Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Af Arthur Rubin
Wall Street Journal

Efter al sandsynlighed betaler dine kolleger skat. Men hvad sker der, hvis din chef erstatter dem med sofistikeret software eller behændige maskiner – nogen, der udfører de samme opgaver for færre penge (i det mindste på lang sigt) uden at betale det mindste i skat? Et umiddelbart frisk svar tiltrækker opmærksomhed: Beskat bare robotterne. 

Bill Gates har efterlyst en robotskat, og New Yorks borgmester, Bill de Blasio, lagde en detaljeret plan for en sådan skat under sin korte præsidentkampagne. Hvis fremtiden byder på langt færre arbejdstagere og langt flere maskiner, kan skatteindtægterne falde, og den daglige rytme med fast arbejde kan blive utilregnelig.   

En robotskat kan opfylde flere formål: sænke tempoet på automatisering, der stjæler job, mens der kradses penge i statskassen for at udligne det fald i indtægter fra skat, som menneskelige arbejdstagere hidtil har betalt. Den kan antage forskellige former. Lovgiverne kan begrænse eller sænke fradraget for virksomhederne, der erstatter mennesker med robotter, eller de kan ramme virksomheder med afgifter, der svarer til de skatter, som arbejdsgivere og arbejdstagere har betalt.

For øjeblikket er et voldsomt tab af job på grund af automatisering og kunstig intelligens stort set en teoretisk bekymring. Men skatteøkonomer- og advokater gennemtænker nu de økonomiske scenarier, i hvilke robotskatter ville give mening, og de drilske juridiske beslutninger og definitioner, der er nødvendige for at indføre dem. 

Er robotter forskellige fra samlebåndet?

Det første spørgsmål, man må stille i forhold til eventuel robotskat, er, om denne tid egentlig er så særlig. Maskiner har i hundredvis af år fjernet job – samtidig med at de har skabt nye og andre job hen ad vejen.

Er robotter bare ligesom spinderokken, samlebåndet og computeren? Hvis det er tilfældet, er der måske ikke grund til at ændre på skat. Job forsvinder, nye job opstår, og udfordringen for politikere vil være at lede omstillingen via efteruddannelse og støtte.

I vores tid, der afspejler, hvordan teknologiinvesteringer er blevet prioriteret, skelner det amerikanske skattesystem ikke mellem robotter, der stjæler job, og andet udstyr. I forhold til skat er robotter på lige fod med printeren på kontoret. Virksomheder kan fratrække omkostninger ved at købe kontorudstyr – hvad enten det er printere eller selvkørende fragtvogne – og robotter betaler naturligvis ikke selv skat.

De forskellige skattevilkår har ikke forårsaget massearbejdsløshed. Bare se et par årtier tilbage. Fremkomsten af computere og computerkraften i 1980’erne og 1990’erne gav en saltvandsindsprøjtning til produktiviteten og tog arbejde fra maskinskrivere og arkivarer. Men softwaredesignere og influencere på sociale medier opstod og trådte i deres sted, og arbejdsløsheden i USA er den laveste i 50 år.

Hvis historien gentager sig, vil der være hårde kortvarige udsving, men meget lidt berettiger en omkalfatring af hele skattesystemet.   

Faktisk kan en ændring af skattesystemet med henblik på at sænke tempoet i automatisering eller hæve indtægter fra robotter være skadelig, fordi det vil stå i vejen for den innovation, som i det lange løb kan løfte både beskæftigelse og levestandarder. 

“Det er en af de mere uigennemtænkte ideer. Stort set alle aspekter af det er forkert,” siger Dean Baker, en progressiv økonom, der mener, at landet burde forsøge at forbedre den aftagende produktivitetsvækst, ikke hæmme den. “Det problem, som vi tilsyneladende forsøger at løse, findes ikke.”

Massearbejdsløshed truer

Men hvad hvis den næste robotbølge er anderledes? Hvad hvis robotter ikke er som computere eller symaskiner eller nogen anden teknologi, som vi nogensinde har set, og de erstatter job uden at skabe nye?

“Det er tusindkroners-spørgsmålet,” siger Shu-Yi Oei, der er professor i jury på Boston College. “Er det det samme som den seneste produktionsæra? Eller er det virkelig noget nyt?” 

Der er en reel risiko for, at den næste bølge af automatisering og kunstig intelligens vil erstatte medarbejdere og ikke skabe stillinger nok, siger økonom ved Massachusetts Institute of Technology Daron Acemoglu, der har bidraget til et nyt studie, der viser, at teknologi allerede er med til at lægge en dæmper på vækst i beskæftigelsen.  

En 2017-rapport fra McKinsey Global Institute estimerer, at 15 procent af alt arbejde på globalt plan kan være automatiseret i 2030, men den amerikanske beskæftigelse vil sandsynligvis ikke falde, fordi der skabes nye job. En efterfølgende rapport konkluderer, at tab af job kan være koncentreret landlige områder af USA og i allerede kriseramte regioner.

Men hvis robotter – eller kunstig intelligens eller automatisering – skaber massearbejdsløshed, bliver skattesystemet sat under pres. Indtægter fra personskat kan falde, fordi færre arbejdstagere betaler til systemet. Indtægter fra virksomhedsskat kan også falde, i hvert fald midlertidigt, idet virksomheder får kortvarige fradrag for deres omkostninger til investeringer i robotter. 

“Man er nødt til at intervenere på en måde, der fordrer jobskabelse,” siger Daron Acemoglu. “Beskatning eller hindringer for opfindelser, som ikke er særligt indbringende i forhold til fortjeneste, men erstatter arbejdskraft, er bestemt en mulighed.” 

Under sin kampagne foreslog Bill de Blasio at ændre fradrag på investeringer og indføre en form for robotbeskatning, der skulle afkræve virksomheder at betale, hvad der svarer til værdien af fem års skat for hvert job, de automatiserer. Han ville have brugt pengene på at skabe job inden for forsyning, daginstitutionsområdet, sundhedsvæsen og andre områder.

“Min plan accepterer ikke en fremtid uden job,” skrev han.

Løsninger findes ikke – endnu

Men at realisere de eller andre ideer kræver et besværligt lovarbejde – alene for at definere “robot”, eller hvad det nu er, der skal beskattes, uden utilsigtet at beskatte andet udstyr eller skabe en ny skatteunddragelsessituation.

“Jeg er sikker på, at jeg kan finde en robot, der ikke er en robot ifølge skattelovgivningen,” siger Shu-Yi Oei. 

En bedre tilgang kunne være højere skatter på virksomheds- og investeringsindtægter generelt; det ville generere penge fra virksomheder, der profiterer af automatisering, uden direkte at afskrække innovation eller flytte aktiviteter ud af landet, siger juraprofessor ved Southern Methodist University Orly Mazur, der forsker i krydsfeltet mellem skat og teknologi.

“Jeg har bare ikke set en løsning, der dur, når det kommer til skat på robotter,” siger hun.

Daron Acemoglu sammenligner stadiet for robotskat i dag med klimaforskning og -politik for 30 eller 40 år siden: Der er et kendt problem, men mulige svar er ikke veldefinerede eller undersøgt til bunds.

Viden og analyse er, siger han, det, der er afgørende nu, så fremtidens lovgivere har en grundigt udfoldet samling løsningsmuligheder.

“Hvis du bad Kongressen om at vedtage en lov lige nu, var de ikke i stand til det,” siger Daron Acemoglu. “Vi sover i timen, når det drejer sig om at bekymre sig om, måle og forstå problemet.”

 

Bragt i Wall Street Journal 8. januar 2020. Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.

Forrige artikel Invitation til Mandag Morgen Live om sociale investeringer Invitation til Mandag Morgen Live om sociale investeringer Næste artikel Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.