Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Af Arthur Rubin
Wall Street Journal

Efter al sandsynlighed betaler dine kolleger skat. Men hvad sker der, hvis din chef erstatter dem med sofistikeret software eller behændige maskiner – nogen, der udfører de samme opgaver for færre penge (i det mindste på lang sigt) uden at betale det mindste i skat? Et umiddelbart frisk svar tiltrækker opmærksomhed: Beskat bare robotterne. 

Bill Gates har efterlyst en robotskat, og New Yorks borgmester, Bill de Blasio, lagde en detaljeret plan for en sådan skat under sin korte præsidentkampagne. Hvis fremtiden byder på langt færre arbejdstagere og langt flere maskiner, kan skatteindtægterne falde, og den daglige rytme med fast arbejde kan blive utilregnelig.   

En robotskat kan opfylde flere formål: sænke tempoet på automatisering, der stjæler job, mens der kradses penge i statskassen for at udligne det fald i indtægter fra skat, som menneskelige arbejdstagere hidtil har betalt. Den kan antage forskellige former. Lovgiverne kan begrænse eller sænke fradraget for virksomhederne, der erstatter mennesker med robotter, eller de kan ramme virksomheder med afgifter, der svarer til de skatter, som arbejdsgivere og arbejdstagere har betalt.

For øjeblikket er et voldsomt tab af job på grund af automatisering og kunstig intelligens stort set en teoretisk bekymring. Men skatteøkonomer- og advokater gennemtænker nu de økonomiske scenarier, i hvilke robotskatter ville give mening, og de drilske juridiske beslutninger og definitioner, der er nødvendige for at indføre dem. 

Er robotter forskellige fra samlebåndet?

Det første spørgsmål, man må stille i forhold til eventuel robotskat, er, om denne tid egentlig er så særlig. Maskiner har i hundredvis af år fjernet job – samtidig med at de har skabt nye og andre job hen ad vejen.

Er robotter bare ligesom spinderokken, samlebåndet og computeren? Hvis det er tilfældet, er der måske ikke grund til at ændre på skat. Job forsvinder, nye job opstår, og udfordringen for politikere vil være at lede omstillingen via efteruddannelse og støtte.

I vores tid, der afspejler, hvordan teknologiinvesteringer er blevet prioriteret, skelner det amerikanske skattesystem ikke mellem robotter, der stjæler job, og andet udstyr. I forhold til skat er robotter på lige fod med printeren på kontoret. Virksomheder kan fratrække omkostninger ved at købe kontorudstyr – hvad enten det er printere eller selvkørende fragtvogne – og robotter betaler naturligvis ikke selv skat.

De forskellige skattevilkår har ikke forårsaget massearbejdsløshed. Bare se et par årtier tilbage. Fremkomsten af computere og computerkraften i 1980’erne og 1990’erne gav en saltvandsindsprøjtning til produktiviteten og tog arbejde fra maskinskrivere og arkivarer. Men softwaredesignere og influencere på sociale medier opstod og trådte i deres sted, og arbejdsløsheden i USA er den laveste i 50 år.

Hvis historien gentager sig, vil der være hårde kortvarige udsving, men meget lidt berettiger en omkalfatring af hele skattesystemet.   

Faktisk kan en ændring af skattesystemet med henblik på at sænke tempoet i automatisering eller hæve indtægter fra robotter være skadelig, fordi det vil stå i vejen for den innovation, som i det lange løb kan løfte både beskæftigelse og levestandarder. 

“Det er en af de mere uigennemtænkte ideer. Stort set alle aspekter af det er forkert,” siger Dean Baker, en progressiv økonom, der mener, at landet burde forsøge at forbedre den aftagende produktivitetsvækst, ikke hæmme den. “Det problem, som vi tilsyneladende forsøger at løse, findes ikke.”

Massearbejdsløshed truer

Men hvad hvis den næste robotbølge er anderledes? Hvad hvis robotter ikke er som computere eller symaskiner eller nogen anden teknologi, som vi nogensinde har set, og de erstatter job uden at skabe nye?

“Det er tusindkroners-spørgsmålet,” siger Shu-Yi Oei, der er professor i jury på Boston College. “Er det det samme som den seneste produktionsæra? Eller er det virkelig noget nyt?” 

Der er en reel risiko for, at den næste bølge af automatisering og kunstig intelligens vil erstatte medarbejdere og ikke skabe stillinger nok, siger økonom ved Massachusetts Institute of Technology Daron Acemoglu, der har bidraget til et nyt studie, der viser, at teknologi allerede er med til at lægge en dæmper på vækst i beskæftigelsen.  

En 2017-rapport fra McKinsey Global Institute estimerer, at 15 procent af alt arbejde på globalt plan kan være automatiseret i 2030, men den amerikanske beskæftigelse vil sandsynligvis ikke falde, fordi der skabes nye job. En efterfølgende rapport konkluderer, at tab af job kan være koncentreret landlige områder af USA og i allerede kriseramte regioner.

Men hvis robotter – eller kunstig intelligens eller automatisering – skaber massearbejdsløshed, bliver skattesystemet sat under pres. Indtægter fra personskat kan falde, fordi færre arbejdstagere betaler til systemet. Indtægter fra virksomhedsskat kan også falde, i hvert fald midlertidigt, idet virksomheder får kortvarige fradrag for deres omkostninger til investeringer i robotter. 

“Man er nødt til at intervenere på en måde, der fordrer jobskabelse,” siger Daron Acemoglu. “Beskatning eller hindringer for opfindelser, som ikke er særligt indbringende i forhold til fortjeneste, men erstatter arbejdskraft, er bestemt en mulighed.” 

Under sin kampagne foreslog Bill de Blasio at ændre fradrag på investeringer og indføre en form for robotbeskatning, der skulle afkræve virksomheder at betale, hvad der svarer til værdien af fem års skat for hvert job, de automatiserer. Han ville have brugt pengene på at skabe job inden for forsyning, daginstitutionsområdet, sundhedsvæsen og andre områder.

“Min plan accepterer ikke en fremtid uden job,” skrev han.

Løsninger findes ikke – endnu

Men at realisere de eller andre ideer kræver et besværligt lovarbejde – alene for at definere “robot”, eller hvad det nu er, der skal beskattes, uden utilsigtet at beskatte andet udstyr eller skabe en ny skatteunddragelsessituation.

“Jeg er sikker på, at jeg kan finde en robot, der ikke er en robot ifølge skattelovgivningen,” siger Shu-Yi Oei. 

En bedre tilgang kunne være højere skatter på virksomheds- og investeringsindtægter generelt; det ville generere penge fra virksomheder, der profiterer af automatisering, uden direkte at afskrække innovation eller flytte aktiviteter ud af landet, siger juraprofessor ved Southern Methodist University Orly Mazur, der forsker i krydsfeltet mellem skat og teknologi.

“Jeg har bare ikke set en løsning, der dur, når det kommer til skat på robotter,” siger hun.

Daron Acemoglu sammenligner stadiet for robotskat i dag med klimaforskning og -politik for 30 eller 40 år siden: Der er et kendt problem, men mulige svar er ikke veldefinerede eller undersøgt til bunds.

Viden og analyse er, siger han, det, der er afgørende nu, så fremtidens lovgivere har en grundigt udfoldet samling løsningsmuligheder.

“Hvis du bad Kongressen om at vedtage en lov lige nu, var de ikke i stand til det,” siger Daron Acemoglu. “Vi sover i timen, når det drejer sig om at bekymre sig om, måle og forstå problemet.”

 

Bragt i Wall Street Journal 8. januar 2020. Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.

Forrige artikel Invitation til Mandag Morgen Live om sociale investeringer Invitation til Mandag Morgen Live om sociale investeringer Næste artikel Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.