Søren Pape: Det er på tide at moderne ledelse når Christiansborg

Alt for længe har der været krav om, at ledere på Christiansborg skal være hårde ledere. Formand for de Konservative, Søren Pape, er lige præcis det modsatte, og han bliver kun stolt, hvis han bliver betegnet som ’blød leder’. Tillidsfuld ledelse er moderne ledelse, mener han, og det ville også være gangbar stil for en dansk statsminister.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Laura Ellemann-Jensen

Glemt er næsten forne tiders problemer.

Som dengang i 2015, hvor Det Konservative Folkeparti fik et historisk dårligt valg med sølle 3,4 procents opbakning, og derouten bare fortsatte, og partiet tumlede rundt nede ved spærregrænsen. Dengang den nye formand måtte være skyld i partiets miserable tilstand, og dengang man mente, at han i sit tidligere liv som borgmester i Viborg i øvrigt var bundkorrupt.

Glemt er alt det næsten. For nu er der ingen grænser for, hvor forrygende det går. Valget i 2019 var en succes, og siden da er meningsmålingerne gået én vej: op. Den tidligere så udskældte partiformand er blevet taget til nåde, ja der er sågar dem, der mener, at han og K er vendt tilbage fra dødsriget – alvorligt var det – og spekulationerne om, hvem der er blå bloks sande leder, vil ikke gå væk.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu