Social designentreprenør

Det vakte stor opstand i den britiske designverden, da Hilary Cottam i 2005 blev udnævnt til Designer of the Year. “Det er som at give medaljen til træneren,” lød det fra en anden fremtrædende designer, Jane Dillon. Ligesom mange af sine kollegaer levede Dillon af at designe fysiske produkter og havde derfor svært ved at forstå, hvordan dét at køre en proces kunne udløse den prestigefyldte pris og de medfølgende 25.000 pund. Heller ikke selv om Hillary Cottams omstridte proces på få år havde transformeret en af Londons dårligste folkeskoler til et nationalt forbillede på skoleområdet.

I dag, seks år efter, er Hilary Cottam internationalt berømt for at have gjort designdisciplinen og servicedesign til en af de vigtigste drivkræfter i fornyelsen af det moderne velfærdssamfund.

I Cottams optik er designtænkning nøglen til at løse de enorme velfærdsudfordringer, der hober sig op inden for sundhed, miljø og på det sociale område. Hendes fokus er på systemet og på, hvordan design kan bidrage til at forbedre relationen mellem borger og stat. Derfor betragter hun heller ikke sig selv som designer i traditionel forstand, men som social entreprenør.

Med en baggrund som fattigdomsspecialist i bl.a. Verdensbanken og efter en række år hos Design Council, hvor hun ledede den højtprofilerede designenhed RED, etablerede hun i 2007 virksomheden Participle, der især er blevet kendt for sine vidtgående analysemetoder. Når Cottam og hendes team af designere bliver hyret til at løse en samfundsopgave, nøjes de ikke med at indsamle informationer ved at etablere fokusgrupper eller uddele spørgeskemaer. De gør sig selv til en del af den berørtes hverdag, ikke bare en dag eller uge, men i månedsvis.

I projektet LIFE flyttede de ind hos Ella, der er alenemor til fire børn, hvoraf den ene er fjernet af myndighederne, og bosat i et af Storbritanniens mest socialt belastede områder. Misbrugt som barn, udsat for voldelige partnere og uden job og uddannelse har Ella i 40 år været fanget i en social, økonomisk og sundhedsmæssig krise, som hun er godt i gang med at give videre til sine børn. For Ella er alt en kamp, og systemet er den største fjende.

De britiske myndigheder anslår, at mindst 100.000 familier i Storbritannien lever ligesom Ella. Det koster hvert år det britiske samfund 35 milliarder pund, eller hvad der svarer til 250.000 pund per familie. Lykkes det at knække den kode, der kan få familierne på fode, vil der ikke kun være mange penge at hente. Det vil også være en stor menneskelig succes for de udsatte familier.

Cottam og hendes team flyttede ind i Ellas kaos og tilbragte måneder her og hos andre familier i samme situation for at afkode de omstændigheder og det mønster, der gjorde dem handlingslammede i forhold til at skabe et bedre liv for sig selv og deres børn. Ella klagede bl.a. over, at det var umuligt for hende at gennemskue, hvordan myndighederne arbejdede, og hvem hun skulle gå til.

Ved hjælp af klassiske designmetoder kortlagde teamet de mange relationer mellem Ella og det offentlige. På den måde fandt de frem til, at familien var klient i samtlige af de i alt 73 specialtilbud, som kommunen stillede til rådighed for familier som Ellas.

“Ella og hendes familie er manifestationen af det enorme break-down mellem staten og borgeren, der ruller sig ud i disse år,” skriver Cottam i sin afrapportering fra projektet.

Projektet førte til et omfattende program, der er i dag er implementeret seks forskellige steder i landet med det formål at give udsatte familier ansvaret for deres eget liv tilbage. En del af programmet går ud på at lære familierne at sætte klare mål og tilrettelægge deres liv ved hjælp af forskellige designmetoder og planlægningsredskaber.

Ifølge Principles erfaringer kan programmet få en udsat familie på ret køl inden for to år. Og Ella, hun er i dag tilbage på arbejdsmarkedet, børnene tilbage på skolebænken og nye gode venskaber er kommet til.

Dette portræt er en del af den strategiske analyse Servicedesign skal redde den offentlige sektor. Læs hele analysen her.