Der er lagt op til noget, der ligner en Summer of Love mellem Europa og USA, når den amerikanske præsident, Barack Obama, i midten af juni kommer til G8-topmøde i Nordirland og derefter på officielt besøg i Berlin. Både når det gælder den globale jagt på nye skatteindtægter, energipolitikken og den transatlantiske handelspolitik, er der i de seneste måneder sket opsigtsvækkende fremskridt i samarbejdet mellem europæerne og amerikanerne. 

10 år efter at forholdet mellem USA og Europa, særligt Tyskland og Frankrig, i 2003 nåede det absolutte lavpunkt siden Anden Verdenskrig, er der således opstået et tæt politisk samarbejde mellem Europa og USA. Det kan i bedste fald føre til øgede skatteindtægter på begge sider af Atlanten, lavere energipriser og forbedret forsyningssikkerhed i Europa samt en betydeligt øget samhandel mellem verdens to største handelsblokke. 

Det er de perspektiver, der tegner sig, efter at USA spillede rollen som den venligtsindede elefant i rummet ved sidste uges EU-topmøde i Bruxelles. EU-præsident Herman Van Rompuy havde forberedt en dagsorden, der handlede om, at energi- og skattepolitik er centrale byggesten, når det gælder EU-landenes bestræbelser på at skærpe deres konkurrenceevne. 

I sluterklæringen fra mødet hedder det, at Europa i den aktuelle kontekst ”må mobilisere alle vore politikker i bestræbelserne på at understøtte konkurrenceevnen, jobskabelsen og væksten. Forsyninger af betalelig og bæredygtig energi er afgørende i den henseende”. 

Om skattepolitikken lyder konklusionerne fra EU’s stats- og regeringschefer: ”Skattesnyd og skatteunddragelse begrænser landenes evne til at rejse indtægter og til at gennemføre deres økonomiske politikker. I en tid, hvor offentlige budgetter er underlagt stramme betingelser, er kampen mod skattesvindel og skatteunddragelse mere end et spørgsmål om skattemæssig fairness – det er blevet af afgørende betydning for den politiske og sociale accept af den budgetmæssige genopretning.”

Åbne banker og billig energi

Både i skattepolitikken og energipolitikken spiller samarbejdet med USA en central og positiv rolle for europæerne: På skatteområdet, fordi amerikanerne reelt har givet den schweiziske bankhemmelighed dødsstødet og således banet vejen for, at EU-landene nu efter års tøven kan gennemtvinge lignende åbenhed i europæiske skattely som Luxembourg, Liechtenstein, Monaco m.v.

”At vi nu ikke længere vil begunstige skattetilbageholdelse gennem en simpel påberåbelse af bankhemmeligheden, men derimod i fremtiden vil have klare oplysninger til rådighed, er et kæmpeskridt,” sagde Tysklands kansler, Angela Merkel, ved sin pressekonference efter topmødet.

I energipolitikken har et amerikansk nybrud – de rigelige forsyninger af billig skifergas – ligeledes potentielt stor betydning i Europa. Således har USA’s store mængder af billig energi presset energipriserne så langt ned, at den statsejede russiske producent Gazprom, der for få år siden kunne spille arrogant med musklerne og kræve skyhøje priser, i dag må give betydelige rabatter i Europa. 

EU-Kommissionen er også diskret begyndt at bane vejen for, at man kan få bragt europæiske skifergasreserver i spil. I dag dækker Estland 90 pct. af sit energiforbrug ved skiferolieudvinding, mens Frankrig, Polen og Danmark, der har de største skifergasforekomster, endnu ikke udnytter dem. 

Særligt i det økonomisk meget dårligt kørende eurokerneland Frankrig udgør skifergassen en veritabel joker, som præsident Francois Hollande uden tvivl er ivrig efter at spille ud, selv om det er stærkt ømtåleligt for hans grønne alliancepartnere. Selv om den amerikanske skifergas også har ført til lavere priser i Europa, understregede EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, således i sin powerpoint-præsentation ved topmødet, at både virksomheder og forbrugere i Europa har oplevet væsentligt højere prisstigninger på energi, end det er tilfældet i USA. Og dette presser både konkurrenceevnen og det indenlandske europæiske forbrug.

USA har trynet Schweiz

Mens EU’s stats- og regeringschefer – heriblandt statsminister Helle Thorning-Schmidt – ikke nævner USA direkte i deres beslutningspapir, var Tysklands kansler, Angela Merkel, ikke bleg for at fremhæve den væsentlige rolle, som USA under præsident Barack Obamas ledelse spiller i forhold til den europæiske energipolitik og skattepolitik.

Sagen om den massive skattesvindel og skatteunddragelse, der finder sted via placering af virksomheder og privatpersoners overskud og formuer i skattely i Europa, USA og Caribien, tiltrak sig den uden sammenligning største medieopmærksomhed ved topmødet. Og Tysklands kansler henviste direkte til, at den amerikanske regerings resolutte – og succesrige – fremfærd over for bankhemmeligheden i Schweiz vil blive brugt som løftestang for at tvinge Østrig og Luxembourg til nu at opgive deres årelange modstand mod at give fremmede stater oplysninger om indeståender i de to landes banker.

”Nu går vi forhandlingens vej, og i den forbindelse mener jeg, at vi har et godt øje til eksemplet med USA og Schweiz,” sagde Merkel, der understregede, at hun ”i hvert fald tror, at Schweiz på sin side har ændret sin opfattelse betydeligt på baggrund af de seneste måneder og års begivenheder”.

Hermed sigter den tyske kansler – ikke uden en underliggende trussel – til det faktum, at USA’s regering i øjeblikket er i færd med at føre en række sager mod schweiziske banker. Disse sager kan ifølge schweiziske medier ende med, at bankerne skal betale op imod 10 milliarder dollar i bøder for ikke at have oplyst de amerikanske skattemyndigheder, hvilke indeståender amerikanske virksomheder og borgere har i det rige ikke-EU-land i Alperne.

I forhold til energipolitikken betonede Merkel også den helt grundlæggende betydning af udviklingen i USA. ”Den billige naturgasforsyning i De Forende Stater har skabt en fuldstændigt forandret global situation,” sagde Merkel og tilføjede, at dette stiller Europa foran ”betydelige udfordringer”, hvor miljøhensyn og adgang til billig energi kun kan sikres på én gang gennem øget energieffektivitet.

Merkel ser mod nord

Den tyske kansler fremhævede i øvrigt flere gange de skandinaviske lande ved sin pressekonference. Hun roste således danskere, svenskere og nordmænd for at være helt fremme i skoene, når det gælder skabelsen af det, hun kalder ”et tæt forbundet energirum” med Polen og de baltiske lande.

Også på beskæftigelsesfronten, særligt bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden, lagde Merkel vægt på, at nordeuropæiske lande som Sverige, Danmark, Finland, Østrig og Holland har skabt resultater, som resten af Europa kan lære af. 

Derfor får Danmarks beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, lejlighed til at fremlægge de danske erfaringer, når hun 3. juli er inviteret til beskæftigelseskonference i Berlin sammen med Merkel, Hollande og EU’s topfolk. Her skal de lægge planer for, hvordan man skal bruge de 6 milliarder euro – knap 45 milliarder kr. – som man har fundet i forskellige EU-kasser, til at gøre noget ved den dramatisk høje ledighed blandt unge i Europa.

Alt i alt markerede sidste uges EU-topmøde, at Europa trods den aktuelle recession og faretruende signaler på aktiemarkederne nu befinder sig i en situation, hvor man har overskud til at beskæftige sig med fremadrettede vækstforberedende initiativer. 

Det betyder ikke, at et europæisk opsving er lige om hjørnet, sådan som regeringen i København så inderligt håber det. Men det betyder i det mindste, at man i det danske finansministerium kan konstatere, at der kommer andre og mere konstruktive input end ”de evindelige fuck-ups” fra Bruxelles.