Skandaleforslaget der ikke findes

Uddannelsesministeren vil udpege bestyrelsesformændene på universiteterne, men bliver beskyldt for politisk indblanding, opgør med armlængdeprincip og angreb på forskningsfriheden. Der udspiller sig en magtkamp på højeste niveau, men spørgsmålet er ikke, om politikerne styrer, men hvordan.

Hun har ikke fremsat sit forslag endnu, men det er allerede en skandale. Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) og hendes ministerium er i gang med at undersøge, hvordan man kan lede universiteterne bedre end i dag, og selv om intet endnu er lagt frem, vil landets magtfulde bestyrelsesformænd og rektorer alligevel have trukket noget tilbage: et forslag om, at formændene fremover skal udpeges af ministeren, som også skal godkende flertallet af medlemmerne i bestyrelserne.

Lars Bonderup Bjørn, tidligere formand for Aalborg Universitet, har kaldt ideen totalitær, og den nuværende formand for Syddansk Universitet betegner en ministerudnævnelse af universiteternes bestyrelsesformænd som gidseltagning. Nils Strandberg, der er formand for Københavns Universitet, taler om et brud på 500 års armslængdeprincip, mens rektoren på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, som også er formand for rektorkollegiet i den fælles interesseorganisation Danske Universiteter, ser forslaget som et indgreb i forskningsfriheden, der vil føre til udbredt statscensur og selvcensur blandt de ansatte.

Det er store ord om et forslag, der ikke findes officielt, men i universiteternes optik er der også store principper på spil: Fundamentet for vores frie, demokratiske samfund er frie universiteter og uafhængig forskning, og hvis bestyrelsesformændene bliver udpeget politisk, vil der opstå tvivl om både friheden og uafhængigheden. I stedet for at tjene samfundet bliver universiteterne statsapparater, der alene tjener den til enhver tid siddende regering. Alene tvivlen om, hvorvidt forskningen er uvildig, vil komme til at ødelægge universiteterne, er ræsonnementet. Bestyrelsesformændene og rektorer betragter det derfor som deres pligt at råbe op og råbe højt.

Politisk udpegede bestyrelser

Så det gør de. Angrebene i pressen er taget til de seneste uger. Især efter Weekendavisen forrige fredag i detaljer kunne referere fra et ellers hemmeligt møde mellem en udvalgt skare fra universiteternes ledelser og Uddannelsesministeriets departementschef, Agnete Gersing. Her fremlagde hun ifølge avisen den model, ministeriet har i tankerne. Se tekstboks. Mens de tilstedeværende fra universiteterne oplevede seancen som en orientering om en plan, der ikke var til diskussion, mener man i ministeriet, at der var tale om et oplæg til diskussion.

Intet ligger fast, processen er i gang, siger de igen og igen, når man taler med folk i ministeriet, regeringen og Venstre, selv om det er blevet bekræftet over for Mandag Morgen, at sagen allerede har været drøftet i regeringens koordinationsudvalg, hvor statsministeren, finansministeren og udenrigsministeren sidder. Det bliver af flere betragtet som et tegn på, at planerne er fremskredne. Eller i hvert fald har været det.

Skurken hedder Agnete

Det er værd at bemærke, at universiteternes angreb ikke retter sig mod den ansvarlige minister, men mod hendes embedsværk og i særlig grad departementschef Agnete Gersing, der tidligere har været afdelingschef i Finansministeriet.

Historien på universiteterne er, at planen længe har ligget i en skuffe i Finansministeriet, og at Gersing velvilligt har taget den med, da hun overtog Uddannelsesministeriet, for at få styr på en dyr og uregerlig sektor. I ministeriet har man noteret sig spekulationerne, men afviser – naturligvis – at det skulle være tilfældet. Her er fortællingen derimod, at det er politikerne, der ønsker, at staten spiller en større og mere aktiv rolle end i dag.

Begge dele har noget på sig. For embedsmændene i både Uddannelsesministeriet og Finansministeriet opfatter det utvivlsomt som et problem, at de ikke har bedre hånd i hanke med universiteternes retning og økonomi, men det tager heller ikke lang tid at finde folkevalgte, som finder det helt selvfølgeligt, at de som borgernes repræsentanter skal have mere kontrol med institutioner, der bliver finansieret af borgernes skattekroner. Og så finder mange det principielt forkasteligt, at universiteternes bestyrelser selv vælger sine afløsere, som det er tilfældet i dag. Ingen kalder det nepotisme, men mange synes, det lugter derhenad.

Det er imidlertid ikke principper for udpegningsmetoder, der driver Christiansborg og Slotsholmen til et opgør med den nuværende struktur, men derimod en opfattelse af, at universiteterne ikke har løftet deres ansvar over for samfundet. Selv modstandere af politisk udpegede bestyrelsesformænd – og de er i flertal lige nu – forstår, hvorfor man overvejer skridtet. Universiteterne har ladet stå til på afgørende områder, og det har affødt upopulære politiske indgreb – ikke fordi politikerne havde lyst til at gribe ind, må man forstå, men fordi de var nødt til det.

De seneste eksempler er fremdriftsreformen fra 2013 og den statslige tilpasning af studiepladser fra året efter: De studerende har alt for længe været alt for længe om at komme igennem studierne, selv om man fra Christiansborg igen og igen har signaleret, at gennemførelsestiderne skulle bringes ned. Derfor blev den foregående regering nødt til lave først en SU- og siden en fremdriftsreform, som tvang universiteterne til at presse folk til at blive færdige.

Og selv om nogle fag konsekvent har uddannet for mange, så en stor del er endt med at stå med eksamenspapirer, men intet arbejde, har universiteterne ikke skåret ned på optaget, på trods af gentagne opfordringer fra politikerne. Derfor blev de nødt til at gribe ind og regulere antallet af studiepladser ovenfra.

Blandt rektorer og bestyrelsesformænd på universiteterne er man fuldstændig uforstående over for kritikken. Her peger man på, at man allerede var i gang med at bringe gennemførelsestiderne ned – hvilket er korrekt – og at man desuden i en lang række tilfælde har skruet ned for optaget på studier med høj ledighed over længere tid, ligesom man har ændret indholdet af flere arbejdsløshedsplagede fag, så de passede bedre til arbejdsmarkedet. Hvilket også er korrekt. Problemet er, lyder det, at det tager længere tid at opnå resultater, end politikerne har tålmodighed til.

Måske, måske ikke kommer der et udspil

I ministeriet, regeringen og Venstre er man tydeligvis frustreret over, hvad man opfatter som en fuldstændig hysterisk kritik fra universitetsledelserne, der afsporer en konstruktiv debat om, hvordan man opdaterer den nu 13 år gamle universitetslov og reformerer styringen af institutionerne. Hvor universiteterne mener, at deres kritik er udtryk for rettidig omhu, mener ministeriet og regeringen, at der er tale om utidig indblanding.

Ministeriet er stadig i gang med sit såkaldte ’kritiske eftersyn’ af den nuværende styring. Indtil videre er kun ét element af tre færdigt og offentliggjort. Vi mangler stadig at se en sammenligning af, hvordan uddannelsesinstitutioner bliver styret i andre lande. Særligt nabolandene har ministeriets interesse, og i f.eks. Sverige består flertallet i universiteternes bestyrelser af netop politisk udpegede medlemmer. Til gengæld er det ifølge svensk lovgivning de ansatte, der på fakultetsniveau har ansvaret for at tilrettelægge uddannelser og forskningen. Forskernes frihed og uafhængighed sikres og forsvares dermed et andet sted i organisationen, og bestyrelserne har ikke samme gennemgribende ledelsesret- og ansvar som i Danmark.

Ud over den internationale sammenligning er ministeriet i gang med en analyse af de nuværende rammer for bestyrelsernes rolle og arbejde og brugen af udviklingskontrakter mellem universiteterne og ministeriet. Den internationale sammenligning er først klar i november, mens ministeriet endnu ikke ved, hvornår den tredje og sidste del er klar. Før de to ligger klar, mener hverken regeringen eller ministeriet, at det giver mening at diskutere eller kommentere konkrete forslag, som i deres optik må betegnes som rygter. Alligevel vil man ikke afvise at dele den kommende styringsreform op, og man vil heller ikke afvise, at der kommer et udspil, før hele analysen er færdig.

Det store svigt

Den eneste del af eftersynet, vi kender til, er en omdiskuteret konsulentrapport, hvor forslaget om politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer blev bragt op første gang.

Rapporten bliver af mange betragtet som bestillingsarbejde. Den bygger på interview med repræsentanter fra en lang række organisationer, herunder Uddannelsesministeriet, Finansministeriet, diverse interesseorganisationer, universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner. Svarene er anonymiseret, så vi hverken ved, hvem der har sagt hvad, eller hvor bred opbakning et synspunkt eller en vurdering nyder. Flere steder er det uklart, om nogen overhovedet har givet udtryk for synspunktet. F.eks. den kontroversielle vurdering af, at ministeren med fordel kan være med til at udpege bestyrelserne fremover.

Når det er sagt, giver rapporten givetvis et praj om, hvad der er i vente, og i så fald bliver der tale om mange vidtgående tiltag: Bestyrelsernes rolle skal styrkes, udviklingskontrakterne mellem ministeriet og universiteterne skal være økonomisk forpligtende – når de ikke målene, bliver de straffet økonomisk – og så skal politikerne ellers blande sig udenom. De skal afstå fra reformer, cirkulærer og andre indgreb, de i dag bruger til at detailstyre institutionerne. Se tidslinje under artiklen.

Og netop det aspekt – understreger ministeriet og politikere omkring regeringen – er de udfarende formænd og rektorer blinde for: Universiteterne har i en årrække skreget på mindre politisk indblanding. De oplever, at de i alt for høj grad bliver skrivebordsreguleret fra ministeriet, hvilket gør det umuligt at planlægge og lede arbejdet. I ministeriets verden tilbyder man dem nu frihed under ansvar. Man vil udpege formanden for bestyrelserne, ja, men til gengæld vil man afbureaukratisere sektoren og holde fingrene væk, så bestyrelserne får plads til at lede. Men det er tilsyneladende et enten eller.

I regeringen og kredsen omkring den er man ikke sen til at true med nye indgreb, hvis det lykkes universiteternes at forpurre planerne om politisk udpegede bestyrelsesformænd. Uanset hvad bliver universiteterne også i fremtiden underlagt politisk styring. Spørgsmålet er så bare, hvordan den ender med at se ud.

Politikerne styrer allerede

Et af de mest brugte argumenter imod, at ministeren skal udpege bestyrelsesformændene for universiteterne, er, at det vil være et angreb på universiteternes selvstændighed og frihed. Men politikerne blander sig i forvejen i universiteternes indre liv på flere forskellige måder. Her er en række eksempler. Der findes mange flere.


2003 Sanders lov: Daværende videnskabsminister Helge Sander (V) fik i 2003 flertal for en ny universitetslov, hvor der bl.a. blev indført selveje og oprettet bestyrelser med flertal af eksterne medlemmer. Samtidig skulle lederne på universiteterne nu ikke længere vælges, men ansættes. Bestyrelsen blev gjort ansvarlig over for ministeren, som kan afsætte den, hvis den ikke lever op til sit ansvar.


2006 Foghs globaliseringsaftale: Den daværende regering pålagde i 2006 universiteterne at fordoble antallet af ph.d.-studerende til 2.400 på 4 år og få de studerende hurtigere igennem. Samtidig vedtog et flertal i Folketing en officiel målsætning om, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang skulle have en videregående uddannelse, hvilket i årene efter fik universiteterne – og de øvrige videregående uddannelser – til at øge optaget.


2007 Konsulenternes velsignelse: Akkreditering ramte danske universiteter i 2007, men er siden blev ændret i 2013. Danmarks Akkrediteringsinstitution vurderer om uddannelsesinstitutioner og enkeltuddannelser lever op til kravene om kvalitet og relevans. Nye uddannelser skal godkendes, før de kan oprettes. Eksisterende bliver evalueret, og hvis de ikke lever op til kravene, bliver de lukket


2009 Embedsmændenes tjekliste: Efter en international evaluering indførte det daværende Videnskabsministerium tilsynsmøder med universiteterne. Styrelsen for Videregående Uddannelser – som netop er blevet nedlagt i forbindelse med en omstrukturering af ministeriet – skulle føre tilsyn med universiteternes aktiviteter inden for uddannelse, forskning og vidensudveksling samt rammerne for økonomi, personale og bygningsforhold.


2011 Madsens kradse kontrakter: Daværende videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) styrker udviklingskontrakterne, der bliver indgået mellem universiteterne og ministeriet. Der blev færre, men mere specifikke mål, og ministeren fik mulighed for at oprette forpligtende mål.


2013 Østergaards fremdriftsreform: De studerende var for lang tid om at komme igennem studierne, mente den daværende regering, og uddannelses- og forskningsminister Morten Østergaard (R) skaffede flertal bag den såkaldte fremdriftsreform, hvormed politikerne bl.a. indførte obligatorisk tilmelding til fag og eksaminer for de studerende, der nu ikke kunne slippe uden om at studere på fuldtid. Siden er kravene lempet.


2014 Sofie Carstens dimensionering: Universiteterne uddannede for mange til arbejdsløshed, og da ledelserne ikke selv skruede ned for antallet af pladser på de hårdest ramte fag, gjorde den daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen det for dem.

Forrige artikel Økonom: Automatisering er ingen jobdræber Økonom: Automatisering er ingen jobdræber Næste artikel Prominente pengetanke taber milliarder på alternative investeringer Prominente pengetanke taber milliarder på alternative investeringer
Trump har bedøvet os

Trump har bedøvet os

LEDELSE Valget tirsdag er det vigtigste i moderne tid. Det vil markere, om den vestlige verdens stærkeste magt endegyldigt er ved at tilpasse sig en ny, mindre demokratisk samfundsmodel.

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

LEDELSE Med Martin Madsen har Mette Frederiksen hentet en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast. Ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor vækker dog også mistænksomhed.

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.