Hvornår skal man høre folkets røst?

Afstemningen om den fælles patentdomstol slår alle tidligere folkeafstemninger og tituleres af flere valgforskere som den, der har været mindst betydningsfuld for danskerne. Emnet var ganske simpelt for teknisk, for apolitisk og for fjernt for borgerne, lyder dommen. Og når politiske drillerier ender med at sende borgerfjerne emner til folkeafstemning, er det skidt for demokratiet, mener en række valgforskere.

Folkeafstemninger er den ultimative demokratiske dialog. Når Danmark overvejer at afgive suverænitet eller ændre på Grundloven, er det beslutninger af så stor samfundsmæssig betydning, at de folkevalgte politikere skal spørge vælgerne direkte for at høre folkets røst. Og det mobiliserer forskellige politiske interesser og skaber grundlag for en sund demokratisk debat, viser forskningen på området.

Men det var ikke tilfældet i søndagens folkeafstemning om den fælles patentdomstol. Næsten halvdelen af vælgerne var rådvilde helt op til få dage før afstemningen. Og det skyldes ganske enkelt, at krydset gjaldt et kedeligt, teknisk og apolitisk spørgsmål, som har været helt umuligt at tage stilling til, lyder det fra flere valgforskere.

”Der er så lidt politik i det spørgsmål, at det er svært for en befolkning at mobilisere politisk interesse i det. Og der er samtidig så lidt økonomi i det, at det også på den konto er svært at mobilisere ret manges interesse. Spørgsmålet rummer så lidt af det, der normalt giver politisk dynamik, at det er umuligt at tage stilling til,” siger Johannes Andersen, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

Login