Folk med slidgigt i knæet kan stå over for en svær beslutning. Skal de vælge at blive opereret og få et kunstigt knæ? Eller skal de gå en alternativ vej ved at lægge kosten om og få hjælp til at tabe sig? Dette dilemma bliver taget op i en video, hvor overlæger og patienter, der har stået over for valget, fortæller om deres erfaringer.

Det har vist sig at være en rigtig god ide. For når patienterne på Ortopædkirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital har set denne video, er det kun godt hver fjerde – 27 pct. – der lader sig skrive op til operation. Blandt de patienter, som ikke har set videoen, vælger 42 pct. en operation. Med andre ord vælger 36 pct. færre patienter at få en operation, når de har set videoen.

[quote align="right" author=""]Visionen om en helt ny og værdibaseret styring af sygehussektoren er på mange måder et opgør med og en erstatning for Den Danske Kvalitetsmodel[/quote]

Eksemplet bekræfter en tendens, som store internationale studier også viser: at patienter ofte træffer andre valg end det kirurgiske, når de får større indblik i deres sygdom, deres muligheder og er bedre klædt på til at tale med lægen om, hvad der er den allerbedste løsning for lige præcis dem.

Tænk, hvis hele sundhedsvæsenet var styret efter, hvad der giver størst værdi for patienterne? At al behandling tog udgangspunkt i, hvad der er bedst for den enkelte patient.

Selv om det umiddelbart lyder indlysende, at sundhedsvæsenet skal bygge på disse værdier, er det ikke tilfældet i dag. For selv om vi hvert år bruger over 100 milliarder kroner på sundhed, og Danmark er berømmet i verden for sine unikke sundhedsdata, har vi fortsat ikke den nødvendige viden og de nødvendige redskaber til at styre efter værdi for patienterne.

Det nytter jo ikke noget, at en hjerteoperation gik godt, og hjertelægerne kan klappe hinanden på skuldrene, hvis patienten har det dårligt efter en måned og ligger i kamp med både sin egen praktiserende læge og kommunen om medicin eller genoptræning og derfor ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Derfor fortjener Danske Regioner al mulig ros, når de nu har besluttet sig for i højere grad at styre efter, hvad der er gode resultater for patienterne. Det skal være en ledetråd for de kommende års arbejde og vil betyde et stort paradigmeskifte i sundhedsvæsenet.

Alle kommer til at bidrage til denne kæmpemæssige omstilling. Patienter, kommuner, staten, læger og andre faggrupper skal i fællesskab med regionerne bidrage til at udvikle de mål og redskaber, der giver størst værdi for patienterne. Der vil også være behov for at udvikle helt nye betalingsmodeller, der belønner sygehusene for at gå i denne retning.

Set i historisk perspektiv kan 2015 derfor blive et skelsættende år for det danske sundhedsvæsen under forudsætning af, at Danske Regioners udspil til en ny patientkultur bliver omsat til virkelighed. Planen er både et visionært, nødvendigt og gennemtænkt svar på en række af de udfordringer, sundhedsvæsenet har kæmpet med i en længere årrække.
DE SIDSTE 15 ÅR har der været massivt fokus på at effektivisere sundhedsvæsenet, så flere patienter kan behandles hurtigere. Der er lavet kræftpakker, hjertepakker, frit valg, udvidet frit valg, udredningsret, specialeplaner, bygget nye supersygehuse og skabt en helt ny sygehusstruktur med dannelsen af de fem regioner. Det har været med til at øge produktiviteten betydeligt og skåret ventetiderne markant ned. Det er selvfølgelig fint.

Men det har også betydet, at der er kommet al for stor og ensidig fokus på aktivitet, økonomi og ventetider. Nu er det på tide at få vendt dette fokus til i højere grad at handle om, hvordan man samlet set bedst og billigst kan i mødekomme den enkelte patients behov.

At sætte patienten i centrum har ganske vist været mantraet i en stribe debatter og rapporter gennem de seneste år. Men det har stået i skyggen af de mange andre temaer, som ofte er båret frem af stærke politiske ønsker fra Folketinget. Der har også manglet de værktøjer og incitamenter, der kunne levere gennembruddet. Og det er her, at det nye udspil måske kan gøre den store forskel.

Visionen om en helt ny og værdibaseret styring af sygehussektoren er på mange måder et opgør med og en erstatning for Den Danske Kvalitetsmodel, der nu er under udfasning. Målet med denne model var også at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb, udvikle kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser og forebygge fejl.

Hvor god hensigten end var, så er udførelsen blevet bureaukratisk. En ny rapport fra KORA viser, at medarbejdere og ledere oplever, at de bliver målt på, om de har dokumenteret, at de har udført en bestemt procedure, og ikke på om proceduren rent faktisk har ført til bedre behandling af patienten.

Den fiasko har sundhedsvæsenet ikke råd til at løbe en gang til. Planen om en værdibaseret styring af sygehusene svarer i realiteten til ”Den Danske Kvalitetsmodel version 2.0”. Og en række forudsætninger skal opfyldes for at hindre en gentagelse. Lad os fremhæve nogle af de væsentligste:

• Støtte fra nye incitamenter: Patientinvolvering og patienttilfredshed skal være en integreret del af de succeskriterier og dermed ledelsesredskaber, som sundhedsvæsenet styres efter på linje med f.eks. DRG-takster.


• Kvalitet skal indarbejdes i daglige rutiner: Kvalitet er en svær størrelse. Det fremgår også af artiklerne i Ugebrevet side 6-11. Alle taler om den. Få ved, hvordan den kan måles. Men ét er sikkert: En effektiv kvalitetsindsats forudsætter, at organiseringen og prioriteringen af arbejdet på de enkelte afdelinger nytænkes. Det er ikke nok at opstille målene, hvis ikke forudsætningerne for at nå dem også nytænkes.


• Ledere og medarbejdere skal inddrages og motiveres: En ny patient- og kvalitetskultur må opfattes som en kulturrevolution, et afgørende paradigmeskifte, og skal behandles som sådan. Det betyder bl.a. en omfattende kommunikations – og uddannelsesindsats for alle relevante personalegrupper. Deres engagement og forståelse afgør modellens skæbne.


• Patienterne skal tages med på råd: Patienterne skal have en hovedrolle. Det er trods alt dem, det hele drejer sig om. De skal bidrage langt mere aktivt for at skabe et så præcist billede af deres tilstand som muligt. Vi ved fra mange tidligere analyser, at fejl og mangler opleves vidt forskelligt hos personale og patienter. Patienterne skal også se sig selv som partnere og tage større medansvar for deres behandling, uanset om det drejer sig om operation, træning, vægttab eller helt andre former for behandling.


• Erkend, at der er lang leveringstid på en ny kultur: Ud over en grundig forberedelse er det vigtigt at indstille sig på det gradvise gennembrud. Den store effekt kan ikke spores allerede i år ét. Det er en lang og vanskelig proces. For at sikre momentum, bør der opstilles realistiske pejlemærker år for år.

NÅR DER TRODS UDFORDRINGER alligevel er grund til en vis optimisme for projektets fremtid, skyldes det timingen. Der er sket meget i sundhedsvæsenet, siden ”Den Danske Kvalitetsmodel version 1.0” blev udviklet og sat i værk. De seneste år har engagementet i patientperspektivet udviklet sig stærkt og også udløst en lang række interessante initiativer.

Det gælder f.eks. ”Det Patientsikre Sygehus”, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden har initieret, og ”Patienternes nye rejse,” som er resultatet af et samarbejde imellem Trygfonden, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Regioner og Mandag Morgen. De er blot de seneste eksempler på den stigende interesse for at nytænke patientperspektivet.

De enkelte regioner har også taget forskellige initiativer i forsøg på at finde mere patientnære måder at styre på. Det drejer sig i særlig grad om ”Ny styring” i Midtjylland, men også om ”Værdi for borgeren” i Sjælland og ”Driftsmålsstyring” i Hovedstaden.

Regionerne skal heller ikke starte på bar bund med at udvikle effektmål for alle patientgrupper. Der er mulighed for at bygge videre på nogle af de eksisterende kliniske mål. Det internationale konsortium for måling af sundhedsresultater – ICHOM – er i fuld gang med at udvikle standarder på området, som Danmark kan læne sig op ad. Og vores svenske naboer har været i gang i flere år og har fået værdifulde erfaringer, som vi også kan trække på.

Skulle en ny blå regering finde på at nedlægge regionerne, vil hele arbejdet med en mere værdibaseret styring stadig kunne fortsætte. Så hvis Danske Regioners nye projekt lever op til sine egne intentioner og de ovenfor skitserede krav – herunder især udviklingen af nye incitaments- og betalingsmodeller – kan der blive tale om et afgørende gennembrud, som vil sikre 2015 en central plads i sundhedsvæsenets historie.