“Vi har behov for medarbejdere med kompetencer i verdensklasse. Ellers har vi ikke noget grundlag for at drive virksomhed i Danmark.”

Så kontant lyder budskabet fra projektleder Flemming Dan Andersen fra fødevarevirksomheden Bisca i Stege. Dermed sætter han ord på, hvad løsningen er på en af de mest centrale udfordringer for dansk økonomi og danskernes velfærd de kommende år: at ruste Danmark til at klare sig i den stadig mere hæsblæsende internationale konkurrence. Og uddannelsessektoren sidder, ifølge Flemming Dan Andersen, med nøglen til løsningen: ”Det er uddannelsessektoren, der skal sikre, at medarbejdere på alle niveauer har de rette kompetencer til at gøre virksomheder i Danmark konkurrencedygtige,” siger han.

Flemming Dan Andersen er i den forbindelse ikke hr. hvem som helst. Faktisk taler han på vegne af seks mellemstore danske produktionsvirksomheder, der tilsammen beskæftiger omkring 1.400 medarbejdere. Virksomhederne er gået sammen om at finde en løsning på, hvad der skal til for at kunne bevare produktionsaktiviteter i Danmark. Et mantra, som af erhvervsorganisationer, økonomer og regeringen selv er udråbt til omdrejningspunkt for beskæftigelsen, innovationskraften og væksten i Danmark. Og løsningen er, ifølge Flemming Dan Andersen, at udvikle ”medarbejdere i verdensklasse”, hvilket også er titlen på det projekt, der samler virksomhederne, og som støttes af EU’s socialfond med 33,5 millioner kr. Se tekstboks.

At skabe medarbejdere i verdensklasse bliver en hård nød at knække. Men det er ikke umuligt, vurderer Mandag Morgens kilder. Det kræver dog, at uddannelsesinstitutionerne bliver bedre til at omstille sig til de trends, der fremover vil præge den globale konkurrence, og ikke mindst til at afkode og matche erhvervslivets kompetencebehov i den forbindelse.

Mandag Morgen har ved hjælp af analyseværktøjet 4D Foresight kortlagt de væsentligste megatrends, begivenheder, værdier og holdninger, som i de kommende 0-10 år vil udfordre og sætte rammerne for udviklingen af den danske uddannelsessektor. Se figur 1 i bunden af denne side.

Mandag Morgen har derudover gennemført en rundspørge til HR-ansvarlige i ca. 50 danske virksomheder og offentlige institutioner, der er blevet bedt om at beskrive deres specifikke kompetencebehov og opfattelse af, i hvilket omfang den offentlige uddannelsessektor imødekommer disse.

Hovedkonklusionerne i begge tilfælde er, at offentlige danske uddannelsesinstitutioner er godt med, hvad angår grundlæggende faglige kompetencer inden for sprog, matematik og naturvidenskab. Niveauet er også højt, når det gælder om at ruste eleverne til at tænke selvstændigt og samarbejde på tværs af hierarkier og fagskel. Men når det kommer til fagspecifikke kompetencer på specialistniveau, internationalisering og eksport af uddannelserne, udnyttelse af nye internetteknologier til fjernundervisning, undervisning i innovation og iværksætteri og – ikke mindst – samarbejde med erhvervslivet, har danske uddannelsesinstitutioner store udfordringer i forhold til at blive globalt konkurrencedygtige.

I Uddannelsesministeriet nikker man genkendende til især sidstnævnte udfordring. ”Vi skal sikre, at jobskabelsen i den private sektor understøttes af, at vi uddanner i de fornødne kvalifikationer. Det betyder, at flere uddannelser bliver nødt til at orientere sig mere mod den private sektors behov,” siger uddannelsesminister Morten Østergaard til Mandag Morgen.

Han understreger, at det er ”svært at forudse”, hvad der er brug for af kompetencer. Men at regeringen nu ”branche for branche” vil forsøge at afdække kompetencebehovet. Det skal bl.a. ske ved at lytte til de vækstteams, regeringen har nedsat inden for områder som sundheds- og velfærdsløsninger, klima og energi, digitalisering samt informations- og kommunikationsteknologi.

Desuden erkender Morten Østergaard, at der i dag ikke er ”tilstrækkelig sammenhæng” mellem uddannelserne: ”Vi vil sikre mere sammenhæng, så uddannelserne kan sammensættes på kryds og tværs. Det kan bidrage til at gøre dem mere konkurrencedygtige,” siger han.

Mere fleksibilitet tak

For Flemming Dan Andersen er det godt nyt, at der nu kommer mere fokus på samarbejdet mellem uddannelsessektoren og erhvervslivet. For det mener han ”i den grad halter”: ”De offentlige uddannelsesinstitutioner er ikke særligt gode til at lytte til erhvervslivet og imødekomme virksomhedernes arbejdsvilkår,” siger Flemming Dan Andersen.

Som projektleder for Medarbejdere i Verdensklasse og en mangeårig fortid som HR-chef og businesspartner i kemivirksomheden Sun Chemical i Køge har han stor erfaring i kompetenceopbygning på alle niveauer og i at samarbejde med både offentlige og private uddannelsesinstitutioner. Han mener, at der i det offentlige system mangler fleksibilitet og vilje til at samarbejde, afstemme forventninger og følge op på samarbejdsforløb. ”I det offentlige ligger tider og kurser fast, og vi kan ikke være med til at præge indholdet. Det er meget stift i forhold til eksempelvis at få travle topledere igennem et efteruddannelsesforløb,” siger Flemming Dan Andersen.

Konsekvensen er, at de seks produktionsvirksomheder i jagten på verdensklassekompetencer kun i meget ringe omfang samarbejder med offentlige uddannelsesinstitutioner:

 ”Vi benytter os f.eks. meget lidt af offentlige efteruddannelsesmuligheder,” siger han. 

Ud af de omkring 100.000 efteruddannelsestimer, de seks virksomheder indtil videre har afholdt for at opgradere kompetencerne på alle medarbejderniveauer, er kun ca. 10 pct. afviklet af offentlige uddannelsesinstitutioner. Resten er udviklet og afviklet i tæt samarbejde med private konsulenthuse.

En særlig anke, Flemming Dan Andersen har over for samarbejdet med det offentlige uddannelsessystem, er, at offentlige uddannelsesinstitutioner slipper deres ansvar, når skoledagen er overstået:

”Men uddannelser og kurser er ikke noget værd, før den tillærte viden bliver en realiseret effekt i virksomheden. Her halter det offentlige system mest bagud. Vi har behov for hjælp til implementering, ellers går de tillærte kompetencer tabt. På det punkt er de private uddannelsesaktører langt mere fremme i skoene,” understreger han.

Sæt innovation på skoleskemaet

Hvad angår, hvilke specifikke kompetencer den offentlige uddannelsessektor bør sætte på skoleskemaet for at understøtte ambitionen om at bevare produktionsarbejdspladser i Danmark, er Flemming Dan Andersen ret specifik:

”Evnen til at bidrage til innovation er helt exceptionelt vigtig. Det gælder på alle niveauer. Og der er medarbejderne ganske enkelt ikke godt nok rustet, uafhængigt af deres uddannelsesmæssige baggrund.” 

”Det vil udfordre uddannelsessektoren, som i mange år har levet en lidt beskyttet tilværelse i Danmark. Den stigende globalisering lægger nu pres på både kvaliteten og kvantiteten i uddannelserne. For stadig flere virksomheder rekrutterer fra en global talentpulje. Og de vil have de dygtigste i verden,” siger Charlotte Rønhof.

Også Stina Vrang Elias, direktør i uddannelsestænketanken DEA, kan nikke genkendende til HR-chefernes kritik og forudser ligeledes en voldsomt stigende konkurrence over landegrænserne mellem uddannelsesinstitutioner:

”Perspektivet på uddannelse ændrer sig i disse år fra, at uddannelse primært skal være dannende, til, at uddannelse skal øge værdiskabelsen og konkurrenceevnen i et samfund. Kampen om talent vil derfor øges voldsomt, og det sker samtidig med, at mobiliteten øges. Talenterne er med andre ord stadig mere villige til at flytte sig,” siger Stina Vrang Elias. Det vil skabe en mere direkte konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner om at tiltrække de bedste studerende og de bedste lærere.

Ud af andedammen

Den øgede konkurrence gør det stadig vigtigere for uddannelsessektoren at identificere og omstille sig efter de megatrends, der følger med øget globalisering.

I den sammenhæng er selve erkendelsen af, hvad der driver den globale kamp om talent, i sig selv en global megatrend. Det har de rige landes samarbejdsorganisation OECD et bud på. ”Kompetencer er blevet den globale møntfod i det 21 århundrede,” skriver OECD i sin seneste publikation om den globale udannelsessektor, ”Trends Shaping Education 2013”:

”Uden tilstrækkelige investeringer i kompetencer (. . .) vil teknologiske fremskridt ikke omsættes til produktivitetsvækst, og lande vil ikke længere kunne konkurrere i en tiltagende videnbaseret økonomi.”

I publikationen understreger OECD, at det er afgørende, at man forholder sig til den stigende globalisering i udviklingen af nationale uddannelsessystemer. Og publikationen opregner en lang række globale trends, som vil præge den globale økonomi og dermed samspillet og konkurrencen mellem virksomheder og nationer samt behovet for kompetencer. 

Blandt de vigtigste er det økonomiske magtskifte fra de gamle industrinationer i Europa og USA til nye vækstnationer i Asien og Sydamerika, øget mobilitet på tværs af landegrænser for varer og mennesker, demografiske udfordringer med en hurtigvoksende global befolkning og en stigende andel ældre samt et tiltagende pres på de globale ressourcer og dermed miljøet og klimaet.

Ifølge OECD fordrer disse trends, at man genovervejer om perspektivet i de nationale uddannelsessystemer stadig er tidssvarende. Har uddannelsesinstitutionerne tilstrækkeligt udsyn? Rustes eleverne til at indgå i og bidrage til den nye globale virkelighed? Afspejles de globale trends i tilstrækkelig grad i undervisningen i eksempelvis sprog, samfundsfag, videnskab og geografi? Og i hvilken udstrækning er systemet gearet til at forstå en stadig mere åben og fleksibel verden?

Teknologisk revolution

I et kapitel for sig behandles den teknologiske udvikling, som vurderes at gå på tværs af og – i mange tilfælde – forstærke de øvrige trends. Særligt it- og kommunikationsteknologi har de senere år fuldstændigt ændret den måde, mennesker kommunikerer, handler og agerer med de offentlige servicesystemer på. Med en internetforbindelse kan man handle ind, gå i banken, se og publicere nyheder, billeder og film, kommunikere med praktisk talt hvem og hvor mange, man ønsker, foretage virtuelle besøg overalt i verden og finde stort set enhver form for information. Og med mobilteknologi kan man i praksis bære disse muligheder med sig rundt i lommen.

Det er fuldstændigt afgørende, at uddannelsesinstitutionerne forholder sig til denne teknologiske revolution. Dels for at styrke skoleelevers og studerendes almene kompetencer som brugere af teknologien. Dels for at understøtte et stigende behov i erhvervslivet for medarbejdere med kompetencer til at udvikle ny teknologi. Og dels for at udvikle uddannelsesinstitutionernes egen fleksibilitet og rækkevidde ved at udnytte teknologiens muligheder i undervisningen. 

På de punkter står det danske uddannelsessystem over for en stor udfordring. Ifølge brancheorganisationen IT Branchen står hver tredje danske it-virksomhed med ubesatte stillinger, fordi de ikke kan få medarbejdere med tilstrækkelige kompetencer. Og branchefolk efterspørger, at undervisning i it-udvikling sættes på skoleskemaet helt ned i folkeskolen. ”Det er helt essentielt, at skoleeleverne lærer den logik, metodik og struktur, som peger frem mod udvikling af it. Uanset hvad du vælger i dag, så er der et element af it,” siger Klaus Kvorning Hansen, formand for interesseorganisationen Dansk IT og it-chef på Københavns Universitet.

Også hvad angår uddannelsesinstitutionernes egen brug af it til fjernundervisning, halter det danske uddannelsessystem en del bagud. Mens anerkendte amerikanske topuniversiteter som Harvard, Stanford og Princeton i mange år har sprøjtet onlineuddannelser ud og på den måde øget deres globale rækkevidde og konkurrencekraft, er e-learningmulighederne i Danmark kun så småt ved at snige sig ind i uddannelsessektoren.

Blandt danske universiteter er det kun Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, der er begyndt at snuse til mulighederne. Dette til trods for, at markedet for e-learning er det hurtigst voksende marked inden for global uddannelse.

Behov for at fokusere

Det hastigt voksende marked for onlineuddannelser er endnu en global trend, der vil bidrage til at øge globaliseringen og konkurrencen inden for uddannelsessektoren. Det skærper behovet for, at den danske uddannelsessektor finder sit fodfæste i den globale talentkamp.

I den forbindelse er det ikke nok at lægge en strategi for ”mere uddannelse”, som ellers er et af de dogmer, regeringen forfølger med sin strategi om at udvikle ”den bedst uddannede generation i danmarkshistorien”. Strategien betyder bl.a., at antallet af akademikere skal fordobles over de næste tyve år. Men regeringen har ikke gjort sig overvejelser om, hvilke højtuddannede arbejdsmarkedet rent faktisk vil få brug for. Og det risikerer at skabe et mismatch, hvor Danmark kommer til at stå med et akademikerproletariat, fordi det var folk på andre uddannelsesniveauer og med helt andre specifikke fagkundskaber, der var brug for.