Mærsk rydder op Historisk krise i A. P. Møller - Mærsk udløser ny ledelsestrend Six Sigma-eksperter strømmer til Danmark En ny global ledelsestrend er ved at indtage danmark. Det kriseramte Maersk Line er i stor stil ved at ansætte Six Sigma-eksperter til at rette op på underskudsforretningen. Globale koncerner som 3M og Eli Lilly har forlængst kørt hybriden Lean Six Sigma i stilling som virksomhedernes overordnede ledelsesstrategi, og Ugebrevets analyse viser, at A. P. Møller - Mærsks historiske krise kan udvikle sig som en dynamo for ledelsesfilosofiens indtog i Danmark. “Mærsk kan komme til at spille den samme lokomotivrolle, som General Electric har spillet for den amerikanske industri med hensyn til udbredelsen af Six Sigma, ” siger ledelseseksperten Søren Bisgaard, der har rådgivet stribevis af internationale virksomheder. Han mener, at Lean Six Sigma kan give danske virksomheder et afgørende løft i innovationsevne og konkurrencedygtighed.