Annonce

Sig navnet: Vale

3. oktober 2010 kl. 17.37

Vale. Virksomhedsnavnet siger formentlig ikke ret mange særlig meget. Men det vil det komme til inden længe.

I al ubemærkethed har virksomheden skabt mere værditilvækst end nogen anden virksomhed i verden over de seneste ti år. Og med en investeringsplan på 100 mia. dollar på tegnebrættet er Vale på vej ud i verden.

Vale er verdens næststørste mineselskab, mindre end BHP Billiton, men større end Rio Tinto og andre bedre kendte rivaler, og vurderes til en værdi på 147 milliarder.

At Vales succes endnu ikke er blevet det helt store samtaleemne, skyldes delvis virksomhedens historie.

Virksomhedens størrelse er f.eks. ikke et resultat af sensationel fusion. Vale var indtil 1997, hvor virksomheden blev privatiseret, en forholdsvis lavmælt statsejet virksomhed, og først i 2001 begyndte selskabet for alvor at overveje, hvordan det skulle udvikle sig til et imperium med vidtforgrenede interesser. Vales aktiviteter har hidtil været næsten udelukkende fokuseret på udvinding af jernmalm, og baggrunden for virksomhedens vækst i de seneste ti år er især den næsten umættelige kinesiske efterspørgsel. En af årsagerne til, at man ikke har spredt sine interesser yderligere, er måske, at man mangler ekspertise, når det gælder andre former for minedrift, som f.eks. aluminium, nikkel, kobber osv.  En anden årsag er muligvis, at bl.a. den brasilianske præsident Lula, der er på valg i denne uge, direkte og indirekte har presset virksomheden til at placere sine investeringer i Brasilien. Efter alt at dømme vil det pres fortsætte, og ifølge rygterne skal store dele af de 100 milliarder dollar placeres i Brasilien. Med Vales nuværende størrelse og overskud vil det dog efterlade en pæn sum penge til investeringer i andre lande. Derfor må man også regne med, at ukendskabet til virksomheden snart vil være historie.

Kilde: The Boston Consulting Group, THE Economist

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026