Nyrups regeringsrokade og programerklæringer i onsdags kan blive en boomerang for regeringen. Han opruster ganske vist på de rigtige politiske områder, og meget taler for, at han har fundet slagkraftige personer til de afgørende ministerposter. Men statsministerens forsøg på at komme i dialog med befolkningen og Socialdemokratiets flygtende kernevælgere kan give regeringen særdeles store problemer, vurderer Ugebrevet Mandag Morgen i en analyse af Nyrups manøvrer i sidste uge. Regeringens nye dialog-strategi går ud på at komme i kontakt med befolkningen i en række “folkehøringer”. Men foreløbig ser høringerne ud til at være uhyre traditionelle, ufolkelige konferencer, som blot har fået et interessant navn. Høringerne var planlagt af Finansministeriet længe inden Nyrups erklæringer i onsdags og er i 11. time fundet frem som slogan for regeringens nye appel til befolkningen. Risikoen er, at onsdagens manøvrer blot føjer sig til rækken af statsmini-sterens godt tænkte, men ubehændigt udførte politiske strategier. Problemet er blot, at udspillet i sidste uge formentlig er Nyru-ps sidste chance.