”Han er vokset op herude i det rigtige Danmark. Jeg tror, hans værdier kommer herfra. Fra en opvækst i en helt almindelig dansk familie. Med en far, der har sagt, at du skal yde, før du kan nyde. Og en mor, som har vist vigtigheden af at tage socialt ansvar for de svage.”

Karakteristikken gælder den nye konservative partiformand Søren Pape Poulsen. Og ordene kommer fra Papes gode ven Daniel Rugholm, som også er 1. viceborgmester i Hjørring Kommune. De to partifæller fra det kommunale Jylland taler jævnligt sammen om politik, taktik og de konservative kerneværdier.

[quote align="right" author="Søren Pape Poulsen, kommende formand, Det Konservative Folkeparti"]Det er simpelthen essensen af konservatisme. Det at svare enhver sit. Man klarer sig selv. Man beder ikke om noget. Men vi tager hånd om dem, som har brug for en hjælpende hånd. Det er det, jeg kommer af.[/quote]

”Han bekræfter mig i, hvorfor jeg er konservativ. Søren er en blændende kommunikator, og han har en helt unik evne til at formidle, hvad konservativ politik er i almindelige menneskers hverdag,” siger han med en gentagelse af den karakteristik, der er gået igen i de konservatives iscenesættelse af Søren Pape, siden han blev præsenteret som ny formand i torsdags.

Siden nyheden slap ud aftenen før, har landets politiske kommentatorer haft travlt med at udstede odds på den kommende formands chancer for succes. Mest brysk har den tidligere konservative formand Hans Engell været: Pape er et ”højrisikoprojekt” og ”spejlblank, når det gælder Christiansborgs uskrevne regler”. Sammenligningerne med SF’s fallerede formand Annette Vilhelmsen er føget gennem æteren.

Søren Pape lægger selv vægten et andet sted og bruger tillidsfuldt sin egen livshistorie, som var det beskrivelsen af selve konservatismens ophav.

”Jeg er opdraget konservativt. Min far han var landmand. Havde et lille landbrug, som man ikke kan leve af i dag. Min mor hun var social- og sundhedsassistent. Passede de gamle på det lokale plejehjem. Det er simpelthen essensen af konservatisme. Det at svare enhver sit. Man klarer sig selv. Man beder ikke om noget. Men vi tager hånd om dem, som har brug for en hjælpende hånd. Det er det, jeg kommer af. Det er den opdragelse, jeg har fået,” sagde han.

Det er jordnære beskrivelser af de konservative værdier som denne, der vækker begejstring hos Papes konservative partifæller.

”Han kan holde en tale, så jeg sidder og tænker: Det er derfor, jeg er konservativ," sagde næstformand og Høje Tåstrup-borgmester Michael Ziegler (K) eksempelvis i TV2 News.

Rød støtte fra byrådet i Viborg

Men Søren Pape høster ikke bare sympati hos sine menings- og partifæller. Også hans politiske modstandere hjemme i Viborg beskriver ham rosende som et rart og muntert menneske og som en pragmatisk og kompetent politiker. Et ordentligt menneske.

”Han har altid haft et stort omsorgsgen og har hjulpet unge og børn på vej. Når han siger, at man skal tage hånd om de svageste, så mener han det,” siger Signe Munk, som sad i Viborg Byråd for SF fra 2009-2013 og nu er en af partiets næstformænd.

”Men han er også bundkonservativ,” fortsætter hun. Og erklærer sig lodret uenig i hans syn på topskat, øget brugerbetaling og EU-skepsis.

”Og så er han heller ikke særlig ambitiøs på det grønne område,” siger Signe Munk.

Søren Pape udviste gedigen politisk tæft i de politiske forhandlinger om magten i Viborg, ikke mindst da han som tungen på vægtskålen med kun 3 ud af 31 mandater alligevel sikrede sig borgmesterposten efter kommunalvalget i 2009. Det skete ved at droppe at lave en aftale med Venstre og i stedet lade sig konstituere med støtte fra SF og Socialdemokraterne. Det skabte godt nok et dårligt forhandlingsklima til Venstre helt frem til seneste valg i 2013, men valget af alliancepartnere skyldes næppe bare taktik.

”Allerede der kunne man se, at han kunne acceptere en rødere og noget mere socialkonservativ kurs end den liberalkonservative kurs, der ellers var lagt op til,” siger Signe Munk.

Hun kender Søren Pape privat og fremhæver hans sociale omsorg, som også er formet af hans fortid som folkeskolelærer og leder af en lokal Ungdomsskole.

”Men det ændrer ikke ved, at han som politiker er dygtig og kompetent, og så synes jeg, han er et ordentligt menneske,” siger hun.

Pape er fra KU’s røde fløj

En af de første ting, det brede Danmark fik at vide om Søren Pape, var, at han allerede blev konservativ som 15-årig. Her meldte han sig under fanerne i Konservativ Ungdom i Silkeborg. Det skete i september 1987, netop som Danmarks seneste konservative statsminister Poul Schlüter blev genvalgt med 20,8 pct. konservative stemmer.

Schlüter er stadig et idol i Papes vennekreds og minder om dengang, Det Konservative Folkeparti havde magten i Danmark og var landets næststørste parti, fortæller Søren Vandsø, der er en af Papes bedste venner og kender ham helt tilbage fra tiden i KU Silkeborg.

”Vi stod for, at KU ikke altid skulle hakke på moderpartiet. Man kunne også godt samarbejde. Det var der mange, der var fundamentalt imod, fordi vi jo var en selvstændig organisation. Der var vi nok mere moderate,” siger Søren Vandsø og ler nostalgisk.

I KU blev Søren og Søren hurtigt gode venner og fandt fælles fodslag i en mere socialt orienteret konservatisme, der stillede sig i opposition til den liberale fløj i ungdomspartiet, som i forskellige grader blev defineret af eksempelvis Peter Kurrild-Klitgaard, som nu er professor og medlem af CEPOS, og den nærmest anarkokapitalistiske Lars Seier Christensen, der senere har stiftet Saxo Bank og markeret sig politisk som hovedsponsor for Liberal Alliance.

”Der tilhørte vi den røde fløj. Der var ikke ret mange røde, der ville identificere sig med os, for det var jo stadig meget konservativt. Men det var nok mere socialkonservativt,” siger Søren Vandsø og uddyber værdifællesskabet med sin gode ven og nye formand:

”Det vigtige for os er det sociale ansvar for dem, som ikke kan selv. Det er så kombineret med en mere klassisk borgerlig tilgang om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at man ikke skal betale for meget i skat. Men det her sociale ansvar for dem, som ikke er i stand til at klare sig selv og skal have en hjælpende hånd, det er centralt. Søren har helt klart en social indignation af en eller anden art,” siger han.

Deres største politiske modstandere i KU var op gennem 1990’erne bl.a. Brian Mikkelsen og den nuværende kommunikationschef i de konservative, Benny Damsgaard, fortæller Søren Vandsø.

I dag er de alle gode venner, forsikrer han, og beskriver tiden i KU som en ideologisk skoling med ”drabelige kampe,” hvor man ”kunne slibe kanterne af gennem årene”. Alligevel er Søren Papes konservative værdikompas i dag det samme som dengang.

”Det er stadigvæk de samme gode konservative kerneværdier, som præger ham. Selvfølgelig har han udviklet sin politik. Men mennesket Søren er det samme. Det er samme grundværdier,” siger Søren Vandsø.