Skrabet skolereform vil ramme de svageste
To medlemmer af regeringens Skoleråd advarer mod at sløjfe de aktivitetstimer, der er en central del af regeringens udspil til reform af folkeskolen. Hvis heldagsskolen ender med at blive ”mere af det samme”, vil det især gå ud over de svageste elever, siger DPU-professor Niels Egelund. Skolerådets formand, DFI-direktør Jørgen Søndergaard, mener, at det kræver stram styring og planlægning, hvis aktivitetstimerne skal bidrage til at løfte undervisningskvaliteten.
Ida Strand
Det bliver de svage elever, der kommer til at betale prisen, hvis de igangværende forhandlinger om en folkeskolereform ender med at udvande ambitionerne i regeringens udspil.
Sådan lyder budskabet fra to at landets førende skoleeksperter, professor ved DPU Niels Egelund og direktør for SFI Jørgen Søndergaard, der begge er medlemmer af regeringens Skoleråd.
Advarslen kommer, efter at en samlet opposition på første forhandlingsdag nedlagde veto mod de såkaldte aktivitetstimer, der er et centralt element i regeringens forslag. Både V, K, DF og LA frygter, at de ekstra timer, der ifølge regeringens udspil skal udvide skoledagen med tværdisciplinær undervisning, motion og lektielæsning, ender i for meget fri leg, fordi de ikke er lærerstyrede og mangler konkrete mål for, hvad eleverne skal lære. Se tekstboks.
De såkaldte aktivitetstimer er blevet det største stridsemne i de igangværende forhandlinger om en kommende folkeskolereform.
I regeringens udspil om en heldagsskole er det i høj grad aktivitetstimerne, der bidrager til at gøre skoledagen længere. En elev i 1. klasse vil få 8,7 ugentlige aktivitetstimer på skemaet, en i 9. klasse vil få 7,4.
Ifølge udspillet skal "aktivitetstimer med lærere og pædagoger give en mere afvekslende og spændende skoledag. Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp." Et andet sted fremgår det, at "der er tale om timer, der ikke karakter som normale faglige undervisningstimer, men som supplerer undervisningen med en række spændende aktiviteter, der kan fremme elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og deres trivsel."
Aktiviteter som lektielæsning, leg og bevægelse og tværgående undervisning har været nævnt i debatten som eksempler på indhold, der kan indgå i aktivitetstimerne. Men det vil være op til den enkelte skoleleder at beslutte, hvad der konkret skal puttes ind i de ekstra timer, og om de skal ledes af en lærer, en pædagog eller en helt tredje type medarbejder.
Kilde: ”Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen”. Regeringen, december 2012.
Men netop aktivitetstimerne er ifølge Niels Egelund afgørende, hvis en ny heldagsskole skal have de svagere elever med:
”Vi kommer til at svigte de svageste elever, hvis vi bare nøjes med at forlænge skoledagen med flere af den slags timer, der i forvejen er på skemaet. Vi taler om en stor gruppe elever, der vil kunne lære meget mere, hvis de får lov til at bevæge sig og arbejde mere praktisk med at tilegne sig viden, der ellers formidles bogligt,” siger han.
Skolerådets formand, Jørgen Søndergaard, er også bekymret for de konsekvenser, som det kan få for de svageste elever, hvis forhandlingerne ender med et kompromis, hvor skoledagen ikke forlænges betydeligt.
”Det er især børn med en svag social baggrund, der har en fordel af at være længere tid i skole. Man kan sagtens forestille sig andre måder at udvide skoledagen på end det, regeringen kalder aktivitetstimer. Men hvis det ender med en reform, hvor skoleugen blot udvides med et par timer, svækkes rammerne for at skabe en bedre folkeskole,” siger Jørgen Søndergaard.
Borgerlig modstand
Regeringen har fra starten varslet, at den kommende folkeskolereform skal løfte de mindre boglige elever. Den danske folkeskole lykkes dårligt med at bryde den sociale og økonomiske arv, og for mange elever forlader i dag 9. og 10. klasse uden at kunne læse og regne ordentligt. Hver sjette elev har ikke basale læsefærdigheder, og en lige så stor del har problemer med matematikken.
Manglen på basale kompetencer betyder, at hver ottende elev, der går ud af folkeskolen, aldrig får gennemført en ungdomsuddannelse og dermed har høj risiko for at ende uden for arbejdsmarkedet.
Mens den forrige regering forsøgte sig med nationale test og læreplaner for at få de dårligere elever med, tror den nuværende regering mere på en længere skoledag som løsningen. Med sit reformudspil lægger den op til, at skoleugen udvides, så indskolingselever får 30 timer, elever på mellemtrinnet 35 timer og elever i udskolingen 37 timer. Størstedelen af de ekstra timer er aktivitetstimer, der ”skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp”.
I sin årsberetning om folkeskolens kvalitet, der blev offentliggjort sidste uge, understreger Skolerådet, at hvis en udvidet skoledag skal bidrage til at styrke den enkelte elevs læring og trivsel, er det helt afgørende, at de ekstra timer ikke bare bliver mere af det samme, men bruges til at nytænke undervisningen og skoledagen.
Denne tænkning har dog ikke vundet gehør blandt de borgerlige partier, der indtil videre kun har meldt deres støtte til få ekstratimer i dansk og matematik. Den holdning ærgrer Niels Egelund:
”Oppositionspartierne bruger deres modstand mod aktivitetstimerne til at distancere sig fra regeringspartiernes reformudspil og markere deres egen politik på området. Det er ærgerligt, for det vil være en klar mangel, især for de svage elever, hvis aktivitetstimerne ikke kommer med i den kommende reform,” siger han.
Forskning viser, at jo mere engagerede eleverne er i undervisningen, jo mere lærer de. Og for de elever, der har stærkere praktiske end boglige færdigheder, er det en fordel, når undervisningen rækker ud over den traditionelle tavleundervisning.
Aktivitetstimer kræver styring
Oppositionens kritik af aktivitetstimerne går især på, at indholdet og formålet er for uklart. Ifølge det reformudspil, der er til forhandling, vil det i høj grad være op til den enkelte skoleleder at finde ud af, hvad der skal puttes ind i de ekstra timer, og timerne vil ofte blive afviklet af en pædagog og ikke en lærer.
Jørgen Søndergaard er fortaler for en længere skoledag og mener også, at der er mange gode muligheder for at styrke kvaliteten af undervisningen ved at koble boglige fag som matematik og dansk med idræt og de mere praktiske fag. Men det kræver meget planlægning og stram lærerstyring, hvis det skal kunne aflæses i en højere undervisningskvalitet, understreger han:
”Som regeringen lægger op til det nu, er der risiko for, at aktivitetstimerne bliver fuldstændigt afkoblet fra det, der ellers foregår i skoledagen. Sker det, er initiativet forfejlet i forhold til ideen om at skabe en sammenhængende skoledag. De svage elever har brug for mere tid i skolen, men aktivitetstimerne har kun en værdi i den sammenhæng, hvis de bidrager til den samlede læringsproces.”
SFI offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der viser, at undervisning med faste rammer har en positiv effekt for både stærke og svage elever. Denne observation stemmer overens med erfaringerne fra de 13 heldagsskoleforsøg, som den forrige regering satte i gang. Ifølge en evaluering fra Rambøll Management er de skoler, der har oplevet størst resultater ved at blive omdannet til heldagsskoler, dem, hvor der er et klart fokus på de faglige resultater, der kommer ud af de ekstra timer.
Bliver rammerne for løse og formålet med undervisningen for uklart, kommer det især til at gå ud over de svage elever:
”For dem er det helt afgørende, at skoledagen er struktureret, forudsigelig og styret af en lærer. Og det bliver man nødt til at tage hensyn til i en kommende reform,” understreger Jørgen Søndergaard.
Trinvis indfasning som en løsning
Med sit udspil lægger regeringen op til, at den nye reform skal udmøntes allerede fra det skoleår, der starter i sommeren 2014.
Den korte tidshorisont kan blive problematisk, især i forhold til at få den længere skoledag på plads. Her venter der landets skoleledere et stort arbejde med at fylde de mange nye aktivitetstimer med et kvalificeret indhold.
Da skemaplanlægningen typisk finder sted i starten af kalenderåret, skal skolelederne allerede i gang med denne opgave om et halvt år, sideløbende med at de andre elementer fra den forestående reform skal implementeres.
De mange ubekendte og tidspresset har fået Skolerådets formandskab til at foreslå uddannelsesminister Christine Antorini, at initiativet indfases gradvist:
”Aktivitetstimerne er vigtige, men der er stor usikkerhed om, hvordan man bruger dem bedst, så de ikke bare ender som sjask. Så i stedet for at rulle det ud over alle landets skoler på én gang, som man i sin tid gjorde det med elevplanerne og kvalitetsrapporterne, vil det være en bedre ide at indfase dem gradvist,” siger Niels Egelund.
Jørgen Søndergaard understreger, at planlægningen af de nye typer timer vil blive ekstremt krævende for den enkelte skole og skoleledelse, og at man derfor bør starte med en række pilotprojekter, der senere kan kopieres ud på landsplan, når man har oparbejdet viden om, hvad der fungerer bedst:
”Det er for risikabelt at sige til hver enkelt kommune og skole, at indholdet af aktivitetstimerne må I selv finde ud af. Det er ikke, fordi de ikke kan finde ud af det, men det er en meget ineffektiv og dyr måde at innovere på,” forklarer han.
En anden model kunne være at starte med at indfase aktivitetstimerne fra de mindste klassetrin:
”I stedet for at haste alle forandringer igennem på én gang, bør man overveje, om det ikke er en bedre ide at starte med indskolingen, hvor forandringerne er mindst, og hvor det er betydelig lettere at få et ordentligt læringsindhold ind i de ekstra timer end i de ældste klasser,” siger Jørgen Søndergaard.
Skolerådets anbefalinger til en anden indfasning af aktivitetstimerne er for nylig blevet præsenteret for undervisningsminister Christine Antorini og Folketingets uddannelsesudvalg. De kommende ugers forhandlinger om folkeskolereformen vil vise, om de bliver taget til efterretning.
