En smartphone på fire hjul

Bilindustrien er gået i offensiven. Fremtidens bil kommer til at spille en hovedrolle i vores digitale liv.

Når vi taler om forurening i de store byer, har vi vænnet os til, at bilerne er de store syndere, mens det er politisk korrekt at satse på offentlig transport, betalingsringe og afgifter på biler og parkering. Men på trods af årtiers debat og øget bevidsthed om miljøet hos forbrugerne, sælges der stadig flere biler, mens prisen på offentlig transport stiger. Fra politisk hold bruger man nogle gange flere kræfter på at modarbejde løsningerne end på at skabe dem.

Som så ofte bliver de offentlige initiativer overhalet af forbrugerdreven innovation. Men mere overraskende er det, at bilindustrien nu, efter årelang krise, begynder at finde løsninger på det problem, de selv har skabt, med lidt hjælp fra teknologivirksomhederne.

Mens bilindustrien introducerer begreber som smart cars og connected cars, er ikke mindst Tesla ved at revolutionere elbilen. Elbiler er nu på et niveau, der kan konkurrere med biler på brændstofforbrug, acceleration og topfart, og hvor de fremmeste batterier kan oplades på en halv time.

Prisen er stadig i den dyre ende, men falder, i takt med at teknologierne udbredes, så flere kan få råd til at købe en elbil uden at gå på kompromis med køreoplevelsen. Det, der hidtil har mindet mest om science fiction, lader til at blive hver mands (bil)eje inden for få år.

Fra science fiction til hvermandseje

På dette års Consumer Electronic Show (CES) i Las Vegas fyldte biler og bilteknologi et areal, der svarer til 3 fodboldbaner var fyldt med teknologi til biler. Fra Mercedes’ futuristiske konceptbil F 015 over Googles selvkørende biler til Tesla, der stadig er i stand til at ryste en konservativ industri med sin teknologiske nytænkning.

Bilfabrikanterne nøjes ikke længere med at spå om fremtiden, men er med til at skabe den.

Den udvikling er accelereret, i takt med at hardware- og softwarefirmaer som Qualcomm, Intel, Microsoft, Google, Blackberry, QNX er begyndt at levere teknologi til bilfabrikanterne.

I fremtidens bil fungerer instrumentbrættet og andre flader som skærmen på din smartphone, og den indbyggede teknologi gør ikke bare din kørsel mere miljøvenlig, den bliver også en væsentlig kilde til big data, som fremtidens bæredygtige storbyer bliver afhængige af.

Nogle husker måske 80’er-serien Knight Rider, hvor David Hasselhoff spillede hovedrollen, mens en 1986 Pontiac Firebird havde rollen som KITT – en intelligent robot, der selv kunne køre, tænke og kommunikere.

Den 80’er-futuristiske bil ligger ikke langt fra det, der er muligt i dag, hvor bilerne selv kan parkere, hente føreren, når man kalder, og advare, når der er fare på færde. Den intelligente bil trækker på teknologier som stemmekontrol, kameraer, radar, LTE (4G standard) og GPS. Spejle og andre flader fungerer som skærme, mens tusindvis af indbyggede ultralyds- og infrarøde sensorer fortæller føreren om vejr- og vejforhold, risiko for kollisioner, og hvordan man kommer hurtigst, mest økonomisk og bedst underholdt fra A til B.

Udviklingen er forbundet med Internet of Things (IoT), hvor bilen kan fungere som en forlængelse af vores hjem. Som en anden smartphone på hjul kobles bilen til vores øvrige data, herunder til vores kalender, sociale netværk, e-mail og, lidt længere ude i fremtiden, vores smart homes og intelligente byer.

Inden for et par år får vi de første førerløse biler på vejene, og vi kommer til at opleve det samme med bilen, som vi oplevede, da mobiltelefoner blev til smartphones: Den oprindelige funktion bliver en minimal del af funktionaliteten.

I dag udgør telefonopkald kun 3 pct. af vores anvendelse af smartphones. Bilen giver os et nyt (mo)bilrum, hvor en strøm af underholdning, information og kommunikation er en del af transportoplevelsen, og det at styre bilen bliver en sekundær funktion.

Bilen generobrer mobilen

IoT-udviklingen sker på nuværende tidspunkt i vertikaler, hvor smart homes, smart cars og smart cities udvikles som selvstændige industrier. Forbrugerne skal derfor bruge mange forskellige hardwareenheder og et utal af apps for at få glæde af teknologierne, der kun i begrænset omfang taler sammen. Men når den teknologiske udvikling inden for de enkelte industrier er modnet, vil vi opleve en kobling på en måde, som svarer til vores forbrugeradfærd.

Smart car-teknologierne kan optimeres i en grad, hvor vi som mennesker ikke kan følge med. Bilismen bliver dermed også central i fremtidens smart cities, hvor der med flere mennesker i byerne, stilles øgede krav til løsning af transport og den afledte forurening.

Antallet at personbiler i Danmark stiger, og i 2017 ventes der at kører 2,4 millioner biler på de danske veje. I dag har 75 pct. af den danske befolkning en smartphone, 24 pct. har en anden mobiltelefon, mens den sidste procent stadig venter og ser, om mobilen er kommet for at blive.

Biler og mobiler, byer og hjem vil i fremtiden kunne udveksle information med hinanden. Når der ikke kører biler eller er fodgængere på gaderne, kan der skrues ned for gadelygterne. Der kan spares CO2-udledning og en hel del frustration ved at indbygge sensorer i parkeringspladser, så man kan dirigeres til nærmeste ledige plads, hvis man da ikke har en selvkørende bil, der selv sørger for at parkere. Data om trafikadfærd kan hjælpe byplanlæggere med at nedsætte luftforurening, optimere trafikken, veje og offentlig transport, så det hele matcher de aktuelle behov.

Bilindustrien er ved at generobre rollen som centrum for vores mobile liv. I mobiltelefonens barndom var den koblet til bilen – og i øvrigt på størrelse med et bilbatteri.

Men siden dengang, i 90’erne, har forbrugerne ikke set mange tegn på ny mobilteknologi i bilerne – før nu. Bag kulisserne og på alverdens elektronikmesser er der blevet varmet op med scenarier for, hvordan fremtidens bil er drevet af teknologi, fra førerløse biler og sensorer, til kobling med e-mail, sociale netværk og lokationsbaserede servicer.

Udviklingen inden for smart cars kommer ikke kun til at revolutionere transportsektoren, men også fremtidens byer. De progressive bilmærker er i fuld gang med at positionere sig til denne (r)evolution, med bilen som mediet, data som midlet og transport som målet.
 

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu