Sort september for bankbonusser

Er du bankmand, og har du lige indkasseret en fed statsfinansieret bonus? Så sæt den hellere til side. Fremover bliver det nemlig langt sværere at spæde årslønnen op med kortsigtede, præstationsafhængige bonusordninger.
Det er i hvert fald missionen for flere af deltagerne på et ekstraordinært møde mellem EUs regeringschefer på torsdag i Bruxelles. Her har den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt, som EUs siddende formand kaldt til “uformel arbejdsmiddag”. Formålet er at finde fælles europæisk fodslag til regulering af finanssektoren forud for G20-topmødet i Pittsburgh i næste uge. Og særligt sektorens ofte eksorbitante bonusordninger, som vokser i takt med, at flere lande er kommet ud af recessionen, står for skud.
“Det er vigtigt, at vi sender signalet: ’Gå ikke tilbage til den situation, der startede det hele’”, sagde Reinfeldt ved annonceringen af det ekstraordinære topmøde: “Bankerne ville være gået fallit uden skatteydernes penge, og at sige, at det nu er business as usual, at gå tilbage til bonusser, er ikke i orden,” konstaterede han.
På mødet skal EU-lederne blive enige om, i hvilket omfang den internationale finansverden skal pålægges bindende krav, som kan sikre god ledelse, gennemskuelighed og skrappere regler for udbetaling af bonusser. Desuden skal de diskutere, hvordan de omfattende stimulipakker til sektoren kan udfases.
Mødet og det efterfølgende G20-møde, der finder sted onsdag til fredag i næste uge, er udtryk for en stigende bekymring for, at finanssektoren er på vej til at gentage den adfærd, der i sin tid skabte krisen: Kortsigtet kassetænkning, tilskyndet af millionstore bonusordninger til chefer, der kan skabe hurtige resultater. At bonusordningerne oven i købet finansieres af milliardstore skattefinansierede hjælpepakker, har også skabt stor offentlig utilfredshed på tværs af landegrænser.
I USA vækker det således harme, at ni banker, der tilsammen har modtaget 175 milliarder dollar i offentlig støtte alene i 2008, udbetalte 33 milliarder dollar i bonusordninger. Og i Frankrig har avisen Libération beregnet, at Frankrigs største bank, BNP Paribas, står til at udbetale godt 7,5 milliarder kr. i bonusser. Det svarer til, at hver af bankens 17.000 medarbejdere modtager en belønning på 420.000 kr. En voldsom udskrivning for en bank, der sidste år fik offentlige lån for 5,1 milliarder euro for at komme levende gennem krisen.
På begge sider af Atlanten er der enighed om at sætte ind over for den udvikling. Men endnu er der stor uenighed om, hvor stort et indgreb der er behov for, og hvor meget fællesstatslig regulering af finanssektoren, der er basis for.
Strammerne i debatten er Tyskland og Frankrig, der ønsker et decideret loft for bonusordningernes størrelse, en særlig høj beskatning af bonusser til ledere i banker, der har modtaget stats­støtte, samt mulighed for at kræve bonusordninger retur, hvis de resultater, der har udløst bonussen, ikke er holdbare på lang sigt.
I USA er man knap så ivrig efter at sætte loft over bonusordningerne, fordi man frygter at miste de bedste finanshjerner. Men amerikanerne er med på, at det er nødvendigt at komme den kortsigtede tænkning i finansverdenen til livs ved bl.a. at stille krav om, at der skal reelle langsigtede resultater til at udløse en bonusudbetaling.
“Vi kan ikke bringe verden i en situation, hvor tingene vender tilbage til, hvor de var,” erklærede den amerikanske finansminister Timothy Geithner på London-topmødet for G20-landenes finansministre i forrige uge.
Den bemærkning agter særligt Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy og Tysklands kansler Angela Merkel at holde USA fast på ved G20-topmødet i næste uge. Foreløbig har de to regeringschefer fået deres britiske kollega, premierminister Gordon Brown, med på deres forslag til nye skrappe internationale regler.
Når forslaget er blevet diskuteret på det ekstraordinære EU-møde på torsdag, er det tanken, at EU-formand Fredrik Reinfeldt stiller op med en fælleseuropæisk holdning til regulering af finanssektoren på G20-mødet, som under alle omstændigheder forventes at ændre spillereglerne på finansmarkedet markant.

Kilder: Financial Times, Times, BusinessWeek, Bloomberg.