Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Af Arthur Rubin
Wall Street Journal

Efter al sandsynlighed betaler dine kolleger skat. Men hvad sker der, hvis din chef erstatter dem med sofistikeret software eller behændige maskiner – nogen, der udfører de samme opgaver for færre penge (i det mindste på lang sigt) uden at betale det mindste i skat? Et umiddelbart frisk svar tiltrækker opmærksomhed: Beskat bare robotterne. 

Bill Gates har efterlyst en robotskat, og New Yorks borgmester, Bill de Blasio, lagde en detaljeret plan for en sådan skat under sin korte præsidentkampagne. Hvis fremtiden byder på langt færre arbejdstagere og langt flere maskiner, kan skatteindtægterne falde, og den daglige rytme med fast arbejde kan blive utilregnelig.   

En robotskat kan opfylde flere formål: sænke tempoet på automatisering, der stjæler job, mens der kradses penge i statskassen for at udligne det fald i indtægter fra skat, som menneskelige arbejdstagere hidtil har betalt. Den kan antage forskellige former. Lovgiverne kan begrænse eller sænke fradraget for virksomhederne, der erstatter mennesker med robotter, eller de kan ramme virksomheder med afgifter, der svarer til de skatter, som arbejdsgivere og arbejdstagere har betalt.

For øjeblikket er et voldsomt tab af job på grund af automatisering og kunstig intelligens stort set en teoretisk bekymring. Men skatteøkonomer- og advokater gennemtænker nu de økonomiske scenarier, i hvilke robotskatter ville give mening, og de drilske juridiske beslutninger og definitioner, der er nødvendige for at indføre dem. 

Er robotter forskellige fra samlebåndet?

Det første spørgsmål, man må stille i forhold til eventuel robotskat, er, om denne tid egentlig er så særlig. Maskiner har i hundredvis af år fjernet job – samtidig med at de har skabt nye og andre job hen ad vejen.

Er robotter bare ligesom spinderokken, samlebåndet og computeren? Hvis det er tilfældet, er der måske ikke grund til at ændre på skat. Job forsvinder, nye job opstår, og udfordringen for politikere vil være at lede omstillingen via efteruddannelse og støtte.

I vores tid, der afspejler, hvordan teknologiinvesteringer er blevet prioriteret, skelner det amerikanske skattesystem ikke mellem robotter, der stjæler job, og andet udstyr. I forhold til skat er robotter på lige fod med printeren på kontoret. Virksomheder kan fratrække omkostninger ved at købe kontorudstyr – hvad enten det er printere eller selvkørende fragtvogne – og robotter betaler naturligvis ikke selv skat.

De forskellige skattevilkår har ikke forårsaget massearbejdsløshed. Bare se et par årtier tilbage. Fremkomsten af computere og computerkraften i 1980’erne og 1990’erne gav en saltvandsindsprøjtning til produktiviteten og tog arbejde fra maskinskrivere og arkivarer. Men softwaredesignere og influencere på sociale medier opstod og trådte i deres sted, og arbejdsløsheden i USA er den laveste i 50 år.

Hvis historien gentager sig, vil der være hårde kortvarige udsving, men meget lidt berettiger en omkalfatring af hele skattesystemet.   

Faktisk kan en ændring af skattesystemet med henblik på at sænke tempoet i automatisering eller hæve indtægter fra robotter være skadelig, fordi det vil stå i vejen for den innovation, som i det lange løb kan løfte både beskæftigelse og levestandarder. 

“Det er en af de mere uigennemtænkte ideer. Stort set alle aspekter af det er forkert,” siger Dean Baker, en progressiv økonom, der mener, at landet burde forsøge at forbedre den aftagende produktivitetsvækst, ikke hæmme den. “Det problem, som vi tilsyneladende forsøger at løse, findes ikke.”

Massearbejdsløshed truer

Men hvad hvis den næste robotbølge er anderledes? Hvad hvis robotter ikke er som computere eller symaskiner eller nogen anden teknologi, som vi nogensinde har set, og de erstatter job uden at skabe nye?

“Det er tusindkroners-spørgsmålet,” siger Shu-Yi Oei, der er professor i jury på Boston College. “Er det det samme som den seneste produktionsæra? Eller er det virkelig noget nyt?” 

Der er en reel risiko for, at den næste bølge af automatisering og kunstig intelligens vil erstatte medarbejdere og ikke skabe stillinger nok, siger økonom ved Massachusetts Institute of Technology Daron Acemoglu, der har bidraget til et nyt studie, der viser, at teknologi allerede er med til at lægge en dæmper på vækst i beskæftigelsen.  

En 2017-rapport fra McKinsey Global Institute estimerer, at 15 procent af alt arbejde på globalt plan kan være automatiseret i 2030, men den amerikanske beskæftigelse vil sandsynligvis ikke falde, fordi der skabes nye job. En efterfølgende rapport konkluderer, at tab af job kan være koncentreret landlige områder af USA og i allerede kriseramte regioner.

Men hvis robotter – eller kunstig intelligens eller automatisering – skaber massearbejdsløshed, bliver skattesystemet sat under pres. Indtægter fra personskat kan falde, fordi færre arbejdstagere betaler til systemet. Indtægter fra virksomhedsskat kan også falde, i hvert fald midlertidigt, idet virksomheder får kortvarige fradrag for deres omkostninger til investeringer i robotter. 

“Man er nødt til at intervenere på en måde, der fordrer jobskabelse,” siger Daron Acemoglu. “Beskatning eller hindringer for opfindelser, som ikke er særligt indbringende i forhold til fortjeneste, men erstatter arbejdskraft, er bestemt en mulighed.” 

Under sin kampagne foreslog Bill de Blasio at ændre fradrag på investeringer og indføre en form for robotbeskatning, der skulle afkræve virksomheder at betale, hvad der svarer til værdien af fem års skat for hvert job, de automatiserer. Han ville have brugt pengene på at skabe job inden for forsyning, daginstitutionsområdet, sundhedsvæsen og andre områder.

“Min plan accepterer ikke en fremtid uden job,” skrev han.

Løsninger findes ikke – endnu

Men at realisere de eller andre ideer kræver et besværligt lovarbejde – alene for at definere “robot”, eller hvad det nu er, der skal beskattes, uden utilsigtet at beskatte andet udstyr eller skabe en ny skatteunddragelsessituation.

“Jeg er sikker på, at jeg kan finde en robot, der ikke er en robot ifølge skattelovgivningen,” siger Shu-Yi Oei. 

En bedre tilgang kunne være højere skatter på virksomheds- og investeringsindtægter generelt; det ville generere penge fra virksomheder, der profiterer af automatisering, uden direkte at afskrække innovation eller flytte aktiviteter ud af landet, siger juraprofessor ved Southern Methodist University Orly Mazur, der forsker i krydsfeltet mellem skat og teknologi.

“Jeg har bare ikke set en løsning, der dur, når det kommer til skat på robotter,” siger hun.

Daron Acemoglu sammenligner stadiet for robotskat i dag med klimaforskning og -politik for 30 eller 40 år siden: Der er et kendt problem, men mulige svar er ikke veldefinerede eller undersøgt til bunds.

Viden og analyse er, siger han, det, der er afgørende nu, så fremtidens lovgivere har en grundigt udfoldet samling løsningsmuligheder.

“Hvis du bad Kongressen om at vedtage en lov lige nu, var de ikke i stand til det,” siger Daron Acemoglu. “Vi sover i timen, når det drejer sig om at bekymre sig om, måle og forstå problemet.”

 

Bragt i Wall Street Journal 8. januar 2020. Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.

Forrige artikel Invitation til Mandag Morgen Live om sociale investeringer Invitation til Mandag Morgen Live om sociale investeringer Næste artikel Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner.