Skandinavisk Tobakskompagni kan godt forestille sig en alliance med Kræftens Bekæmpelse og Tobaksskaderådet om at bekæmpe unges rygning. Det er også muligt, at virksomheden en dag vil sponsorere forskning i tobaksskader og lignede. Det siger direktør Claus Bagger, Skandinavisk Tobak, i et opsigtvækkende åbenhjertigt interview om udfordringerne for en af verdens og Danmarks mest trængte industrier. Tobaksindustrien skal blandt andet vælge mellem roller, hvor den enten vil blive beskyldt for at være skinhellig eller totalt amoralsk. Claus Bagger kan slet ikke få øje på positive scenarier for tobaksindustrien. De næste ti år bliver op ad bakke, medgiver han. Han tror således ikke på at, at tobaksfirmaerne kan få fred for sine modstandere ved at indgå aftaler med det offentlige om bod og bedring. Han tør kun håbe på, at sagligheden og fornuften i sidste ende vinder over “alle de udokumenterede påstande.”