Slingrekurs mod udgangen
Det varmeste emne på EUs efterårsdagsorden ser ud til at blive spørgsmålet om, hvordan EU-landene skal trække sig ud af det store engagement i banker og finanssektoren og neddrosle de enorme stimulanser af økonomien. Det spørgsmål går i EU-institutionerne under betegnelsen “exitstrategier”, og der er tale om en balanceakt af de sværere. For på den ene side kan for hurtig exit forlænge krisen (se artikel side 29), på den anden side har flere lande akut behov for at genvinde balancen i de offentlige budgetter.
Det går nemlig alt andet end godt med de offentlige budgetter i Europa. I onsdags vedtog Europa-Kommissionen en række nye rapporter om såkaldte “uforholdsmæssigt store budgetunderskud” i ni medlemslande – deriblandt store økonomier som Tyskland og Italien. Og der er god grund til bekymring. I 20 af EUs 27 medlemslande er underskuddet på de nationale budgetter mere end 3 pct. af landets BNP, 13 af landene befinder sig i euro-området og samtlige store økonomier i EU kører i dag med minus på statsfinanserne. Se figur 1.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




