Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

De fleste, der diskuterer, om der kan være farer forbundet med at indsamle data fra mobiltelefoner for at spore, hvem der har været i kontakt med covid-smittede, har ikke rigtig noget at frygte. Vi forstår ikke den høje pris, det kan have at indføre et system, der ikke beskytter personlige data, for folk, der reelt frygter regeringen, eller som kommer fra en forfulgt minoritet,” siger Zeid Al Hussein.  

Fra 2014 til 2018 var Al Hussein FNs højkommissær for menneskerettigheder, og han er en mand, der igennem hele sin karriere har gjort sig bemærket ved sine meget ligefremme udtalelser, når det handlede om beskyttelsen af de svageste over for magthavere.   

”Der er hundredvis af millioner af mennesker, der har brug for beskyttelse og de befinder sig ikke kun i den fattigste del af verden. Det kan være risikabelt simpelthen at være afrikaner i resten af verden. Storbritannien har et massivt centraliseret system af overvågningskameraer, men vi ved også, at det er et retssamfund, hvor man kan klage, hvis man bliver uretfærdigt behandlet. Den politiske logik kan imidlertid skride meget hurtigt. Hvad nu, hvis Nigel Farrage bliver premierminister om ti år? Så ville jeg som muslim ikke føle mig tryg, hvis jeg boede et sted i Nordengland.   

Vi, der er etablerede, kan sagtens opgive lidt af vores privatliv, men for mange mennesker er realiteten, at de ikke kan føle sig sikre, når vi med de nye sporingsapps udvider overvågningen i den grad." siger Zeid Al Hussein.  

Sporingsapps er blevet et centralt værktøj i bestræbelserne på at kontrollere smittespredningen. De fleste lande verden over har enten lanceret sporingsapps eller arbejder på at udvikle dem. Kina, Sydkorea og Singapore var meget hurtige til at lancere apps, der opsamler data fra mobiltelefoner om, hvem brugerne har været i nærheden af, og hvor de har befundet sig.   

Ved at sammenholde dataene kan man sende advarsler ud til folk, der har været i nærheden af nogen, der er smittet. Alt efter hvilke oplysninger der indsamles, kan man også se, hvor der er hotspots for smitte, som kræver en større indsats for at skabe isolation. Desuden kan man bruge sporingsapps til at kontrollere, at smittede overholder karantænen og holder sig hjemme.   

Men djævlen er gemt i detaljerne. Der er fra land til land meget store forskelle på, hvilke data der indsamles, hvor og hvor længe dataene gemmes, og hvem der har adgang til dem. Dermed er der også stor forskel på, om dataene kan blive brugt til helt andre formål end at sikre befolkningen mod pandemien.   

Den britiske tænketank Tortoise Intelligence har gennemgået i alt 48 forskellige sporingsapps, der er udviklet i 26 lande verden over.   

- 26 af de 48 undersøgte sporingsapps oplyser ikke, hvornår de personlige data vil blive slettet igen, eller om de vil blive slettet, når pandemien er ovre.  

- 24 af appsene giver ingen henvisninger til, hvor brugeren kan se de oplysninger, der er indsamlet om vedkommende.  

- 27 apps giver ikke mulighed for, at brugeren kan bede om at få slettet sine personlige data.  

- 4 af de mest anvendte apps – fra Polen, Ukraine, Indien og Spanien oplyser direkte, at data vil blive delt med politiet.

  

En af de mest vidtgående apps er Polens hjemmekarantæneapp, der er obligatorisk for personer, som er mistænkt for at være smittet. Appen kræver adgang til mobilens kamera, så man med mellemrum kan blive bedt om at tage selfies for at bevise, at man holder sig hjemme. Dataene fra appen bliver først slettet efter seks år, oplyses det.    

Nødprocedurer bliver let permanente  

Zeid Al Hussein er som udgangspunkt positiv over for at bruge data til at bekæmpe epidemien. Hans frygt er, at de systemer, der nu lanceres som forholdsregler i en nødsituation, kan ende med at blive permanente.

Som stat er det i nødsituationer legitimt at fratage borgerne visse rettigheder og eksempelvis være mere indgribende i forhold til privatlivet længe indgrebene er proportionale med alvorligheden af problemet. Det fremgår tydeligt af både menneskerettighedskonventionen og direktiver som EU’s GDPR,” siger Al Hussein:  

Men vi kan se en tilbøjelighed til, at nødprocedurer bliver udvidet og forlænget, og at der bliver ved at komme nye argumenter, der kan retfærdiggøre at fastholde dem. Vi i forbindelse med bekæmpelsen af terror efter 9/11, at den vidtgående indsamling og brug af information er blevet hængende og udstrakt til anvendelser, der er bredere end de oprindelige formål.  

Det samme kan man frygte i forhold til trackingapps. Det virker usandsynligt, at de bliver fjernet igen. Der vil komme andre sygdomme, eller vi vil få øje på nye, vigtige måder, vi også kan bruge de mange data på. Derfor er det afgørende, at vi bruger mulighederne intelligent nu, så vi ikke, når vi kommer lidt længere ned ad vejen, fortryder de rettigheder, vi har sat over styr,” mener Zeid Al Hussein.   

Mobilen som adgangspas  

Sporingsapps virker kun, hvis en stor del af befolkningen bruger dem. Der er to helt forskellige måder, man kan bruge for at opbygge en kritisk masse af brugere: Ved at sikre, at folk har tilstrækkelig tillid til appen til, at de er villige til at installere den – eller ved at tvinge folk til at bruge den.  

Der er ingen lande, hvor det er obligatorisk at bruge en sporingsapp, men i praksis – eksempelvis i Kina eller Indien kan det være nærmest umuligt at færdes i en by uden. Med appen installeret kommer mobiltelefonen til at fungere som en slags pas, der afgør, om man kan få adgang til bygninger, områder eller transport.   

Kunne man forestille sig, at de data, der opsamles og udsendes fra vores mobiltelefoner, fremovervil bestemme, hvor vi kan færdes, eller hvilke tjenester vi har adgang til, alt efter hvem vi har mødt, hvem vi er, hvor mange penge vi har, hvor sunde vi er? 

Det er tydeligt, at der allerede er elementer af det i de løsninger, vi har set. Et eksempel kunne være den Health Code-app, som Alipay har udviklet i Kina. Når du færdes i byen, eller hvis du skal ind i en bygning, scanner du med jævne mellemrum en QR-kode, så systemet ved, hvor du har været.   

Samtidig skal du vise, om du har grøn, gul eller rød status. Hvis den er grøn, kan du gå hjemmefra ellers skal du holde dig hjemme. Men der er ingen, der rigtig ved, hvordan algoritmen når frem til at give dig den status. Den bliver bare pludselig rød. Måske er det, fordi du har været i nærheden af nogen, der er smittet – men du har ikke mulighed for at protestere eller få en forklaring. Når det er staten, der kontrollerer det fuldstændigt, bliver det dystopisk.”  

Forestil dig, at du som journalist var rejst til Kina, og du interviewer en række kritiske personer. Og så bliver din tracker rød, så du kan ikke komme nogen steder, og du kan ikke komme hjem – på grund af smittefaren, forstås,” siger Zeid Al Hussein 

Ifølge The New York Times har de kinesiske myndigheder tydeligvis opdaget systemets muligheder. Man undersøger nu, om sporingen kan gøres permanent og udvides til at skabe et “personligt sundhedsindeks, der scorer borgerne på en skala, alt efter hvor meget de sover, hvor mange skridt de går, og hvor meget de ryger og drikker.   

It-giganterne som privatlivets beskyttere 

Interessant nok har Google og Apple, som vi plejer at kritisere for deres detaljerede registrering og udnyttelse af personlige data, insisteret på at fastholde en høj grad af beskyttelse i den måde, man kan bruge deres teknologi til at indsamle data til smittesporing. 

Det handler om, hvordan man opbevarer data.  

Der er to måder, man kan bruge mobiltelefoner til at tracke, hvem der har været i nærheden af hinanden: GPS og bluetooth  

- Med GPS-oplysninger kan man se, hvor en mobil har været, og dermed kan man finde frem til alle andre, der har været samme sted på samme tidspunkt.  

- I stedet eller som supplement til GPS kan man bruge bluetooth. Mobiler kan modtage bluetooth-signaler fra andre mobiler, og dermed kan dataene vise, hvem man har været i nærheden af. Men bluetooth-data fortæller ikke noget om,hvor man har været.  

Rent teknisk er bluetooth mere præcist end GPS, og desuden bruger bluetooth langt mindre batteri for at være tændt.   

Der er også afgørende forskelle i beskyttelsen af privatlivet på de to typer data. Man skelner mellem centrale og decentrale løsninger. Hvis man bruger GPS, vil dataene blive opsamlet i en central database, hvorfra man kan filtrere oplysningerne for at finde ud af, hvem der har mødtes.   

Med bluetooth kan dataene lagres og analyseres decentralt i hukommelsen på den enkelte telefon.  

Google og Apple har i fællesskab udviklet en løsning til at indsamle bluetooth-data, som udmærker sig ved, at oplysninger holdes anonyme – også for myndighederne.    

Systemet fungerer sådan, at når to bluetooth-aktiverede telefoner mødes, udveksler de enkrypteret id-kode, som opsamles på telefonerne. Dermed registrerer ens mobil alle andre telefoner, som man har været i nærheden af (og som har appen installeret).  

Hvis en person bliver smittet, kan vedkommende vælge at indberette det gennem appen. Derefter vil alle, der har været i nærheden af vedkommende de seneste 14 dage, få besked om, at de har været tæt på en smittet, og at de bør overveje at blive testet.   

Det afgørende i forhold til privatlivet er, at man ikke videresender navnet på den, som er blevet smittet, og at listerne over, hvilke telefoner man har været i nærheden, opbevares lokalt. Hele databehandlingen sker i mobilens hukommelse, snarere end at blive uploadet til en central server, hvor andre ville kunne bruge dataene til at følge med i, hvem en bestemt person er i kontakt med.   

Apple og Google blev i starten af coronakrisen af flere lande opfordret til at gøre det muligt for myndighederne at hente bluetooth- og GPS-data fra mobiler – blandt andet af Tyskland og Frankrig, der ellers traditionelt står stejlt på beskyttelsen af private data.   

I dette tilfælde har de to it-giganter stået fast på at sikre brugernes data, og dermed har de i høj grad sat en norm for beskyttelsen.   

Tilsammen er Apples operativsystem iOS og Googles Android installeret på stort set alle mobiler i verden, og da de bruger den samme protokol, bliver det også muligt at udstrække den anonyme tracking på tværs af grænser. Dermed bliver den nye protokol en form for basal infrastruktur, som myndighederne rundtom i verden kan bygge deres tracking-apps oven på. 

Den kommende danske sporingsapp, der efter lang tids forsinkelse skal lanceres i midten af juni, vil bygge på Google og Apples bluetooth-protokol. Den danske app vil have en høj grad af databeskyttelse, blandt andet vil alle data være anonymiserede, og de skal slettes efter 14 dage.   

Friheden til at forsamles er truet 

Google og Apples protokol blev lanceret for en uge siden. Mange lande har imidlertid valgt centrale GPS-baserede løsninger, blandt andet Norge, Island, Israel, Indien og Kina.   

Zeid Al Hussein

Zeid Al Hussein er klart imod GPS-løsningen:   

”Forestil dig en advokat i New York, der kæmper for bøsser og lesbiskes rettigheder, som tager til Uganda og besøger sine venner. Er det nødvendigt, at regeringen i Uganda ved præcist, hvem han ser, hvis de ikke er smittede – og behøver man at vide, hvor de mødtes?   

"Hvis det bliver registreret, hvem vi mødes med, så kan friheden til at forsamles og til at have sin mening forsvinde. En regering, der ikke vil have, at oppositionen demonstrerer, vil let kunne bruge hensynet til smittefare som et påskud for at forbyde forsamlinger og håndhæve det."   

"Det er en essentiel del af at leve et anstændigt liv, at man har mulighed for at praktisere sin grundlæggende frihed til at forsamles og retten til at have sin egen mening og udtrykke den. Ellers er vi reduceret til bare at være maskiner. Så er der kun et enkelt narrativ; og enten er man med, eller også er man udenfor."  

Teknologien forstærker tendenser, der findes i forvejen, mener Zeid Al Hussein.   

”I udgangspunktet er teknologier neutrale, de kan have vidt forskellige anvendelser og konsekvenser. Lever man i et samfund med et velfungerende demokrati, hvor det går i retning af mindre korruption og mindre politi og militær, så er teknologiens effekter generelt mere til det gode end det onde.  

Men det er modsat i lande med regeringer, der er autoritære eller i vanskeligheder, og hvor civilsamfundet tvinges under jorden, hvor man ikke har lov at protestere, og hvor fængslerne fyldes med politiske fanger,” konstaterer den tidligere højkommissær for menneskerettigheder. 

Forrige artikel Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark Næste artikel Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen? Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.