren selv har mulighed for at lave tilpasninger.”

Det er altså en feel good-telefon?

”Det er en telefon, som skal få dig til at tænke på bæredygtighed og forhåbentlig udvise en bæredygtig adfærd. Og så skal du være stolt af at vise den frem, for den viser, at du tænker på din omverden.”

Solgt før bjørnen var skudt

Netop den mission var faktisk det, der for blot et par år siden finansierede produktionen af de første Fairphones. Udsigten til at blive en del af et synligt opgør med mainstream smartphone-kulturen – og ikke mindst brug-og-smid-væk-kulturen – fængede så godt an, at hele 25.000 personer købte og betalte for en mobiltelefon, som endnu ikke eksisterede i fysisk form. De købte i tillid til, at Fairphone kunne producere og levere varen. Det var crowdfunding i sin reneste form, og det gjorde, at Bas van Abel ikke behøvede at låne penge for at starte produktionen op.

”Det var en stressfuld tid,” husker Bas van Abel: ”Jeg fik ikke sovet meget, for vi havde jo fået bygget nogle kæmpe forventninger op, og jeg ville jo nødig skuffe folk.”

Hvordan slap du af sted med det?

”Gennem samarbejdsaftaler. Til at begynde med var vi blot fire-fem personer, så vi kunne jo ikke selv opbygge en produktion. Men vi har været gode til at finde partnere og fortælle, hvad vi gerne vil have produceret – og hvordan. Og vi har været gode til at kommunikere med kunderne i forløbet. Men det har ikke været nemt, og vi står fortsat over for store udfordringer, ikke mindst i forhold til også at gøre virksomheden økonomisk bæredygtig. Så selv om vi er meget optimistiske, er det ikke kun en dans på roser.”

De første 25.000 Fairphones blev sendt ud til kunderne i efteråret 2014. I 2015 solgte og leverede selskabet yderligere 35.000 telefoner. Samtidig blev der udviklet en Fairphone 2, som siden årsskiftet har solgt ca. 40.000 stk. Det bringer det samlede antal solgte Fairphones til dato op på omkring 100.000 stk., og det løfter samtidig lidt af sløret for selskabets udfordringer.

”For at blive økonomisk bæredygtige skal vi i 2016 sælge 150.000 Fairphone 2-telefoner,” afslører Bas van Abel.

Det betyder, at selskabet i løbet af årets sidste seks måneder skal sælge næsten tre gange så mange mobiltelefoner, som det har gjort i årets første seks måneder.

Fra startup til scaleup

Fairphone befinder sig med andre ord lige der, hvor drenge bliver til mænd, får bliver skilt fra bukke, eller hvordan man nu skal beskrive den fase, hvor en startup står over for at skulle udvikle sig til en scaleup-virksomhed. Det er her, mange knækker nakken, for er forretningsmodellen stærk nok? Er ledelsen? Er produktionsapparatet og leverandørkæden gearet til at kunne skalere salg, produktion og service fra lille opstartsvirksomhed til international leverandør?

For fire år siden bestod Fairphone af blot fire medarbejdere. I slutningen af 2014 havde selskabet 15-20 ansatte, og med lancering, salg og levering af den nye telefon er Fairphone i 2016 kommet op på 50 medarbejdere. Med en plan om salg af over 200.000 telefoner i 2017 står selskabet foran en fortsat organisatorisk vækstudfordring.

”Men der er fortsat mange funktioner, vi ikke har på plads. Det er en kæmpe udfordring at få en virksomhed til at vokse,” konstaterer Bas van Abel.

Hvordan har din egen rolle ændret sig undervejs?

”For bare tre år siden sad jeg selv og designede vores hjemmeside. I dag bruger jeg al min tid på ledelse. Det er et kæmpe arbejde at udvikle en organisation, der hele tiden vokser, og det er ikke min spidskompetence. Min passion er design og elektronik – at arbejde med, hvordan jeg kan ændre folks forhold til de produkter, de omgiver sig med; åbne produkterne op for dem og gøre dem bæredygtige. Så lige nu er det en hård tid, men den bliver bedre. Vi er ved at have et salgsteam på plads. Tænk en gang: Vi har solgt 100.000 telefoner uden et salgsteam! Og vi arbejder på at få et ledelsesteam på plads, så jeg kan komme tilbage og arbejde med det, jeg brænder for, nemlig design og udvikling. Vi satser på at lancere en ny model i 2017, så det er også vigtigt, at udviklingsprocessen organiseres bedre.”

Det store bæredygtighedsdilemma

Bas van Abel kan godt selv høre det. Der er noget, der ikke klinger helt rigtigt her. Noget, som er i modstrid med ambitionen om et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen og et oprør mod den etablerede mobilindustris opgraderingstyranni. For hvorfor lancere endnu en model så hurtigt? Den tredje model på bare tre år. Hvad blev der af visionen om bare at skifte de dele ud, som forældes, men holde fast i selve telefonen? Og er det ikke ligegyldigt for bæredygtigheden om telefonen hedder iPhone eller Fairphone, hvis producenten for at holde forretningen i gang bliver nødt til at lange stadig flere telefoner over disken?

Står du ikke i lidt af et dilemma her?

”Jo. Afgjort! Det er en svær balancegang både at være miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig. Lige nu er vores udfordring, at vi står for at etablere os på markedet, og at vi ikke kan være de to første ting, hvis ikke vi også er den sidste. Derfor bliver vi nødt til at bygge en base op, så vi er økonomisk modstandsdygtige, bedre kan stille krav til leverandører osv. En af vores udfordringer er faktisk at få etableret en leverandørbase, der kan levere reservedele til vores telefoner. Det er blandt andet derfor, vi lancerer nye modeller. Telefonerne bliver ganske enkelt tilpasset, så vi kan være sikre på, at leverandørerne kan levere reservedele mange år frem. Og hvad angår komponenternes bæredygtighed, har vi stadig lang vej at gå med at stramme op på alle led i værdikæden. Det er et fortløbende arbejde.”

Bas van Abels ambition er, at brugeren i gennemsnit holder fast på sin Fairphone i fire år, før den udskiftes. Det vil være ca. dobbelt så lang tid, som de øvrige smartphones plejer at holde, inden de må lade livet til fordel for en yngre model.

Hvis van Abels ambition indfries, vil det potentielt kunne halvere forbruget af smartphones de steder, hvor en traditionel smartphone erstattes af en Fairphone, og dermed bidrage til mindre ressourceforbrug. Om det er en realistisk ambition, er dog for tidligt at gisne om, al den stund at de ældste Fairphones på markedet kun har knap to år på bagen.

Tilbage står derfor spørgsmålet om, hvorvidt telefonerne kan gøres sexede nok til f.eks. at få en iPhone-ejer til at vælge en Fairphone som næste mobiltelefon? Eller om Fairphone for den sags skyld appellerer til den tredjedel af befolkningen, som tager telefonen under sex?

Den grubler Bas van Abel lidt over, mens han sætter stumperne af sin Fairphone sammen til noget, der i sammenligning med min tynde iPhone 6 i mat, grå aluminium ligner en blå madkasse med ruminddeling.

”Det er det, der er indeni, der tæller,” konstaterer han, inden vi bunder vores bæredygtige kildevand og går hver til sit.

LÆS OGSÅ:

Virksomhederne bør tænke systemisk i globale muligheder

Kampen om arbejdskraften spidser til

Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr

Slå vækst-automatpiloten fra

Hvad er god vækst for dig? Deltag i debatten i vores Facebook-gruppe, “Danmarks nye vækstplan”.

Forrige artikel Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn Næste artikel Nyt MM-projekt: Internationale aktører på det danske mediemarked Nyt MM-projekt: Internationale aktører på det danske mediemarked

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.