Mandag Morgen lægger med de seneste ugers analyser af de filantropiske fonde op til debat om brugen af fondenes midler. Præmissen synes at være, at kunne man blot få danske fonde til at opføre sig som amerikanske, så var økonomien nærmest reddet og medvinden på cykelstierne sikret.

Jeg er enig i, at det i denne forbindelse giver god mening at skele til USA, men der er samtidig væsentlige forskelle, der bør tages med i overvejelserne.

Eksperterne i Mandag Morgens artikel 27. februar 2012 udlægger teksten, som om fondenes penge er fællesskabets penge. Sådan forholder det sig ikke. Fondenes eksistensgrundlag og berettigelse er deres formue, og den skal fondene værne om.

Den danske fondslovgivning lægger ikke op til fonde, der meler deres egen kage og forgylder bestyrelsesmedlemmerne – tværtimod! Fondsloven dikterer, at bestyrelsesmedlemmernes vederlag skal holdes inden for rammerne af det normale, og Civilstyrelsen har beføjelser til at nedsætte vederlag, som man vurderer til urimeligt høje.

Jeg støtter reglerne, som de ser ud i dag, og mener ikke, at der er behov for at forbedre eller forringe skattevilkårene for fondene i forbindelse med en forestående skattereform. Man kan desværre have en mistanke om, at sidstnævnte mulighed er regeringens agenda.

Man skal ikke tvinge fondene til at uddele flere af deres midler til filantropiske formål med lovgivningen som værktøj. Dels er en fond afhængig af sin formue som eksistensgrundlag, dels er lovgivning for mig at se ikke vejen frem i denne sammenhæng.

Fondslovgivningen er allerede vidtgående og sætter rammebetingelserne for fondenes virke og ledelse. Jævnfør lovgivningen på området skal fonde allerede, som det er i dag, bruge 75 pct. af formuen på udadvendte formål. Man må som fond anvende op til 25 pct. af sit overskud til konsolidering.

Eksemplerne på, at filantropiske fonde gør en forskel, er talrige. Et eksempel fra min egen valgkreds er Realdanias projekt Mulighedernes Land i blandt andre Thisted Kommune. Projektet sætter fokus på bæredygtige veje til udviklingen af Danmarks yderområder. Hertil kommer en lang række eksempler på projekter og tiltag, der ikke var blevet til noget uden fondenes initiativ og midler.

Fondene står bag en lang række hæderkronede danske virksomheder som A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk og er dermed også en vej til at beholde stærke danske virksomheder i Danmark til gavn for beskæftigelsen og samfundet generelt.

Det ville naturligvis være positivt, hvis fondene i højere grad bød ind med løsninger til fremtidens udfordringer, men for mig er det vigtigt at holde fast i, at frivilligheden er grundlæggende i fondenes arbejde. Jeg frygter, at man med alt for store krav til fondenes spenderen kommer til at slagte den høne, der lægger guldæg.

Der er for mig at se ingen tvivl om, at de danske fonde over en bred kam gør et stort stykke velgørende arbejde, der i større eller mindre udstrækning kommer et bredt udsnit af befolkningen til gode. Jeg er helt enig i, at der ligger et stort potentiale i at inddrage fondene mere. Det skal blot ske gennem frivillighed og gensidig interesse og udbytte mellem fonden, staten og civilsamfundet. Strammere lovgivning og mere detailstyring er for mig at se ikke den rette vej at gå.

Jeg frygter, at man med flere begrænsninger og mere statslig indgriben over for fondene vil afskrække nogle fra at oprette en fond. Det vil føre til et fald i fondenes filantropiske arbejde og investeringer og vil blot være endnu et eksempel på, at man fra statsligt hold lægger strammere og mere begrænsende lovgivning ned over specifikke områder, med de bedste intentioner, men hvor det i sidste ende viser sig at være netop den nye lovgivning, der er hæmmende for den ønskede positive udvikling.

Vi ser det lige for tiden ske med love om snart sagt alt fra femdobling af NOx-afgiften til minimumsantal cigaretter i en pakke. Lovgivning skal ske med omhu, også når det gælder filantropiske fonde.

Vi vil meget gerne høre din mening om, hvorvidt fondene bør være mere synlige og åbne om deres aktiviteter. Deltag i debatten i kommentarfeltet her.