En skoledag i 2016

Vi skruer tiden frem til 2016 og kigger inden for hos 9.X på Blomstervejens Skole – en helt almindelig dag på en helt almindelig skole.

Klassens 25 elever møder ind på skolen klokken 8, nøjagtig som de gjorde i 2013. Men i samme sekund hører ligheden op. For de mange nye digitale undervisningsmuligheder har ændret skoledagen markant i løbet af de sidste fem år. ”1-tallets tyranni” – én lærer til én klasse i én lektion i ét fag i ét lokale med ét lærebogssystem – er for længst droppet.

Skolen har lukket ned for de analoge læremidler. Gamle lærebøger og opgaveark er droppet til fordel for en tablet til hver enkelt elev. Smartphones, smartboards, online-undervisning, Facebook og andre sociale medier er en integreret del af den daglige skoledag. Alle elever har deres eget virtuelle læringsrum, hvor de kan øve stavning eller matematik, udvide deres ordforråd og følge deres fysiske forbedringer i idræt.

Mange af elevernes opgaver bliver podcastet, lagt på skolens hjemmeside eller Youtube, så forældre og andre kan følge elevernes arbejde. Og skolen har investeret i en stærk it-infrastruktur for at kunne udnytte de nye digitale muligheder. Wifi-kapaciteten er så stor, at alle skolens 800 elever i realiteten kan sidde på én gang og streame noget over nettet.

9.X skal denne tirsdag morgen i juni 2016 have idræt i første time. Hver elev får udleveret en chip, som de sætter om håndleddet. Den måler bl.a. deres puls, deres forbrænding, og hvor langt de løber. Resultaterne bliver overført til skolens centrale it-system, så eleverne via deres tablet løbende kan følge deres resultater sammen med idrætslæreren og forbedre deres fysik.

Næste fag på skemaet er it og programmering – et nyt obligatorisk fag for 8. og 9. klassetrin. To af eleverne  – Louise og Jonathan – hjælper læreren med at undervise, da de er udpeget som superbrugere. Skolen har indset, at mange elever er dygtigere til at bruge de mange digitale medier end lærerne.

Faget skal ikke bare styrke de enkelte elevers brugerkompetencer. De skal også selv blive fortrolige med de digitale byggeklodser. Eleverne arbejder med logik og basal programmering gennem forskellige værktøjer som Scratch, Kudo og Storytelling Alice. Eleverne arbejder også med at kode hjemmesider og skrive egne programmer.

Den næste time står der engelsk sprogforståelse på skemaet. Undervisningen er fælles for alle 100 elever i skolens 9.-klasser, og læreren underviser online via en storskærm i de enkelte klasser. De enkelte elever har tændt deres tablet og er koblet op på skolens net.

Læreren viser bl.a. nogle engelske filmklip, som hun beder hver enkelt elev om at kommentere via deres headset. Den mundtlige beskrivelse skal vare fem minutter og bliver lagret som en lydfil på computeren. De bliver derefter sendt til et centralt system, der screener præstationen for sprogforståelse, grammatik og ordforråd. Resultatet bliver returneret med det samme via e-mail til de enkelte elever og til læreren, som på baggrund af dagens resultater giver eleverne nye opgaver på fire forskellige sværhedsniveauer, der skal løses til næste dag.

Sidste time før frokost er matematik. Efter en kort introduktion til dagens emne går 20 af eleverne i gang med at løse opgaver fra den digitale platform Matematiknørden, som skolen har købt adgang til. Det har også betydet, at forældre er blevet bedre til at hjælpe deres børn med lektierne. Det giver læreren mere tid til at koncentrere sig om at hjælpe de fem sidste elever, der reelt befinder sig på 4.-5. klasses niveau, men som har mærket klar fremgang gennem det sidste år.

Videokonference åbner verden

Efter spisepausen skal 9.X fortsætte det undervisningsforløb om kinesisk kultur, som eleverne i 8. og 9. klasse har arbejdet med i tre uger på tværs af fagene dansk, historie, samfundsfag, matematik og geografi. Skolen har de senere år arbejdet meget i disse klynger, hvor lærerne kan supplere og erstatte hinanden.

Eleverne er løbende i kontakt med deres venskabsklasser i Beijing via videokonferencer og chatrooms. De har været på virtuelle rundture i bl.a. Den Forbudte By og på Den Store Mur. De har researchet via forskellige online-biblioteker, videoblogs og Youtube til forskellige emner som Kinas historie, økonomi, madvaner og geografi. I dag skal alle eleverne deltage i et videomøde, som skolens lærere har fået sat op med en kvindelig medarbejder på den danske ambassade i Beijing, hvor hun skal fortælle om Mao Zedong og Kulturrevolutionen, og hvor de enkelte elever kan stille spørgsmål. Den timelange seance bliver optaget og senere lagt på skolens åbne hjemmeside.

Efter videokonferencen arbejder eleverne i mindre grupper med forskellige projekter. Det er op til grupperne selv, om de vil være på skolen eller arbejde derhjemme. En af grupperne vælger at gå hjem til Jonathan, hvor de kobler sig på skolenettet, hvor de sammen med 300 andre elever fra hele landet følger en videokonference, som en medarbejder fra Dansk Arkitektur Center i København holder om bæredygtigt byggeri. Den varer 15 minutter, hvorefter eleverne har mulighed for at stille supplerende spørgsmål og diskutere via et særligt dialogforum. Eleverne har også online-adgang til centerets 3D-modelleringsværktøj, der kan hjælpe dem med at tegne bygninger, foreslå materialevalg og beregne miljøbelastninger, indeklima og holdbarhed.

Gruppen beslutter, at de vil bygge en fysisk minimodel af et fremtidshus på skolens værksted, så de i deres fremlæggelse kan præsentere et skriftligt ”prospekt” med tegninger, beregninger, prisoverslag og bud på valg af materialer fra arkitekturcenterets modelleringsværktøj og samtidig vise en konkret model, ligesom rigtige arkitekter gør.

Forrige artikel Forkantsdanmark: Sydjylland på fibernettet Næste artikel Sustainia er klar med 100 nye bæredygtige løsninger Sustainia er klar med 100 nye bæredygtige løsninger

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.