Skoleledere dumper regeringens folkeskoleudspil

Landets skoleledere fælder en hård dom over regeringens nye udspil til en folkeskolereform. Endnu inden regeringen har fremlagt sit samlede reformudspil, sår de tvivl om reformens vidensgrundlag, regeringens vilje til at samarbejde og de økonomiske forudsætninger, der skal sikre, at tiltagene kan føres ud i livet.

Det viser en rundspørge i Mandag Morgens Skolelederpanel. Her er 200 skoleledere – svarende til hver tiende danske grundskole – blevet spurgt om deres forventninger og holdninger til regeringens folkeskoleudspil.

Skolelederne er ikke principielle modstandere af en folkeskolereform. 60 pct. er enige i, at der er brug for en reform. Se figur. Men forventningerne til regeringens reform er ikke store. Kun 10 pct. af skolelederne har f.eks. tillid til, at reformudspillet bygger på evidensbaseret viden.”Mange af de tiltag og prøveballoner, partierne har været ude med, baserer sig ikke på den eksisterende viden, men er ren og skær værdipolitik. Derfor får det hele mest af alt karakter af en løftet pegefinger, og den tilgang har altså også fået min tillid til at smuldre,” siger Skoleledernes formand, Anders Balle.

Også skoleledernes tro på, at reformen vil bygge på et bredt partnerskab, er så godt som forduftet. Blot 8 pct. har tillid til, at regeringen vil inddrage folkeskolens parter i en fælles løsning af skolens udfordringer. Og kun 15 pct. tror, at den endelige reform vil bygge på et bredt politisk flertal.

I september opsagde undervisningsministeren for rullende kamera partnerskabet med lærere, ledere og kommuner. Hun gjorde det klart, at folkeskolepolitikken bliver lavet på Christiansborg. Siden har stemningen blandt folkeskolens interessenter været anstrengt.

Det har betydet meget for motivationen og begejstringen hos folkeskolernes parter, vurderer Anders Balle. ”Når statsministeren åbent siger, at et nok så vigtigt partnerskab ikke skal stå i vejen for regeringens ambitiøse mål, viser det, hvor totalt elendigt hele processen har været planlagt. Og når politikerne ikke engang kan blive enige om, hvilken vej de vil, giver det altså dårlig energi i både befolkningen og ude på skolerne,” siger han.

Svarene i rundspørgen tyder på, at regeringen vil få ualmindelig svært ved at samle opbakning til projekt ”Faglighed og frihed” ude på landets skoler. Det er lederne, der skal motivere lærerne og udstikke den strategiske kurs for skolen som helhed. Hvis ikke de bakker op om de politiske prioriteringer, kan det blive overordentligt vanskeligt at implementere de konkrete tiltag.