Skyttegravskrigen er slut

2,6 millioner danskere bliver hvert år behandlet på sygehuset, og 120.000 patienter er i psykiatrisk behandling. Hvis behandlingen skal være optimal, skal samarbejdet mellem sygehuset, kommunen og den almene praksis fungerer effektivt. Flere patientgrupper kan se frem til bedre behandling som følge af den nye fusion mellem KL og regionerne.

Torben K. Andersen

På Bispebjerg Hospital i København er der stillet seks hvilestole op og etableret et undersøgelsesrum. De står klar til at tage imod ældre medicinske patienter, så de kan få lavet en superhurtig udredning og behandling. De ældre undgår dermed en unødvendig og dyr indlæggelse på hospitalet og kan komme hjem efter typisk 3-4 timer.

[quote align="right" author="Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi"]Der er brugt for meget energi på at bekrige hinanden i stedet for at bruge energien mere konstruktivt på at få et bedre sundhedsvæsen[/quote]

Projektet hedder i daglig tale TUE. Det står for Tværfaglig Udredningsenhed. Og det er et succesrigt eksempel på, hvordan en kommune og en region er gået sammen for at drive og finansiere et fælles tilbud til gavn for patienterne. Københavns Kommune stiller den nødvendige sygepleje og omsorg til rådighed. Hospitalet – dvs. Region Hovedstaden – leverer læger til diagnostik, behandling og lokalerne.

Formanden for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, den radikale Charlotte Fischer, efterlyser, at den slags eksempler bliver langt mere udbredt i Danmark, når Kommunernes Landsforening og Danske Regioner fusionerer.

”Det er bare et lille projekt. Men nu har vi i årevis snakket meget om supersygehuse. Jeg tror, det næste store fokus bliver at lave fælles løsninger, hvor vi løfter sammen i stedet for at tænke i siloer og råbe i hver sit hjørne. Når vi sammenligner os med andre lande omkring os, hænger vi meget i bremsen på dette område. Vi skal langt mere og hurtigere den vej,” siger Charlotte Fischer.

Ekspert: De har bekriget hinanden

Specielt sundhedsområdet ser ud til at blive et af de velfærdsområder, hvor en fusion kan åbne for helt nye former for samarbejde mellem kommuner og regioner og dermed skabe bedre forhold for kronikere, ældre medicinske patienter, psykisk syge og andre patientgrupper, som ofte havner som ofre i en skyttegravskrig mellem de to parter.

Derfor kommer fusionen nu

Gennem de seneste 15 år har der flere gange været sendt følere ud for at få slået de to organisationer sammen til én stærk spiller. Når planerne om en storfusion nu ser ud til at blive ført ud i livet, skyldes det flere forskellige forhold.

Den personlige kemi mellem de to formænd, venstremanden Martin Damm fra KL og socialdemokraten Bent Hansen fra Danske Regioner, er god. De stoler på hinanden. De kan begge se en række fordele ved at skrinlægge mange års krig. De har ikke mødt hinanden særlig ofte, men de tænker meget parallelt, har en grundlæggende tillid til hinanden og er enige om formålet med fusionen. Derfor har de nu valgt at gå planken ud med fusionsplanen trods nogen skepsis i specielt det kommunale bagland.

Også kemien mellem de to topchefer, Kristian Wendelboe fra KL og Adam Wolf fra Danske Regioner, er god. Ingen af dem har de store aktier i de senere års skyttegravskrig som følge af strukturreformen. De kender hinanden fra en fælles tid i centraladministrationen og taler ofte sammen. Wendelboe har i flere omgange været ansat i Danske Regioner – senest som adm. direktør – og kender derfor organisationen indefra.

Det er også en kæmpe fordel, at de to formænd kommer fra hvert sit store parti. Det er med til at sikre et solidt fundament under fusionen, da Venstre og Socialdemokraterne altid har siddet på magten i de to organisationer. Når planerne om en fusion ikke blev til noget for tre år siden, da Bent Hansen og den nu afdøde KL-formand Jan Trøjborg (S) følte hinanden på tænderne, skyldtes det bl.a., at de kom fra samme parti. Det gav fusionsdrømmen karakter af et partipolitisk projekt.

Sammensætningen af de to bestyrelser i dag spiller også en rolle. Der var betydelig mere modstand mod en fusion i den gamle KL-bestyrelse end i den nuværende. Og alene den tidligere formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussens, anstrengte forhold til kommunerne i hovedstadsregionen var en bremseklods for en fusion.

Efter evalueringen af strukturreformen, som i realiteten kun flyttede nogle små kommaer i fordelingen af velfærdsopgaver mellem kommuner og regioner, er fronterne også tøet kraftigt op.

Og endelig har truslen om en lukning af regionerne selvfølgelig også spillet en stor rolle. Regionerne har erkendt, at de må betale en høj pris for at få en adgangsbillet til at spille duet med kommunerne. KL har fået både formandsposten, posten som adm. direktør og to tredjedele af bestyrelsesposterne i den nye organisation.

Hvert år bliver 2,6 millioner danskere behandlet på sygehuset, og 120.000 patienter er i psykiatrisk behandling. Hvis behandlingen skal være optimal, er det afgørende, at samarbejdet mellem sygehuset, kommunen og den almene praksis fungerer effektivt.

Det er ikke tilfældet i dag. Nogle færdigbehandlede patienter ligger på sygehusene, fordi de enten mangler en plads på et kommunalt plejecenter eller noget plejepersonale, der kan tage sig af dem i deres eget hjem. Genoptræningsplaner bliver ikke kommunikeret ordentligt ud. Udskrevne patienter får forkert medicin pga. mangelfuld kommunikation mellem sygehus og kommune. Og mange indlagte patienter kunne lige så godt være blevet behandlet af deres egen læge som på sygehuset.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen har i den nye bog ”Fremtidens hospital” kortlagt opgavefordelingen mellem de forskellige sundhedsaktører som sygehuse, kommuner og den almene praksis. Han konkluderer, at den nuværende opgavefordeling ofte er uklar, og ser derfor store muligheder for at styrke sundhedsvæsenet ved den nye fusion.

”Der er ingen tvivl om, at der er nogle helt åbenbare muligheder ved en fusion. Jeg har tit undret mig over, at der ikke allerede er en fælles organisation. Der er brugt for meget energi på at bekrige hinanden i stedet for at bruge energien mere konstruktivt på at få et bedre sundhedsvæsen. Med en fusion kan man forestille sig, at parterne kan blive enige om at finde løsninger for de store fælles patientgrupper som folk med kroniske sygdomme,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Krigen skal stoppes

Selvom den nye, store kommunale organisation først officielt fødes med virkning fra den 1. januar 2018, så er processen nu skudt i gang. Toppolitikerne i de to organisationer har givet et klart signal om, at det er den retning, udviklingen går.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), forudser, at den nye fusion vil komme til at betyde bedre behandlinger af patienterne, bedre forhold for svage grupper og en styrkelse af den lokale vækstpolitik.

”På alle fagområder kommer vi til at hænge mere og mere sammen med kommunerne. Sundhedsområdet er det mest oplagte. Men også på social- og erhvervsområdet. Vi vil have et kolossalt pres på økonomien de kommende år, og hvis vi ikke finder fælles løsninger, kommer vi ingen steder. Folk er dødtrætte af, at vi spekulerer i kasser. De vil se løsninger. Formålet med fusionen er derfor, at vi ser på kvaliteten og ikke på, om opgaverne bliver løst det ene eller andet sted,” siger Bent Hansen.

Senest i sommeren 2016 – om halvandet år – skal de to sekretariater været lagt sammen. Den nye organisation skal betjene to udvalgsstrukturer frem til næste valgperiode. Og når ledige stillinger skal genbesættes, skal de tænkes ind i den nye struktur.

Det tvinger de to parter til at arbejde langt tættere sammen allerede fra i dag, blive bedre til at koordinere velfærdsopgaverne, tænke mere i fælles udspil og ikke mindst undgå at komme i åben konflikt. Som KL’s formand, Martin Damm (V), udtrykker det:

”Hvad fusionen kan udvikle sig til over tid, må vise sig. Men der er nogle åbenlyse fordele. Vi bliver en stærkere forening rent fagligt, da vi dækker hele paletten. Vi får flere muskler. Og hvis vi kan komme med et oplæg til økonomiforhandlingerne med regeringen, står vi godt,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu