Foreløbig vinder Google vandt første slag mod Microsoft . . . . . . men gevaldige udfordringer venter forude Efter at microsoft har opgivet at købe Yahoo!, står Google tilbage som enehersker på markedet for internetreklamer. Verdens største søgemaskine tjener styrtende med penge og hyldes jævnligt for sin innovationsevne. Men horisonten er langtfra skyfri. Både økonomiske, strategiske og imagerelaterede udfordringer venter forude. Indtjeningsvæksten er begyndt at gå langsommere. Og Google er ved at blive så stor, at man risikerer samme monopol-image, som Microsoft har kæmpet med i årevis: “Google risikerer at blive opfattet som dem, der tager Microsofts plads som monopolist. Microsoft har klaret sig godt på trods af det image, fordi folk er så afhængige af deres software. Men man er langt mindre bundet til en søgemaskine, ”, siger Oxford-professor William H. Dutton til Ugebrevet.