De seneste ugers skattedebat har hverken budt på nytænkning eller politisk mod, og derfor er der indtil videre ingen grund til at tage den rigtig alvorligt, skriver Ugebrevet i sin leder. Medierne og en ny skatteborgerforening har været de drivende kræfter i den genopblussede debat, men begge fortaber sig i skattetekniske diskussioner. Ingen har givet klare svar på, hvordan skattelettelser i en størrelsesorden på op til12 milliarder kr. skal finansieres. Og intet tyder på, at de såkaldte dynamiske effekter gør det gratis for statskassen at sætte skatten ned. Dermed sniger de mange skatteforslag sig uden om valget mellem tre måder at finansiere re-formerne på: At skære ned på velfærden, at afvikle statsgælden langsommere eller at få mere ud af de nuværende skattekroner. Ingen har endnu villet foreslå lavere velfærd eller færre af-drag på statsgælden. Hvis nytænkningen og det politiske mod ikke er større, end det hidtil har været demonstreret, er det heller ingen katastrofe, at man endnu ikke har en plan for, hvordan man for tiende år i træk vil lave om på personskattesystemet, skriver Ugebrevet.