Skandaleforslaget der ikke findes

Uddannelsesministeren vil udpege bestyrelsesformændene på universiteterne, men bliver beskyldt for politisk indblanding, opgør med armlængdeprincip og angreb på forskningsfriheden. Der udspiller sig en magtkamp på højeste niveau, men spørgsmålet er ikke, om politikerne styrer, men hvordan.

Hun har ikke fremsat sit forslag endnu, men det er allerede en skandale. Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) og hendes ministerium er i gang med at undersøge, hvordan man kan lede universiteterne bedre end i dag, og selv om intet endnu er lagt frem, vil landets magtfulde bestyrelsesformænd og rektorer alligevel have trukket noget tilbage: et forslag om, at formændene fremover skal udpeges af ministeren, som også skal godkende flertallet af medlemmerne i bestyrelserne.

Lars Bonderup Bjørn, tidligere formand for Aalborg Universitet, har kaldt ideen totalitær, og den nuværende formand for Syddansk Universitet betegner en ministerudnævnelse af universiteternes bestyrelsesformænd som gidseltagning. Nils Strandberg, der er formand for Københavns Universitet, taler om et brud på 500 års armslængdeprincip, mens rektoren på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, som også er formand for rektorkollegiet i den fælles interesseorganisation Danske Universiteter, ser forslaget som et indgreb i forskningsfriheden, der vil føre til udbredt statscensur og selvcensur blandt de ansatte.

Det er store ord om et forslag, der ikke findes officielt, men i universiteternes optik er der også store principper på spil: Fundamentet for vores frie, demokratiske samfund er frie universiteter og uafhængig forskning, og hvis bestyrelsesformændene bliver udpeget politisk, vil der opstå tvivl om både friheden og uafhængigheden. I stedet for at tjene samfundet bliver universiteterne statsapparater, der alene tjener den til enhver tid siddende regering. Alene tvivlen om, hvorvidt forskningen er uvildig, vil komme til at ødelægge universiteterne, er ræsonnementet. Bestyrelsesformændene og rektorer betragter det derfor som deres pligt at råbe op og råbe højt.

Politisk udpegede bestyrelser

Så det gør de. Angrebene i pressen er taget til de seneste uger. Især efter Weekendavisen forrige fredag i detaljer kunne referere fra et ellers hemmeligt møde mellem en udvalgt skare fra universiteternes ledelser og Uddannelsesministeriets departementschef, Agnete Gersing. Her fremlagde hun ifølge avisen den model, ministeriet har i tankerne. Se tekstboks. Mens de tilstedeværende fra universiteterne oplevede seancen som en orientering om en plan, der ikke var til diskussion, mener man i ministeriet, at der var tale om et oplæg til diskussion.

Intet ligger fast, processen er i gang, siger de igen og igen, når man taler med folk i ministeriet, regeringen og Venstre, selv om det er blevet bekræftet over for Mandag Morgen, at sagen allerede har været drøftet i regeringens koordinationsudvalg, hvor statsministeren, finansministeren og udenrigsministeren sidder. Det bliver af flere betragtet som et tegn på, at planerne er fremskredne. Eller i hvert fald har været det.

Skurken hedder Agnete

Det er værd at bemærke, at universiteternes angreb ikke retter sig mod den ansvarlige minister, men mod hendes embedsværk og i særlig grad departementschef Agnete Gersing, der tidligere har været afdelingschef i Finansministeriet.

Historien på universiteterne er, at planen længe har ligget i en skuffe i Finansministeriet, og at Gersing velvilligt har taget den med, da hun overtog Uddannelsesministeriet, for at få styr på en dyr og uregerlig sektor. I ministeriet har man noteret sig spekulationerne, men afviser – naturligvis – at det skulle være tilfældet. Her er fortællingen derimod, at det er politikerne, der ønsker, at staten spiller en større og mere aktiv rolle end i dag.

Begge dele har noget på sig. For embedsmændene i både Uddannelsesministeriet og Finansministeriet opfatter det utvivlsomt som et problem, at de ikke har bedre hånd i hanke med universiteternes retning og økonomi, men det tager heller ikke lang tid at finde folkevalgte, som finder det helt selvfølgeligt, at de som borgernes repræsentanter skal have mere kontrol med institutioner, der bliver finansieret af borgernes skattekroner. Og så finder mange det principielt forkasteligt, at universiteternes bestyrelser selv vælger sine afløsere, som det er tilfældet i dag. Ingen kalder det nepotisme, men mange synes, det lugter derhenad.

Det er imidlertid ikke principper for udpegningsmetoder, der driver Christiansborg og Slotsholmen til et opgør med den nuværende struktur, men derimod en opfattelse af, at universiteterne ikke har løftet deres ansvar over for samfundet. Selv modstandere af politisk udpegede bestyrelsesformænd – og de er i flertal lige nu – forstår, hvorfor man overvejer skridtet. Universiteterne har ladet stå til på afgørende områder, og det har affødt upopulære politiske indgreb – ikke fordi politikerne havde lyst til at gribe ind, må man forstå, men fordi de var nødt til det.

De seneste eksempler er fremdriftsreformen fra 2013 og den statslige tilpasning af studiepladser fra året efter: De studerende har alt for længe været alt for længe om at komme igennem studierne, selv om man fra Christiansborg igen og igen har signaleret, at gennemførelsestiderne skulle bringes ned. Derfor blev den foregående regering nødt til lave først en SU- og siden en fremdriftsreform, som tvang universiteterne til at presse folk til at blive færdige.

Og selv om nogle fag konsekvent har uddannet for mange, så en stor del er endt med at stå med eksamenspapirer, men intet arbejde, har universiteterne ikke skåret ned på optaget, på trods af gentagne opfordringer fra politikerne. Derfor blev de nødt til at gribe ind og regulere antallet af studiepladser ovenfra.

Blandt rektorer og bestyrelsesformænd på universiteterne er man fuldstændig uforstående over for kritikken. Her peger man på, at man allerede var i gang med at bringe gennemførelsestiderne ned – hvilket er korrekt – og at man desuden i en lang række tilfælde har skruet ned for optaget på studier med høj ledighed over længere tid, ligesom man har ændret indholdet af flere arbejdsløshedsplagede fag, så de passede bedre til arbejdsmarkedet. Hvilket også er korrekt. Problemet er, lyder det, at det tager længere tid at opnå resultater, end politikerne har tålmodighed til.

Måske, måske ikke kommer der et udspil

I ministeriet, regeringen og Venstre er man tydeligvis frustreret over, hvad man opfatter som en fuldstændig hysterisk kritik fra universitetsledelserne, der afsporer en konstruktiv debat om, hvordan man opdaterer den nu 13 år gamle universitetslov og reformerer styringen af institutionerne. Hvor universiteterne mener, at deres kritik er udtryk for rettidig omhu, mener ministeriet og regeringen, at der er tale om utidig indblanding.

Ministeriet er stadig i gang med sit såkaldte ’kritiske eftersyn’ af den nuværende styring. Indtil videre er kun ét element af tre færdigt og offentliggjort. Vi mangler stadig at se en sammenligning af, hvordan uddannelsesinstitutioner bliver styret i andre lande. Særligt nabolandene har ministeriets interesse, og i f.eks. Sverige består flertallet i universiteternes bestyrelser af netop politisk udpegede medlemmer. Til gengæld er det ifølge svensk lovgivning de ansatte, der på fakultetsniveau har ansvaret for at tilrettelægge uddannelser og forskningen. Forskernes frihed og uafhængighed sikres og forsvares dermed et andet sted i organisationen, og bestyrelserne har ikke samme gennemgribende ledelsesret- og ansvar som i Danmark.

Ud over den internationale sammenligning er ministeriet i gang med en analyse af de nuværende rammer for bestyrelsernes rolle og arbejde og brugen af udviklingskontrakter mellem universiteterne og ministeriet. Den internationale sammenligning er først klar i november, mens ministeriet endnu ikke ved, hvornår den tredje og sidste del er klar. Før de to ligger klar, mener hverken regeringen eller ministeriet, at det giver mening at diskutere eller kommentere konkrete forslag, som i deres optik må betegnes som rygter. Alligevel vil man ikke afvise at dele den kommende styringsreform op, og man vil heller ikke afvise, at der kommer et udspil, før hele analysen er færdig.

Det store svigt

Den eneste del af eftersynet, vi kender til, er en omdiskuteret konsulentrapport, hvor forslaget om politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer blev bragt op første gang.

Rapporten bliver af mange betragtet som bestillingsarbejde. Den bygger på interview med repræsentanter fra en lang række organisationer, herunder Uddannelsesministeriet, Finansministeriet, diverse interesseorganisationer, universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner. Svarene er anonymiseret, så vi hverken ved, hvem der har sagt hvad, eller hvor bred opbakning et synspunkt eller en vurdering nyder. Flere steder er det uklart, om nogen overhovedet har givet udtryk for synspunktet. F.eks. den kontroversielle vurdering af, at ministeren med fordel kan være med til at udpege bestyrelserne fremover.

Når det er sagt, giver rapporten givetvis et praj om, hvad der er i vente, og i så fald bliver der tale om mange vidtgående tiltag: Bestyrelsernes rolle skal styrkes, udviklingskontrakterne mellem ministeriet og universiteterne skal være økonomisk forpligtende – når de ikke målene, bliver de straffet økonomisk – og så skal politikerne ellers blande sig udenom. De skal afstå fra reformer, cirkulærer og andre indgreb, de i dag bruger til at detailstyre institutionerne. Se tidslinje under artiklen.

Og netop det aspekt – understreger ministeriet og politikere omkring regeringen – er de udfarende formænd og rektorer blinde for: Universiteterne har i en årrække skreget på mindre politisk indblanding. De oplever, at de i alt for høj grad bliver skrivebordsreguleret fra ministeriet, hvilket gør det umuligt at planlægge og lede arbejdet. I ministeriets verden tilbyder man dem nu frihed under ansvar. Man vil udpege formanden for bestyrelserne, ja, men til gengæld vil man afbureaukratisere sektoren og holde fingrene væk, så bestyrelserne får plads til at lede. Men det er tilsyneladende et enten eller.

I regeringen og kredsen omkring den er man ikke sen til at true med nye indgreb, hvis det lykkes universiteternes at forpurre planerne om politisk udpegede bestyrelsesformænd. Uanset hvad bliver universiteterne også i fremtiden underlagt politisk styring. Spørgsmålet er så bare, hvordan den ender med at se ud.

Politikerne styrer allerede

Et af de mest brugte argumenter imod, at ministeren skal udpege bestyrelsesformændene for universiteterne, er, at det vil være et angreb på universiteternes selvstændighed og frihed. Men politikerne blander sig i forvejen i universiteternes indre liv på flere forskellige måder. Her er en række eksempler. Der findes mange flere.


2003 Sanders lov: Daværende videnskabsminister Helge Sander (V) fik i 2003 flertal for en ny universitetslov, hvor der bl.a. blev indført selveje og oprettet bestyrelser med flertal af eksterne medlemmer. Samtidig skulle lederne på universiteterne nu ikke længere vælges, men ansættes. Bestyrelsen blev gjort ansvarlig over for ministeren, som kan afsætte den, hvis den ikke lever op til sit ansvar.


2006 Foghs globaliseringsaftale: Den daværende regering pålagde i 2006 universiteterne at fordoble antallet af ph.d.-studerende til 2.400 på 4 år og få de studerende hurtigere igennem. Samtidig vedtog et flertal i Folketing en officiel målsætning om, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang skulle have en videregående uddannelse, hvilket i årene efter fik universiteterne – og de øvrige videregående uddannelser – til at øge optaget.


2007 Konsulenternes velsignelse: Akkreditering ramte danske universiteter i 2007, men er siden blev ændret i 2013. Danmarks Akkrediteringsinstitution vurderer om uddannelsesinstitutioner og enkeltuddannelser lever op til kravene om kvalitet og relevans. Nye uddannelser skal godkendes, før de kan oprettes. Eksisterende bliver evalueret, og hvis de ikke lever op til kravene, bliver de lukket


2009 Embedsmændenes tjekliste: Efter en international evaluering indførte det daværende Videnskabsministerium tilsynsmøder med universiteterne. Styrelsen for Videregående Uddannelser – som netop er blevet nedlagt i forbindelse med en omstrukturering af ministeriet – skulle føre tilsyn med universiteternes aktiviteter inden for uddannelse, forskning og vidensudveksling samt rammerne for økonomi, personale og bygningsforhold.


2011 Madsens kradse kontrakter: Daværende videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) styrker udviklingskontrakterne, der bliver indgået mellem universiteterne og ministeriet. Der blev færre, men mere specifikke mål, og ministeren fik mulighed for at oprette forpligtende mål.


2013 Østergaards fremdriftsreform: De studerende var for lang tid om at komme igennem studierne, mente den daværende regering, og uddannelses- og forskningsminister Morten Østergaard (R) skaffede flertal bag den såkaldte fremdriftsreform, hvormed politikerne bl.a. indførte obligatorisk tilmelding til fag og eksaminer for de studerende, der nu ikke kunne slippe uden om at studere på fuldtid. Siden er kravene lempet.


2014 Sofie Carstens dimensionering: Universiteterne uddannede for mange til arbejdsløshed, og da ledelserne ikke selv skruede ned for antallet af pladser på de hårdest ramte fag, gjorde den daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen det for dem.

Forrige artikel Økonom: Automatisering er ingen jobdræber Økonom: Automatisering er ingen jobdræber Næste artikel Prominente pengetanke taber milliarder på alternative investeringer Prominente pengetanke taber milliarder på alternative investeringer

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.