Skandaleforslaget der ikke findes

Uddannelsesministeren vil udpege bestyrelsesformændene på universiteterne, men bliver beskyldt for politisk indblanding, opgør med armlængdeprincip og angreb på forskningsfriheden. Der udspiller sig en magtkamp på højeste niveau, men spørgsmålet er ikke, om politikerne styrer, men hvordan.

Hun har ikke fremsat sit forslag endnu, men det er allerede en skandale. Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) og hendes ministerium er i gang med at undersøge, hvordan man kan lede universiteterne bedre end i dag, og selv om intet endnu er lagt frem, vil landets magtfulde bestyrelsesformænd og rektorer alligevel have trukket noget tilbage: et forslag om, at formændene fremover skal udpeges af ministeren, som også skal godkende flertallet af medlemmerne i bestyrelserne.

Lars Bonderup Bjørn, tidligere formand for Aalborg Universitet, har kaldt ideen totalitær, og den nuværende formand for Syddansk Universitet betegner en ministerudnævnelse af universiteternes bestyrelsesformænd som gidseltagning. Nils Strandberg, der er formand for Københavns Universitet, taler om et brud på 500 års armslængdeprincip, mens rektoren på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, som også er formand for rektorkollegiet i den fælles interesseorganisation Danske Universiteter, ser forslaget som et indgreb i forskningsfriheden, der vil føre til udbredt statscensur og selvcensur blandt de ansatte.

Det er store ord om et forslag, der ikke findes officielt, men i universiteternes optik er der også store principper på spil: Fundamentet for vores frie, demokratiske samfund er frie universiteter og uafhængig forskning, og hvis bestyrelsesformændene bliver udpeget politisk, vil der opstå tvivl om både friheden og uafhængigheden. I stedet for at tjene samfundet bliver universiteterne statsapparater, der alene tjener den til enhver tid siddende regering. Alene tvivlen om, hvorvidt forskningen er uvildig, vil komme til at ødelægge universiteterne, er ræsonnementet. Bestyrelsesformændene og rektorer betragter det derfor som deres pligt at råbe op og råbe højt.

Politisk udpegede bestyrelser

Så det gør de. Angrebene i pressen er taget til de seneste uger. Især efter Weekendavisen forrige fredag i detaljer kunne referere fra et ellers hemmeligt møde mellem en udvalgt skare fra universiteternes ledelser og Uddannelsesministeriets departementschef, Agnete Gersing. Her fremlagde hun ifølge avisen den model, ministeriet har i tankerne. Se tekstboks. Mens de tilstedeværende fra universiteterne oplevede seancen som en orientering om en plan, der ikke var til diskussion, mener man i ministeriet, at der var tale om et oplæg til diskussion.

Intet ligger fast, processen er i gang, siger de igen og igen, når man taler med folk i ministeriet, regeringen og Venstre, selv om det er blevet bekræftet over for Mandag Morgen, at sagen allerede har været drøftet i regeringens koordinationsudvalg, hvor statsministeren, finansministeren og udenrigsministeren sidder. Det bliver af flere betragtet som et tegn på, at planerne er fremskredne. Eller i hvert fald har været det.

Skurken hedder Agnete

Det er værd at bemærke, at universiteternes angreb ikke retter sig mod den ansvarlige minister, men mod hendes embedsværk og i særlig grad departementschef Agnete Gersing, der tidligere har været afdelingschef i Finansministeriet.

Historien på universiteterne er, at planen længe har ligget i en skuffe i Finansministeriet, og at Gersing velvilligt har taget den med, da hun overtog Uddannelsesministeriet, for at få styr på en dyr og uregerlig sektor. I ministeriet har man noteret sig spekulationerne, men afviser – naturligvis – at det skulle være tilfældet. Her er fortællingen derimod, at det er politikerne, der ønsker, at staten spiller en større og mere aktiv rolle end i dag.

Begge dele har noget på sig. For embedsmændene i både Uddannelsesministeriet og Finansministeriet opfatter det utvivlsomt som et problem, at de ikke har bedre hånd i hanke med universiteternes retning og økonomi, men det tager heller ikke lang tid at finde folkevalgte, som finder det helt selvfølgeligt, at de som borgernes repræsentanter skal have mere kontrol med institutioner, der bliver finansieret af borgernes skattekroner. Og så finder mange det principielt forkasteligt, at universiteternes bestyrelser selv vælger sine afløsere, som det er tilfældet i dag. Ingen kalder det nepotisme, men mange synes, det lugter derhenad.

Det er imidlertid ikke principper for udpegningsmetoder, der driver Christiansborg og Slotsholmen til et opgør med den nuværende struktur, men derimod en opfattelse af, at universiteterne ikke har løftet deres ansvar over for samfundet. Selv modstandere af politisk udpegede bestyrelsesformænd – og de er i flertal lige nu – forstår, hvorfor man overvejer skridtet. Universiteterne har ladet stå til på afgørende områder, og det har affødt upopulære politiske indgreb – ikke fordi politikerne havde lyst til at gribe ind, må man forstå, men fordi de var nødt til det.

De seneste eksempler er fremdriftsreformen fra 2013 og den statslige tilpasning af studiepladser fra året efter: De studerende har alt for længe været alt for længe om at komme igennem studierne, selv om man fra Christiansborg igen og igen har signaleret, at gennemførelsestiderne skulle bringes ned. Derfor blev den foregående regering nødt til lave først en SU- og siden en fremdriftsreform, som tvang universiteterne til at presse folk til at blive færdige.

Og selv om nogle fag konsekvent har uddannet for mange, så en stor del er endt med at stå med eksamenspapirer, men intet arbejde, har universiteterne ikke skåret ned på optaget, på trods af gentagne opfordringer fra politikerne. Derfor blev de nødt til at gribe ind og regulere antallet af studiepladser ovenfra.

Blandt rektorer og bestyrelsesformænd på universiteterne er man fuldstændig uforstående over for kritikken. Her peger man på, at man allerede var i gang med at bringe gennemførelsestiderne ned – hvilket er korrekt – og at man desuden i en lang række tilfælde har skruet ned for optaget på studier med høj ledighed over længere tid, ligesom man har ændret indholdet af flere arbejdsløshedsplagede fag, så de passede bedre til arbejdsmarkedet. Hvilket også er korrekt. Problemet er, lyder det, at det tager længere tid at opnå resultater, end politikerne har tålmodighed til.

Måske, måske ikke kommer der et udspil

I ministeriet, regeringen og Venstre er man tydeligvis frustreret over, hvad man opfatter som en fuldstændig hysterisk kritik fra universitetsledelserne, der afsporer en konstruktiv debat om, hvordan man opdaterer den nu 13 år gamle universitetslov og reformerer styringen af institutionerne. Hvor universiteterne mener, at deres kritik er udtryk for rettidig omhu, mener ministeriet og regeringen, at der er tale om utidig indblanding.

Ministeriet er stadig i gang med sit såkaldte ’kritiske eftersyn’ af den nuværende styring. Indtil videre er kun ét element af tre færdigt og offentliggjort. Vi mangler stadig at se en sammenligning af, hvordan uddannelsesinstitutioner bliver styret i andre lande. Særligt nabolandene har ministeriets interesse, og i f.eks. Sverige består flertallet i universiteternes bestyrelser af netop politisk udpegede medlemmer. Til gengæld er det ifølge svensk lovgivning de ansatte, der på fakultetsniveau har ansvaret for at tilrettelægge uddannelser og forskningen. Forskernes frihed og uafhængighed sikres og forsvares dermed et andet sted i organisationen, og bestyrelserne har ikke samme gennemgribende ledelsesret- og ansvar som i Danmark.

Ud over den internationale sammenligning er ministeriet i gang med en analyse af de nuværende rammer for bestyrelsernes rolle og arbejde og brugen af udviklingskontrakter mellem universiteterne og ministeriet. Den internationale sammenligning er først klar i november, mens ministeriet endnu ikke ved, hvornår den tredje og sidste del er klar. Før de to ligger klar, mener hverken regeringen eller ministeriet, at det giver mening at diskutere eller kommentere konkrete forslag, som i deres optik må betegnes som rygter. Alligevel vil man ikke afvise at dele den kommende styringsreform op, og man vil heller ikke afvise, at der kommer et udspil, før hele analysen er færdig.

Det store svigt

Den eneste del af eftersynet, vi kender til, er en omdiskuteret konsulentrapport, hvor forslaget om politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer blev bragt op første gang.

Rapporten bliver af mange betragtet som bestillingsarbejde. Den bygger på interview med repræsentanter fra en lang række organisationer, herunder Uddannelsesministeriet, Finansministeriet, diverse interesseorganisationer, universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner. Svarene er anonymiseret, så vi hverken ved, hvem der har sagt hvad, eller hvor bred opbakning et synspunkt eller en vurdering nyder. Flere steder er det uklart, om nogen overhovedet har givet udtryk for synspunktet. F.eks. den kontroversielle vurdering af, at ministeren med fordel kan være med til at udpege bestyrelserne fremover.

Når det er sagt, giver rapporten givetvis et praj om, hvad der er i vente, og i så fald bliver der tale om mange vidtgående tiltag: Bestyrelsernes rolle skal styrkes, udviklingskontrakterne mellem ministeriet og universiteterne skal være økonomisk forpligtende – når de ikke målene, bliver de straffet økonomisk – og så skal politikerne ellers blande sig udenom. De skal afstå fra reformer, cirkulærer og andre indgreb, de i dag bruger til at detailstyre institutionerne. Se tidslinje under artiklen.

Og netop det aspekt – understreger ministeriet og politikere omkring regeringen – er de udfarende formænd og rektorer blinde for: Universiteterne har i en årrække skreget på mindre politisk indblanding. De oplever, at de i alt for høj grad bliver skrivebordsreguleret fra ministeriet, hvilket gør det umuligt at planlægge og lede arbejdet. I ministeriets verden tilbyder man dem nu frihed under ansvar. Man vil udpege formanden for bestyrelserne, ja, men til gengæld vil man afbureaukratisere sektoren og holde fingrene væk, så bestyrelserne får plads til at lede. Men det er tilsyneladende et enten eller.

I regeringen og kredsen omkring den er man ikke sen til at true med nye indgreb, hvis det lykkes universiteternes at forpurre planerne om politisk udpegede bestyrelsesformænd. Uanset hvad bliver universiteterne også i fremtiden underlagt politisk styring. Spørgsmålet er så bare, hvordan den ender med at se ud.

Politikerne styrer allerede

Et af de mest brugte argumenter imod, at ministeren skal udpege bestyrelsesformændene for universiteterne, er, at det vil være et angreb på universiteternes selvstændighed og frihed. Men politikerne blander sig i forvejen i universiteternes indre liv på flere forskellige måder. Her er en række eksempler. Der findes mange flere.


2003 Sanders lov: Daværende videnskabsminister Helge Sander (V) fik i 2003 flertal for en ny universitetslov, hvor der bl.a. blev indført selveje og oprettet bestyrelser med flertal af eksterne medlemmer. Samtidig skulle lederne på universiteterne nu ikke længere vælges, men ansættes. Bestyrelsen blev gjort ansvarlig over for ministeren, som kan afsætte den, hvis den ikke lever op til sit ansvar.


2006 Foghs globaliseringsaftale: Den daværende regering pålagde i 2006 universiteterne at fordoble antallet af ph.d.-studerende til 2.400 på 4 år og få de studerende hurtigere igennem. Samtidig vedtog et flertal i Folketing en officiel målsætning om, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang skulle have en videregående uddannelse, hvilket i årene efter fik universiteterne – og de øvrige videregående uddannelser – til at øge optaget.


2007 Konsulenternes velsignelse: Akkreditering ramte danske universiteter i 2007, men er siden blev ændret i 2013. Danmarks Akkrediteringsinstitution vurderer om uddannelsesinstitutioner og enkeltuddannelser lever op til kravene om kvalitet og relevans. Nye uddannelser skal godkendes, før de kan oprettes. Eksisterende bliver evalueret, og hvis de ikke lever op til kravene, bliver de lukket


2009 Embedsmændenes tjekliste: Efter en international evaluering indførte det daværende Videnskabsministerium tilsynsmøder med universiteterne. Styrelsen for Videregående Uddannelser – som netop er blevet nedlagt i forbindelse med en omstrukturering af ministeriet – skulle føre tilsyn med universiteternes aktiviteter inden for uddannelse, forskning og vidensudveksling samt rammerne for økonomi, personale og bygningsforhold.


2011 Madsens kradse kontrakter: Daværende videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) styrker udviklingskontrakterne, der bliver indgået mellem universiteterne og ministeriet. Der blev færre, men mere specifikke mål, og ministeren fik mulighed for at oprette forpligtende mål.


2013 Østergaards fremdriftsreform: De studerende var for lang tid om at komme igennem studierne, mente den daværende regering, og uddannelses- og forskningsminister Morten Østergaard (R) skaffede flertal bag den såkaldte fremdriftsreform, hvormed politikerne bl.a. indførte obligatorisk tilmelding til fag og eksaminer for de studerende, der nu ikke kunne slippe uden om at studere på fuldtid. Siden er kravene lempet.


2014 Sofie Carstens dimensionering: Universiteterne uddannede for mange til arbejdsløshed, og da ledelserne ikke selv skruede ned for antallet af pladser på de hårdest ramte fag, gjorde den daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen det for dem.

Forrige artikel Økonom: Automatisering er ingen jobdræber Økonom: Automatisering er ingen jobdræber Næste artikel Prominente pengetanke taber milliarder på alternative investeringer Prominente pengetanke taber milliarder på alternative investeringer

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.