Smiley-terrorister i ytringsfrihedens grænseland
Hvilken af følgende ytringer risikerer at koste ophavsmanden en fængselsstraf: “Allah har æren for denne handling :-)”? Eller “Yes bare det var i danmark lad dem brænde i helvede”? Efter angrebet på Charlie Hebdo er kampen om ytringsfrihedens grænser blusset op på ny. Ifølge straffeloven er det strafbart “udtrykkeligt at billige” terrorisme. Men hvornår er noget “terrorisme”? Og hvordan definerer man “billigelse”? Området er en gigantisk juridisk gråzone, mener eksperter. Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, siger, at de vage formuleringer i lovgivningen “indebærer en risiko for vilkårlighed”.
Villads Andersen
Vi har ytringsfrihed i Danmark, så du må sige og skrive, hvad du vil. Næsten. Du må ikke uretmæssigt beskylde folk for at have gjort noget ulovligt. Du må ikke true, forhåne eller nedværdige folk med en bestemt hudfarve, religion eller seksuel observans. Og du må ikke opfordre til ulovligheder eller vold. Det har vi love imod. Og vi har også love, som forbyder dig at glæde dig offentligt over terrorangreb som det, der ramte magasinet Charlie Hebdo i Paris for tre uger siden.
Opinionsanalysen er en ugentlig analyse, der dykker ned i et aktuelt emne og bidrager til den hjemlige ”debat om debatten”. Hvordan er vækstbetingelserne for den offentlige mening? Hvem danner opinionen og med hvilke følger?
Det har et 23-årigt dansk medlem af organisationen Kaldet til Islam fået at mærke. På Facebook linkede han til en artikel om angrebet i Paris, forsynede opdateringen med en smiley og skrev på arabisk: ”Allah har æren for denne handling”. Politikere og debattører farede forarget til tasterne, og politiet kvitterede med en sigtelse for ”udtrykkeligt at billige” terror efter straffelovens paragraf 136, stk. 2.
Mens den 23-åriges opdatering forargede nogle, blev andre forargede over sigtelsen mod ham. Det er nemlig ikke kun angrebet på Charlie Hebdo, der er blevet hyldet på Facebook de seneste uger. Også de mange angreb mod moskeer i Frankrig, der fandt sted i kølvandet på begivenhederne i Paris, har fået positive ord med på vejen på sociale medier, og det samme har den stribe brandattentater, der ramte svenske moskeer i slutningen af 2014 og de første uger af 2015.
Da Facebooksiden ”Nej til moskeer – oprigtigt” linkede til en artikel om angrebene på moskeerne i Frankrig, lød kommentarerne bl.a.: ”Yes bare det var i danmark lad dem brænde i helvede”, ”Håber også moskeerne bliver bombet her i Danmark, så jeg vil gerne hjælpe med det”, ”Godt gået… Alle og jeg mener alle moskeer skal væk fra Vores del af verden”, ”Jævn lortet med jorden!!!! Og også herhjemme” og ”Det bedste man har hørt, lad det også komme til Danmark”.
Så hvorfor bliver den 23-årige sigtet for sin opdatering, mens de andre går fri? Sådan er der mange, der spørger på de sociale medier, og det er et godt spørgsmål, siger Jacob Mchangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia:
”Det er paradoksalt, hvis det er strafbart at forherlige angrebet i det ene tilfælde, mens det er straffrit i det andet,” siger han.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard forklarer, at bestemmelsen i paragraf 136, stk. 2, på en gang er meget vag og meget vidtgående:
”Det indebærer en risiko for den vilkårlighed, vi ser her. Umiddelbart kunne kommentarerne om angrebene på moskeerne falde ind under paragraffen, men det er et spørgsmål om, hvordan man fortolker terrorloven,” siger han.
Ifølge Jørn Vestergaard skyldes uklarhederne to centrale uafklarede spørgsmål: Hvornår kan man tale om, at nogen ”udtrykkeligt billiger” terrorisme? Og hvad er ”terrorisme” overhovedet?
Frihedskamp i juridisk gråzone
Hvad vil det sige, at man ”billiger” terror? Ifølge Jørn Vestergaard er det svært at svare på. Det kan betyde, at man bakker op om terror, glæder sig over den, forherliger eller glorificerer den, men uanset hvor mange synonymer man remser op, bliver man ikke meget klogere.
Vi har været i krig mod terror siden 2001. Vi har terrorlove, der skal beskytte os mod både terrorister og terrorpropaganda. I landets retssale kæmper anklagere og forsvarere om at definere, hvornår en forbrydelse er terrorisme. Kan du gætte, om der er tale om terror i nedenstående tilfælde? Se svarene nederst i boksen.
#1: En mand bryder ind i tegneren Kurt Westergaards hjem bevæbnet med en kniv og en økse. Motivet er Westergaards kontroversielle Muhammedtegning. Westergaard søger tilflugt i sit sikringsrum og kontakter politiet, som pacificerer gerningsmanden med pistolskud. Westergaard kommer ikke noget til.
Er det terror? Ja. Byretten, Landsretten og til sidst Højesteret vurderede, at det var terror, selv om angrebet var rettet mod en enkeltperson. I landsretten mente et mindretal af dommerne, at der ikke var tale om terror, men om forsøg på manddrab. I Højesteret var dommerne enige om, at et drab på tegneren ville være et forsøg på at skræmme befolkningen ”i alvorlig grad”. Der var tale om et forsøg på at begrænse ytringsfriheden.
#2: Fem mænd udfører i forskellige konstellationer attentater og brandforsøg mod Kopenhagen Fur, Politiskolen, Pelsbox Danmark, Nestlé Danmark, Saga Fur, Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiets Koncern IT, Nordeas hovedkontor og den græske ambassade. Der ligger et politisk motiv bag brandstiftelserne.
Er det terror? Nej. Alle fem tiltalte blev dømt for brandstiftelse, men frifundet for terror. Landsretten begrundede sin beslutning således: ”Selv om brandstiftelserne var politisk begrundede, vurderer landsretten, at brandstiftelserne hverken efter deres karakter eller den sammenhæng, hvori de blev begået, kunne tilføje Danmark alvorlig skade ved at skræmme befolkningen, tvinge offentlige myndigheder eller destabilisere grundlæggende økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.” I Københavns Byret blev de også frikendt, om end tre dommere og tre nævninge mente, de var skyldige.
#3: En mand skriver flere opdateringer om terrorisme på det sociale medie Facebook. Bl.a. "Vi er terrorister, og terror er en pligt" og "O Muslimer over alt: skær leddene af deres stat - Amerika - riv dem i stykker, ødelæg deres økonomi, brænd deres virksomheder ned, ødelæg deres interesser, sænk deres skibe, skyd deres fly ned og dræb dem til lands, til vands og i luften." Han skriver også, at tegneren Kurt Westergaard, tidligere PET-agent Morten Storm m.fl. fortjener at dø.
Er det terror? Formentlig. Retten på Frederiksberg har fundet den pågældende skyldig i at fremme terror efter terrorparagraffen og tilskynde til drab efter straffelovens paragraf 136, stk. 1. Den dømte forsvarede sig således: ”Jeg har bare udnyttet de rettigheder, det danske samfund giver mig.” Sagen er anket til Landsretten.
”Selvfølgelig ligger visse ytringer så langt inde i kernen af bestemmelsen, at den klart bliver overtrådt, og andre gange ligger ytringerne klart udenfor. Men derimellem er der en bred juridisk gråzone,” siger han.
Uanset hvor grænsen trækkes, mener Jacob Mchangama, at paragraffen indskrænker borgernes ytringsfrihed og bør fjernes af politikerne. ”Du bør slet ikke kunne straffes for at udtrykke sympati for en handling,” siger han.
Den 23-årige er ikke den første, der er blevet sigtet efter paragraffen for en Facebook-opdatering. I december blev islamisten Sam Mansour – også kendt som boghandleren fra Brønshøj – dømt for at billige terror efter at have delt links, billeder og statusopdateringer, der kan udlægges som sympatitilkendegivelser for terror. Det mest kendte eksempel er et billede, som viser et 7-Eleven-logo, hvor 7-tallet er skiftet ud med et 9-tal, og Osama Bin Laden optræder i baggrunden. Retten på Frederiksberg fandt Mansour skyldig i at billige terror efter paragraf 136, stk. 2. Dommen er nu anket til landsretten.
Ifølge Jacob Mchangama viser Mansour-sagen også, at selv hvis politikerne sløjfer paragraffens stk. 2, kan loven stadig bruges til at begrænse ytringsfriheden. Sam Mansour blev nemlig også dømt efter paragraf 136, stk. 1, for at ”tilskynde” til forbrydelse og efter paragraf 114e for at ”fremme virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå” terrorhandlinger. Også selv om flere af de Facebook-opdateringer, der lå til grund for dommen, ikke var rettet mod nogen konkret, men havde karakter af generelle sympatitilkendegivelser.
Hvis dommen bliver stadfæstet i landsretten, åbner den potentielt en ladeport for sager mod folk, der besynger terror på nettet, forklarer Jacob Mchangama. Så vil der være sat lighedstegn mellem forherligelse af terrorisme og fremme af terrorisme. Og det er problematisk, mener han:
”Det kan komme til at betyde, at hvis du skriver, at et givet terrorangreb er en god ting, så forherliger du ikke alene terror, så er du med den fortolkning også med til at tilskynde andre til at begå terror,” siger han.
Terrorbegrebet mudrer til
Det leder frem til det andet centrale spørgsmål: Hvad er terror? Heller ikke det er der et klart juridisk svar på.
I straffelovens § 114 står der:
”For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade …”
Den følgende liste over handlinger spænder fra drab, vold og brandstiftelse til kapring af transportmidler, forstyrrelse af trafiksikkerheden og besiddelse af radioaktive stoffer. Alligevel efterlader loven god plads til fortolkning, forklarer professor Jørn Vestergaard:
”Der er flere åbne begreber på spil her. Hvad er f.eks. vores grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske og samfundsmæssige strukturer? Og hvad skal der til, for at en person kan siges at have villet skræmme en befolkning i alvorlig grad? Man kan bestemt ikke kalde loven krystalklar,” siger han.
Og det har været et problem fra begyndelsen. Efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 stod politikerne i kø for at bekæmpe terroristerne og beskytte Danmark. Daværende justitsminister og nuværende overborgmester i København Frank Jensen (S) proklamerede, at han ville stramme lovgivningen, og indledte forhandlinger om det, der senere blev vedtaget af den nyvalgte VK-regering og kendt som terrorpakken. I den forbindelse diskuterede man den meget brede definition. Hvis en lovlig demonstration udviklede sig voldeligt, og demonstranterne f.eks. angreb politiet, kunne det så udlægges som terror? Man kunne jo argumentere for, at der så var tale om et politisk motiveret angreb på staten. Nej, lød svaret dengang.
Men så sent som i 2012 meldte spørgsmålet sig igen i forbindelse med den såkaldte brandterrorsag. Fem unge blev sigtet efter terrorparagraffen, efter at de bl.a. havde angrebet Politiskolen med molotovcocktails. De blev alle frifundet for terror, men dømt for brandstiftelse.
”Den var på vippen, og anklagemyndigheden vurderede jo, at der var tale om terror. Så hvad der er terror, og hvad der er ordinær kriminalitet, er stadig til diskussion rent juridisk,” forklarer Jørn Vestergaard.
Alle uklarhederne til trods kan en enkelt detalje dog være med til at forklare, hvorfor ingen er blevet sigtet for at juble over angrebene på franske og svenske moskeer, påpeger Jacob Mchangama:
”Som der står, kræver terrorisme et forsæt. Og angrebene på moskeerne er uopklarede; man ved ikke, hvem der gjorde det eller hvorfor. Derfor kan man heller ikke kalde det terror.”
Hvis det skulle vise sig, at angrebene på moskeerne er politisk motiveret, kan de altså fortolkes som terrorangreb, og så kan kommentarerne på Facebook opfattes som billigelse af terror, vurderer Jacob Mchangama.
Hvad er terrorisme?
Juristerne er ikke de eneste, der har svært ved at give en klar definition på terror. Lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet Carsten Bagge Laustsen griner afværgende, da han får spørgsmålet. Han har heller ikke svaret, forklarer han, og det er der ingen, der har.
Danmark er ikke alene om at slå hårdt ned på terrorsympatisører. Også Spanien, Storbritannien og Frankrig har forbudt forherligelse af terrorhandlinger og terrorister.
- I ugerne efter angrebet på Charlie Hebdo blev en 28-årig mand idømt 6 måneders fængsel for bl.a. at sige ”Jeg fik mig et godt grin, da de slog Charlie ihjel” til politibetjente på gaden i byen Bourgoin-Jallieu, der ligger øst for Lyon. Han er ikke alene. I Frankrig har politiet rejst flere end 50 sager om forherligelse af terror efter angrebet mod Charlie Hebdo. Landets justitsminister, Christiane Taubira, har officielt opfordret statsanklagerne til gå efter at få de sigtede dømt så hårdt som muligt.
- I Storbritannien blev en studerende ved University of Nottingham i 2008 anholdt for at downloade en al-Qaeda-manual og sende den til sin underviser. Han blev løsladt, da det viste sig, at den studerende havde fundet manualen på det amerikanske justitsministeriums hjemmeside og skulle bruge den i forbindelse med sit speciale om terrorisme.
- Spansk specialpoliti slog i november til i flere regioner og anholdt et dusin spanske statsborgere for at forherlige terror på nettet. En havde bl.a. skrevet: ”… længe leve terrorisme, mord og afpresning af politi, politikere og civile”.
I sin bog ”Terror”, der udkom sidste år, refererer han til en undersøgelse fra 1998, hvor to terrorforskere når frem til, at der i hvert fald findes 109 definitioner. Og ifølge lektoren er der sandsynligvis mange flere.
Nogle gange er der i de fleste samfundsgrupper bred konsensus om, hvad terror er: Angrebet på Charlie Hebdo er terror. Bombeangrebet i Londons undergrund i 2005 er terror. Angrebet mod USA den 11. september er terror.
Andre gange har vi sværere ved det. Er angrebene på de franske og svenske moskeer terror? Ikke nødvendigvis, selv om de sagtens kan fortolkes sådan juridisk, og selv om flere på de sociale medier mener det. Aviserne omtaler dem ikke som terrorangreb mod moskeer, men slet og ret som angreb.
Et andet eksempel er den episode, hvor unge uromagere fornøjede sig med at kastede sten mod ambulancer i bydelen Vollsmose i Odense. Dansk Folkeparti mente, at der var tale om terror, men partiet stod alene med synspunktet.
Et tredje eksempel er mordforsøget på tegneren Kurt Westergaard, der stod bag den mest kontroversielle af Jyllands-Postens 12 Muhammedtegninger. Det blev kaldt et terrorangreb, men det ville det ikke være blevet for 20 år siden, mener Carsten Bagge Laustsen:
”Han blev forsøgt dræbt på grund af tegningerne, og man anså det som et angreb på ytringsfriheden. Det ville man ikke have gjort for et par årtier siden.”
Lektoren påpeger, at vores forståelse af terror forskubber sig:
”Vi tror, vi er enige om, hvad terror er, men det er vi ikke. Det er et mudret og udvandet begreb, som bliver mere mudret og udvandet med tiden, fordi vi gradvist har kaldt flere og flere ting terror.”
Det skyldes bl.a., at begrebet er blevet et instrument i den politiske kamp. Demokrati og frihed er stærkt positive politiske begreber, man kan bruge til at forsvare sig selv eller sine handlinger med, mens terror omvendt er et negativt begreb, man kan forsøge at bruge mod sine fjender. Ifølge den almindelige opfattelse er det f.eks. ikke i orden at begrænse ytringsfriheden for borgerne. Men de seneste ugers eksempler viser, at det er acceptabelt, hvis de ses som terrorister, forklarer Carsten Bagge Laustsen:
”Sam Mansour må ikke ytre sig om sine sympatier for terrorister. Og den 23-årige, der nu er sigtet, må ikke ytre sig positivt om terror. Men det er ikke kun et juridisk spørgsmål – det er også et politisk. Det ser vi bl.a. på den måde politikere og andre reagerede på: Det var en skandaløs opdatering, og det stod ikke til diskussion.”
