Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

De fleste, der diskuterer, om der kan være farer forbundet med at indsamle data fra mobiltelefoner for at spore, hvem der har været i kontakt med covid-smittede, har ikke rigtig noget at frygte. Vi forstår ikke den høje pris, det kan have at indføre et system, der ikke beskytter personlige data, for folk, der reelt frygter regeringen, eller som kommer fra en forfulgt minoritet,” siger Zeid Al Hussein.  

Fra 2014 til 2018 var Al Hussein FNs højkommissær for menneskerettigheder, og han er en mand, der igennem hele sin karriere har gjort sig bemærket ved sine meget ligefremme udtalelser, når det handlede om beskyttelsen af de svageste over for magthavere.   

”Der er hundredvis af millioner af mennesker, der har brug for beskyttelse og de befinder sig ikke kun i den fattigste del af verden. Det kan være risikabelt simpelthen at være afrikaner i resten af verden. Storbritannien har et massivt centraliseret system af overvågningskameraer, men vi ved også, at det er et retssamfund, hvor man kan klage, hvis man bliver uretfærdigt behandlet. Den politiske logik kan imidlertid skride meget hurtigt. Hvad nu, hvis Nigel Farrage bliver premierminister om ti år? Så ville jeg som muslim ikke føle mig tryg, hvis jeg boede et sted i Nordengland.   

Vi, der er etablerede, kan sagtens opgive lidt af vores privatliv, men for mange mennesker er realiteten, at de ikke kan føle sig sikre, når vi med de nye sporingsapps udvider overvågningen i den grad." siger Zeid Al Hussein.  

Sporingsapps er blevet et centralt værktøj i bestræbelserne på at kontrollere smittespredningen. De fleste lande verden over har enten lanceret sporingsapps eller arbejder på at udvikle dem. Kina, Sydkorea og Singapore var meget hurtige til at lancere apps, der opsamler data fra mobiltelefoner om, hvem brugerne har været i nærheden af, og hvor de har befundet sig.   

Ved at sammenholde dataene kan man sende advarsler ud til folk, der har været i nærheden af nogen, der er smittet. Alt efter hvilke oplysninger der indsamles, kan man også se, hvor der er hotspots for smitte, som kræver en større indsats for at skabe isolation. Desuden kan man bruge sporingsapps til at kontrollere, at smittede overholder karantænen og holder sig hjemme.   

Men djævlen er gemt i detaljerne. Der er fra land til land meget store forskelle på, hvilke data der indsamles, hvor og hvor længe dataene gemmes, og hvem der har adgang til dem. Dermed er der også stor forskel på, om dataene kan blive brugt til helt andre formål end at sikre befolkningen mod pandemien.   

Den britiske tænketank Tortoise Intelligence har gennemgået i alt 48 forskellige sporingsapps, der er udviklet i 26 lande verden over.   

- 26 af de 48 undersøgte sporingsapps oplyser ikke, hvornår de personlige data vil blive slettet igen, eller om de vil blive slettet, når pandemien er ovre.  

- 24 af appsene giver ingen henvisninger til, hvor brugeren kan se de oplysninger, der er indsamlet om vedkommende.  

- 27 apps giver ikke mulighed for, at brugeren kan bede om at få slettet sine personlige data.  

- 4 af de mest anvendte apps – fra Polen, Ukraine, Indien og Spanien oplyser direkte, at data vil blive delt med politiet.

  

En af de mest vidtgående apps er Polens hjemmekarantæneapp, der er obligatorisk for personer, som er mistænkt for at være smittet. Appen kræver adgang til mobilens kamera, så man med mellemrum kan blive bedt om at tage selfies for at bevise, at man holder sig hjemme. Dataene fra appen bliver først slettet efter seks år, oplyses det.    

Nødprocedurer bliver let permanente  

Zeid Al Hussein er som udgangspunkt positiv over for at bruge data til at bekæmpe epidemien. Hans frygt er, at de systemer, der nu lanceres som forholdsregler i en nødsituation, kan ende med at blive permanente.

Som stat er det i nødsituationer legitimt at fratage borgerne visse rettigheder og eksempelvis være mere indgribende i forhold til privatlivet længe indgrebene er proportionale med alvorligheden af problemet. Det fremgår tydeligt af både menneskerettighedskonventionen og direktiver som EU’s GDPR,” siger Al Hussein:  

Men vi kan se en tilbøjelighed til, at nødprocedurer bliver udvidet og forlænget, og at der bliver ved at komme nye argumenter, der kan retfærdiggøre at fastholde dem. Vi i forbindelse med bekæmpelsen af terror efter 9/11, at den vidtgående indsamling og brug af information er blevet hængende og udstrakt til anvendelser, der er bredere end de oprindelige formål.  

Det samme kan man frygte i forhold til trackingapps. Det virker usandsynligt, at de bliver fjernet igen. Der vil komme andre sygdomme, eller vi vil få øje på nye, vigtige måder, vi også kan bruge de mange data på. Derfor er det afgørende, at vi bruger mulighederne intelligent nu, så vi ikke, når vi kommer lidt længere ned ad vejen, fortryder de rettigheder, vi har sat over styr,” mener Zeid Al Hussein.   

Mobilen som adgangspas  

Sporingsapps virker kun, hvis en stor del af befolkningen bruger dem. Der er to helt forskellige måder, man kan bruge for at opbygge en kritisk masse af brugere: Ved at sikre, at folk har tilstrækkelig tillid til appen til, at de er villige til at installere den – eller ved at tvinge folk til at bruge den.  

Der er ingen lande, hvor det er obligatorisk at bruge en sporingsapp, men i praksis – eksempelvis i Kina eller Indien kan det være nærmest umuligt at færdes i en by uden. Med appen installeret kommer mobiltelefonen til at fungere som en slags pas, der afgør, om man kan få adgang til bygninger, områder eller transport.   

Kunne man forestille sig, at de data, der opsamles og udsendes fra vores mobiltelefoner, fremovervil bestemme, hvor vi kan færdes, eller hvilke tjenester vi har adgang til, alt efter hvem vi har mødt, hvem vi er, hvor mange penge vi har, hvor sunde vi er? 

Det er tydeligt, at der allerede er elementer af det i de løsninger, vi har set. Et eksempel kunne være den Health Code-app, som Alipay har udviklet i Kina. Når du færdes i byen, eller hvis du skal ind i en bygning, scanner du med jævne mellemrum en QR-kode, så systemet ved, hvor du har været.   

Samtidig skal du vise, om du har grøn, gul eller rød status. Hvis den er grøn, kan du gå hjemmefra ellers skal du holde dig hjemme. Men der er ingen, der rigtig ved, hvordan algoritmen når frem til at give dig den status. Den bliver bare pludselig rød. Måske er det, fordi du har været i nærheden af nogen, der er smittet – men du har ikke mulighed for at protestere eller få en forklaring. Når det er staten, der kontrollerer det fuldstændigt, bliver det dystopisk.”  

Forestil dig, at du som journalist var rejst til Kina, og du interviewer en række kritiske personer. Og så bliver din tracker rød, så du kan ikke komme nogen steder, og du kan ikke komme hjem – på grund af smittefaren, forstås,” siger Zeid Al Hussein 

Ifølge The New York Times har de kinesiske myndigheder tydeligvis opdaget systemets muligheder. Man undersøger nu, om sporingen kan gøres permanent og udvides til at skabe et “personligt sundhedsindeks, der scorer borgerne på en skala, alt efter hvor meget de sover, hvor mange skridt de går, og hvor meget de ryger og drikker.   

It-giganterne som privatlivets beskyttere 

Interessant nok har Google og Apple, som vi plejer at kritisere for deres detaljerede registrering og udnyttelse af personlige data, insisteret på at fastholde en høj grad af beskyttelse i den måde, man kan bruge deres teknologi til at indsamle data til smittesporing. 

Det handler om, hvordan man opbevarer data.  

Der er to måder, man kan bruge mobiltelefoner til at tracke, hvem der har været i nærheden af hinanden: GPS og bluetooth  

- Med GPS-oplysninger kan man se, hvor en mobil har været, og dermed kan man finde frem til alle andre, der har været samme sted på samme tidspunkt.  

- I stedet eller som supplement til GPS kan man bruge bluetooth. Mobiler kan modtage bluetooth-signaler fra andre mobiler, og dermed kan dataene vise, hvem man har været i nærheden af. Men bluetooth-data fortæller ikke noget om,hvor man har været.  

Rent teknisk er bluetooth mere præcist end GPS, og desuden bruger bluetooth langt mindre batteri for at være tændt.   

Der er også afgørende forskelle i beskyttelsen af privatlivet på de to typer data. Man skelner mellem centrale og decentrale løsninger. Hvis man bruger GPS, vil dataene blive opsamlet i en central database, hvorfra man kan filtrere oplysningerne for at finde ud af, hvem der har mødtes.   

Med bluetooth kan dataene lagres og analyseres decentralt i hukommelsen på den enkelte telefon.  

Google og Apple har i fællesskab udviklet en løsning til at indsamle bluetooth-data, som udmærker sig ved, at oplysninger holdes anonyme – også for myndighederne.    

Systemet fungerer sådan, at når to bluetooth-aktiverede telefoner mødes, udveksler de enkrypteret id-kode, som opsamles på telefonerne. Dermed registrerer ens mobil alle andre telefoner, som man har været i nærheden af (og som har appen installeret).  

Hvis en person bliver smittet, kan vedkommende vælge at indberette det gennem appen. Derefter vil alle, der har været i nærheden af vedkommende de seneste 14 dage, få besked om, at de har været tæt på en smittet, og at de bør overveje at blive testet.   

Det afgørende i forhold til privatlivet er, at man ikke videresender navnet på den, som er blevet smittet, og at listerne over, hvilke telefoner man har været i nærheden, opbevares lokalt. Hele databehandlingen sker i mobilens hukommelse, snarere end at blive uploadet til en central server, hvor andre ville kunne bruge dataene til at følge med i, hvem en bestemt person er i kontakt med.   

Apple og Google blev i starten af coronakrisen af flere lande opfordret til at gøre det muligt for myndighederne at hente bluetooth- og GPS-data fra mobiler – blandt andet af Tyskland og Frankrig, der ellers traditionelt står stejlt på beskyttelsen af private data.   

I dette tilfælde har de to it-giganter stået fast på at sikre brugernes data, og dermed har de i høj grad sat en norm for beskyttelsen.   

Tilsammen er Apples operativsystem iOS og Googles Android installeret på stort set alle mobiler i verden, og da de bruger den samme protokol, bliver det også muligt at udstrække den anonyme tracking på tværs af grænser. Dermed bliver den nye protokol en form for basal infrastruktur, som myndighederne rundtom i verden kan bygge deres tracking-apps oven på. 

Den kommende danske sporingsapp, der efter lang tids forsinkelse skal lanceres i midten af juni, vil bygge på Google og Apples bluetooth-protokol. Den danske app vil have en høj grad af databeskyttelse, blandt andet vil alle data være anonymiserede, og de skal slettes efter 14 dage.   

Friheden til at forsamles er truet 

Google og Apples protokol blev lanceret for en uge siden. Mange lande har imidlertid valgt centrale GPS-baserede løsninger, blandt andet Norge, Island, Israel, Indien og Kina.   

Zeid Al Hussein

Zeid Al Hussein er klart imod GPS-løsningen:   

”Forestil dig en advokat i New York, der kæmper for bøsser og lesbiskes rettigheder, som tager til Uganda og besøger sine venner. Er det nødvendigt, at regeringen i Uganda ved præcist, hvem han ser, hvis de ikke er smittede – og behøver man at vide, hvor de mødtes?   

"Hvis det bliver registreret, hvem vi mødes med, så kan friheden til at forsamles og til at have sin mening forsvinde. En regering, der ikke vil have, at oppositionen demonstrerer, vil let kunne bruge hensynet til smittefare som et påskud for at forbyde forsamlinger og håndhæve det."   

"Det er en essentiel del af at leve et anstændigt liv, at man har mulighed for at praktisere sin grundlæggende frihed til at forsamles og retten til at have sin egen mening og udtrykke den. Ellers er vi reduceret til bare at være maskiner. Så er der kun et enkelt narrativ; og enten er man med, eller også er man udenfor."  

Teknologien forstærker tendenser, der findes i forvejen, mener Zeid Al Hussein.   

”I udgangspunktet er teknologier neutrale, de kan have vidt forskellige anvendelser og konsekvenser. Lever man i et samfund med et velfungerende demokrati, hvor det går i retning af mindre korruption og mindre politi og militær, så er teknologiens effekter generelt mere til det gode end det onde.  

Men det er modsat i lande med regeringer, der er autoritære eller i vanskeligheder, og hvor civilsamfundet tvinges under jorden, hvor man ikke har lov at protestere, og hvor fængslerne fyldes med politiske fanger,” konstaterer den tidligere højkommissær for menneskerettigheder. 

Forrige artikel Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark Næste artikel Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen? Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.