Danmark har forudsætninger for at opfylde stats-ministerens vision om at blive et af verdens førende IT-lande. Det viser et globaliseringsindeks over verdens 20 mest globaliserede lande, som det amerikanske tidsskrift Foreign Policy og konsulentvirksomheden A.T. Kearney har udarbejdet. Det blev offentliggjort i sidste uge og placerede Danmark på en 11.-plads, foran bl.a. USA, Tyskland og Frankrig. Men mere interessant er det, at Danmark sammen med de øvrige skandinaviske lande ligger så langt fremme i den digitale udvikling, at de sammen med USA er ved at skabe en digital kløft. Det gælder såvel i forhold til det øvrige Vesteuropa som til udviklingslandene. Skandinaviens stærke position har overrasket rapportens forfattere. De havde ventet, at den strenge regeringskontrol og den hårde skattebyrde i de skandinaviske lande ville have bremset udviklingen. Rapporten forsøger også at gøre op med forestillingen om, at globali-seringen forstærker uligheden i verdens-samfundet.