Sociale skel truer EUs åbning mod Østeuropa

Et af de centrale emner i debatten om Amsterdam-traktaten rummer langt større og mere dramatiske perspektiver end hidtil antaget. Det drejer sig om de østeuropæiske landes optagelse i EU. En række internationale rapporter tegner nu et særdeles dystert billede af den sociale situation i de fremtidige EU-lande. Indkomstforskellene er nærmest eksploderet, og i det største af landene, Polen, lever op mod halv-delen af husholdningerne i dag under grænsen for “det sociale minimum”. På visse områder minder levevilkårene i Østeuropa mere om lande i Asien og Latin--amerika end om EU. På FNs indeks over landenes sociale og økonomiske forhold ligger de tre baltiske lande f.eks. på niveau med henholdsvis Thailand, Ecuador og Sri Lanka. Den alvorlige situation har både i EU og herhjemme udløst debat om, hvordan optagelsen i EU kan forbedre de sociale forhold. En kreds af danske Europa-debattører advarer om, at EU-medlemskabet udløser et “optagelseschok” i Øst-europa - med virksomhedskrak, arbejdsløshed, sociale spændinger og politisk ekstremisme. Medlemskabet af EU kan blive rammen om en løsning, men det kræver en langt mere bevidst strategi. En af Tjekkiets fremtrædende politikere, Jan Kavan, der er favorit til at blive Tjekkiets næste udenrigsminister, uddybede på en konference i sidste uge de meget dystre perspektiver og fandt det bl.a. nødvendigt, at de nye EU-lande opnår gunstige overgangsordninger. Han gav også udtryk for, at et dansk nej vil styrke de kræfter i både EU og Østeuropa, der ser med skepsis på udvidelsen af EU.