Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Af
Mikkel Jes Hansen
, socialfaglig chef, Den Erhvervsdrivende Fond Væksthuset
Tanja Höper, direktør, Fonden Grantoftegaard
Camilla Schwalbe, direktør, SIVIL – Socialøkonomisk Kommunikationsbureau
Ulrik Boe Kjeldsen, konsulent, Kooperationen

Hvordan kan socialøkonomiske virksomheder være med til at løfte indsatsen for udsatte på arbejdsmarkedet? Dette spørgsmål afsatte Folketinget i 2016 intet mindre end fem millioner kroner til at få afdækket.

Svaret har ladet vente på sig, men i starten af april landede der så endelig en rapport udarbejdet af Deloitte for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Med titlen 'Brug af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen' udmærker rapporten sig desværre ved kun at levere begrænset ny indsigt i forhold til sit opdrag. Til gengæld formår den med faktuelle fejl og en misvisende fremstilling at bidrage yderligere til den allerede herskende forvirring om, hvad en socialøkonomisk virksomhed i grunden er.

Forkerte tal og forkert præmis

Lad os tage fejlene først. I rapporten oplistes de registrerede socialøkonomiske virksomheder efter, hvor stor en andel borgere de har i opkvalificerings- og vejledningsforløb. For nogle af virksomhederne drejer dette sig om flere hundrede borgere, hvilket ser voldsomt ud sammenlignet med antallet af ansatte.

Problemet er, at der her er tale om virksomheder, der på vegne af kommunen matcher borgere til forløb eller praktik i andre virksomheder. Borgerne er altså ikke tilknyttet disse virksomheder, men andre virksomheder. De tal, der fylder mest i tabellen, er forkerte.

Det mest bekymrende ved disse fejl er måske, at de ikke er blevet spottet af en vågen STAR-medarbejder med indsigt i det socialøkonomiske felt. Og dette knytter sig til en større problematik i rapporten: en tilsyneladende manglende forståelse for det felt, den undersøger.

Rapporten baserer sig på tre mindre undersøgelser, med tre forskellige metoder og tre forskellige stikprøver. Det hele er præsenteret samlet på den præmis, at socialøkonomiske virksomheder i et beskæftigelsesperspektiv kan betragtes som én samlet ensartet gruppe.

Undersøgelsen har således forsømt at forholde sig til to helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er det socialøkonomiske virksomheder har til fælles? Og har det, de har tilfælles, noget som helst med beskæftigelse at gøre?

Lad os forklare, hvorfor dette er et problem.  

Hvad er det, socialøkonomiske virksomheder har tilfælles?

Socialøkonomisk virksomhed er en måde at drive virksomhed på, hvor ejerne primært er optaget af at gøre noget for fællesskabet. Handler du med en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, kan du (med officiel statslig mærkning) vide dig sikker på, at virksomheden har et samfundsgavnligt formål. Og at den er not-for-profit: Den geninvesterer sit overskud i formålet, som kan være at inkludere udsatte målgrupper på arbejdsmarkedet. Men det kan også for eksempel være at drive den lokale landsbykøbmand som fælleseje for at sikre en landsbys overlevelse. 

Betegnelsen giver dig altså vished om, at du samarbejder med en virksomhed, der drives med et altruistisk, frem for profitdrevet, sigte. Derimod siger den ikke noget om, hvilke varer, tjeneste- eller velfærdsydelser der er på hylden, ej heller om deres kvalitet.

Har det, de socialøkonomiske virksomheder har tilfælles, noget med beskæftigelse at gøre?

Med ovenstående in mente kunne man også spørge: Gør det, at en virksomhed har et samfundsnyttigt formål og geninvesterer sit overskud, at virksomheden a) gør en større indsats, for eksempel ved at tage imod flere borgere i praktik, eller b) leverer en bedre effekt, for eksempel ved at flere borgere kommer i beskæftigelse efter et forløb? Det kan vi sagtens forestille os er tilfældet, og det vil være en spændende undersøgelse at lave. 

Men noget siger os, at det ikke er dette, vores folkevalgte har afsat fem millioner kroner til at undersøge. De har hørt alle historierne om borgere, der mod alle odds har fundet en plads i et arbejdsfællesskab med hjælp fra en socialøkonomisk virksomhed. Og det vil de have mere af.

Hvad er det, (nogle) socialøkonomiske virksomheder kan?

Nogle socialøkonomiske virksomheder kan nemlig noget helt særligt ift. at løfte indsatsen for udsatte på arbejdsmarkedet. Det har mange kommuner opdaget. Og det bekræftes også af STAR-rapporten i den del af undersøgelsen, der fokuserer på virksomme mekanismer.

Men de socialøkonomiske virksomheder er meget forskellige. Nogle arbejder slet ikke med beskæftigelse (!). Og de, der arbejder beskæftigelsesrettet, gør dette med forskellige udgangspunkter, forskellige metoder og for forskellige målgrupper af borgere.

Ønsker man at forstå, hvad det er, nogle socialøkonomiske virksomheder kan, som er helt særligt, bliver man nødt til at forstå og forholde sig til disse forskelle.

Socialøkonomi i et beskæftigelsesperspektiv

Set fra et beskæftigelsesperspektiv kan vi opdele socialøkonomiske virksomheder i tre grove kategorier. Disse er ikke gensidigt udelukkende, men synliggør forskelligheden i virksomhedernes berøring med og rolle i beskæftigelsesindsatsen.

1. Den socialøkonomiske andenaktør

Her finder vi den gruppe af virksomheder, der er fremstillet med forkerte tal i STAR-undersøgelsen. De betegnes ofte som andenaktører, fordi de på vegne af kommunen afklarer ledige borgere og hjælper disse med at komme i virksomhedsrettede forløb. Disse virksomheder har altså ikke nødvendigvis selv udsatte borgere ansat. Men de har en særlig faglig ekspertise på området og leverer på den baggrund en professionel velfærdsydelse. Dette er der et konkurrencepræget marked for, hvorpå man også finder mange profitdrevne konkurrenter.

Et eksempel er Den Erhvervsdrivende Fond Væksthuset, der anvender sit overskud til at støtte forskning og udvikling til gavn for beskæftigelsesindsatsen og de udsatte ledige i Danmark.

2. Den hybride beskæftigelsesaktør

Denne betegnelse dækker over de socialøkonomiske virksomheder, hvis forretning både baserer sig på at sælge et produkt eller en service på ’det private marked’, samtidig med at de også tilbyder sociale, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige ydelser rettet mod konkrete målgrupper.

Disse virksomheder tager oftest udgangspunkt i et eksplicit formål om at hjælpe borgere – med eksempelvis kognitive udfordringer, psykisk sårbarhed, social udsathed eller fysiske handikap – til et bedre liv. Derfor giver det mening både at kunne tilbyde uddannelse, beskæftigelsesforløb, praktikker samt ’rigtige’ job. De to forretningsben supplerer hinanden: Socialfaglig ekspertise giver mulighed for at skabe rummelige og inklusive arbejdsforhold. Produktionsbenet giver mulighed for at tilbyde ’rigtige’ og meningsfulde arbejdsopgaver.

Et eksempel er Grantoftegaard, der driver et 1200 hektars professionelt økologisk landbrug. Samtidig tilbyder de træning og uddannelse til unge og voksne med særlige udfordringer.

3. Den særligt samfundsansvarlige virksomhed

Her er der tale om virksomheder, der sælger ydelser eller produkter på det almindelige private (eller offentlige) marked og genererer hele deres indtægt herfra. For det utrænede øje altså helt almindelige virksomheder inden for brancher som for eksempel catering, restaurant, byggeri eller kommunikation.  

En delmængde af disse virksomheder har et beskæftigelsesmæssigt formål og tager løsningen af en kæmpe samfundsudfordring på deres skuldre ved i videst mulig udstrækning at ansætte borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Den anden del har andre samfundsnyttige formål end beskæftigelse. Eksempelvis at skabe bæredygtig udvikling i et lokalsamfund, grøn omstilling eller at bekæmpe madspild.

Har vi gjort vores arbejde ordentligt, vil det fremstå for læseren, at de tre typer virksomheder ovenfor varetager forskellige roller i beskæftigelsesindsatsen. Derfor mener vi, at det er problematisk at behandle dem under ét.

Åbn den sorte socialøkonomiske boks

Skal man undersøge, hvad det er, socialøkonomiske virksomheder særligt kan ift. at løfte indsatsen for udsatte på arbejdsmarkedet (hvilket var det politiske opdrag), bør første skridt være at opstille nogle hypoteser herom, som kan testes. Det forsømmer STAR-undersøgelsen, og det finder vi kritisabelt.

Vi sætter dog vores lid til, at undersøgelsen ikke har kostet STAR de fulde fem millioner kroner. Og at der derfor stadig er penge på kontoen, der kan bruges til at nuancere resultaterne. Må vi her foreslå, at fremtidige analyser forsøger at åbne den ’sorte socialøkonomiske boks’ for at se nærmere på de af tandhjulene, der er relevante i en beskæftigelsesmæssig kontekst.

Eksempelvis ved at undersøge disse hypoteser, der indtil da må stå for vores egen regning:

  • Kombinationen af forretning og uddannelses- eller beskæftigelsesfaglige tilbud gør nogle socialøkonomiske virksomheder (de hybride beskæftigelsesaktører) i stand til at skabe både særligt virkningsfulde forløb og særligt inklusive arbejdspladser.
  • Socialøkonomiske virksomheder med et beskæftigelsesmæssigt formål skaber arbejdspladser for borgere med særlige behov og udfordringer, der sandsynligvis ikke ville komme i beskæftigelse igennem ordinære virksomhedsrettede tilbud.
  • Der er positive afledte og langsigtede gevinster ved at indkøbe velfærdsydelser fra formålsdrevne leverandører, der ikke spekulerer i kortsigtet profit.

---

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Forrige artikel Europaparlamentsvalget er for vigtigt til et liv i skyggen Europaparlamentsvalget er for vigtigt til et liv i skyggen Næste artikel Blå blok er død. Valget er begravelsen Blå blok er død. Valget er begravelsen

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.