Erhverv
Ny undersøgelse: Virksomheder presser hinanden til samfundsansvar
Bløde værdier i hastig fremvækst. . . . . . men principperne bruges sjældent offensivt
De bløde værdier er blevet et hårdt markedskrav i dansk erhvervsliv. Hvad der engang blev opfattet som flippet og frelst, er nu et område, hvor stadig flere virksomheder engagerer sig professionelt. Det fremgår af den hidtil største danske undersøgelse af business-to-business-relationer på dette felt. Analysen, som Dansk Industri offentliggør på Industriens Dag i morgen, viser, at især miljø- og arbejdsmiljøområdet er fremtrædende. Men også krav om at dokumentere politikker om sociale forhold, etik og menneskerettigheder vinder frem. Trods de nye signaler er der dog stadig et stykke vej, før samfundsansvaret er integreret i erhvervslivets måde at drive forretning på. For de fleste virksomheder er arbejdet med socialt ansvar en defensiv handling. Det hører stadig til de absolutte sjældenheder, at udviklingen af human, social og følelsesmæssig kapital gøres til en del af grundlaget for virksomhedernes eksistens. Det stod klart oven på forrige weekends CSR-konference på Handelshøjskolen i København. Mandag Morgen skitserer tre scenarier for fremtidens CSR.