Social entreprenør klistrer familier sammen

Brenton Caffin udvikler nye forretningsmodeller for den offentlige service. Han er direktør for TACSI, The Australian Center for Social Innovation, og udvælger sig helt bevidst de absolut sværeste opgaver. En af dem er tvangsfjernelse af børn.

“Hvis vi hele tiden leverer de samme goder eller servicetilbud, kan vi kun opnå små forbedringer ad gangen. Vi er nødt til at lære af markedet. Økonomien presser os så meget, at der er brug for helt nye løsninger, der bryder med den service, vi leverer, og den måde, vi leverer den på,” siger Brenton Caffin.

Helt som i Danmark fjerner kommuner i Australien børn fra deres forældre, når familiernes ressourcer er i bund og barnet mistrives. I Danmark har antallet af anbringelser de seneste år været stabilt. Det samme har resultatet: en begrænset succes, men til gengæld en dyr social foranstaltning. Omkring hvert femte anbragte barn forlader den nye familie, fordi den nye dagligdag ikke fungerer. I Australien er antallet af anbringelser opadgående, og resultaterne er stadig blandede.

Nu arbejder Brenton Caffin og hans team på at vende udviklingen for familier, hvis hverdag er svær, og hvor tilliden til det offentlige efter endeløse kontakter er blevet tyndslidt. Nøglen er at søge efter ressourcer, hvor det etablerede system ikke leder.

Et af redskaberne er et netværk af familier, der har været igennem beslægtede forløb, men hvor en del af dem faktisk har været i stand til at holde sammen og skabe en ny fremtid sammen. Han kalder de erfarne familier for “sharing families”, altså familier, der vil dele ud af deres erfaringer. De bliver sat sammen med familier, der endnu ikke er kommet så langt, og som ønsker at ændre deres dagligdag og liv, de såkaldte “seeking families”.

I kontakten mellem de to familier opstår nye ideer til, hvordan helt konkrete problemer kan tackles. Den søgende familie tester de ideer, de har aftalt med deres mentor-familie. Virker ideen ikke, må de forklare hvorfor og selv være med til at udvikle nye løsninger på et givent problem i deres dagligdag.

“Der skal være fokus på ændringer og på, hvordan vi holder fast i de ændringer, man bliver enige om at gennemføre,” siger Brenton Caffin.

I det forløb ændrer de kommunale medarbejdes arbejde fuldstændigt karakter. Det er ikke længere dem, der designer løsninger for de truede familier. I stedet er de med til at udvælge mentor-familier og bagefter støtte og coache samarbejdet. En medarbejder i Brenton Caffins hjemkommune siger, at det mest provokerende for hende var, at hun skulle afgive kontrol og magt over situationen.

Men historierne fra den australske storby Adelaide viser, at Brenton Caffin har succes med sit arbejde. Nu forsøger han at knække en anden af de store nødder, der karakteriserer den offentlige sektor: at erfaringer fra vellykkede projekter aldrig udbredes.

Et af hovedmålene for The Australian Center for Social Innovation er netop at finde metoder til at overføre viden og erfaringer fra de enkelte projekter, så det bliver muligt at skalere den lokale succes. Lige nu forsøger Caffin derfor at opdele netværksmodellen i en kerne, hvor redskaberne går igen fra sted til sted, og i de dele, der er afhængige af lokale forskelle.

“Vi har udvalgt nogle små landkommuner uden for Adelaide for at se, hvordan vi kan sprede vores erfaringer og viden til områder, der ser helt anderledes ud. Vi mener, at alle projekter fra begyndelsen skal udformes, så erfaringerne kan overføres til andre,” siger han.

Dette portræt er en del af den strategiske analyse Velfærdsstaten har overlevet sig selv. Læs hele analysen her.