Som læbestift på en gris

BPs håndtering af olieudslippet i Den Mexicanske Golf har efterhånden udviklet sig til en sand lærebog i de fejl, CEOs og bestyrelsesformænd kan begå i krisesituationer. BPs håndtering af krisen i offentligheden har været intet mindre end katastrofal.

Selskabet lagde ellers lovende ud med at erkende sin skyld i ulykken. Men siden er det gået ned ad bakke.

Den svenske bestyrelsesformand, Carl-Henric Svanberg, har valgt ikke at udtale sig. Og ser man på krisen med public diplomacy-øjne ville mange sikkert ønske sig, at CEO Tony Hayward havde gjort det samme. I stedet har han brilleret med udtalelser som “giv mig mit liv tilbage”, “udslippet er ikke et stort problem, for Den Mexicanske Golf er et stort hav,” og “jeg tror, indvirkningen på miljøet efter katastrofen vil være meget meget lille”.

Da BP langt om længe forstod behovet for at tage krisekommunikationen alvorligt, ansatte firmaet Anne Womack-Kolton, Dick Cheneys tidligere talskvinde, som også har været talskvinde for det amerikanske energiministerium.

Det gjorde kun det hele værre. Både Obama-administrationen, medierne og store dele af offentligheden mener nemlig, at en stor del af årsagen til katastrofen er det tætte samarbejde mellem Bush-administration og olieindustrien, som blev indledt af – ja, gæt selv: Dick Cheney. Som kongresmedlemmet Ed Markey bemærkede: “BPs forsøg på at pynte på tingene, svarer til at putte læbestift på en gris.”

Resultatet er, at BPs troværdighed er i bund. Og det får nu konsekvenser for aktionærerne. BP-aktien er faldet 34 pct. siden krisens start, og kreditvurderingsinstitutterne har nedgraderet BP-papiret fra Aa1 til Aa2.

På trods af katastrofen står BP dog stadig til at få et overskud for 2010 på omkring 21 milliarder dollar, forudsat at olieprisen holder sig over 60 dollar pr. tønde. I øjeblikket ligger den på 73 dollar tønden.

Derfor havde BP da også kalkuleret med, at der i år skulle udbetales en dividende til aktieejerne på 12 pct. Men efter de mange kommunikations­katastrofer peger alting på, at selskabet kun kan genvinde den tabte troværdighed ved at vise anger. Dividende til aktionærerne er med andre ord udelukket.