Det er syv år siden, at et dansk biotekselskab sidst blev børsnoteret i Danmark. Selskabet, Zealand Pharma, skaber i dag både omsætning og arbejdspladser i Danmark, ganske som striben af øvrige danske biotekselskaber etableret i samme periode gør det: Topotarget (der i dag hedder Onxeo), Symphogen og ikke mindst Genmab. Sidstnævnte er nu Danmarks største biotekselskab med en markedsværdi på knap 90. mia. kr. og er dermed den næsthøjest værdiansatte life science-virksomhed lige efter Novo Nordisk. Med andre ord kan Danmark noget særligt inden for biotek og life science.

Men selv om Danmark på en række parametre ligger helt i top inden for biotek og life science sammenlignet med andre stærke biotekregioner i verden, resulterer det flotte fundament ikke i en fortsat tilsvarende strøm af nye succesfulde selskaber. De mest succesfulde danske biotekselskaber fik for alvor flyvehøjde for mere end ti år siden, mens den nye generation af biotekselskaber vokser langsommere og ansætter færre medarbejdere end de ældre kolleger.

Den skrantende pipeline slår knuder en række steder på selskabernes vej fra banebrydende forskning til stærk vækstvirksomhed. Men den negative udvikling for branchens nye kometer skyldes først og fremmest mangel på risikovillig kapital til at rykke usikker og tidlig forskning ud i en kommerciel arena, og senere i vækstforløbet er det mangel på muligheder for at vokse for børspenge, hvilket hindrer biotekbranchen i at opfostre morgendagens Genmab. Det viser den nye kortlægning fra IRIS Group af perspektiver og vækstbarrierer for udviklingen af dansk biotek.

LÆS OGSÅ: Dansk biotek udsultes

Ifølge biotekbranchen selv er fundamentet stadig solidt, og der er masser af potentiale at arbejde med. Men alt for mange potentialer bliver tabt undervejs og får aldrig chancen for at udvikle sig. Det gør det svært at spotte de selskaber i branchen, alle vil tale om inden for 10-15 år, lyder det bl.a. fra Vækstfonden, der er en af de aktører, der har ydet finansiel rygstøtte til branchen i årevis. Biotek udgør i dag ca. 20 pct. af Vækstfondens investeringer, oplyser Jacob Hübertz, der er finansdirektør i Vækstfonden.

”Lige nu er mange biotekselskaber på radaren. Forskningsmiljøerne klarer sig godt, og der bliver stadig skabt nye selskaber. Men de penge, der er til rådighed for branchen i dag, er færre og mindre risikovillige end for 10-15 år siden. Det er bekymrende. Der er selskaber, vi burde etablere i dag, som ikke får chancen,” siger Jacob Hübertz.

Fondsbørsen er bremseklods

Brancheanalysen fra IRIS Group viser også, at de selskaber, der opstartes i dag, generelt er mindre ambitiøse og etableres med kortere levetid for øje. I stedet for at blive udviklet til levedygtige selskaber bliver de solgt tidligere til større lægemiddelvirksomheder.

”Det er et kæmpe problem for Danmark. Hvis biotekselskaberne bliver solgt tidligt til udlandet, ender de med at blive indlemmet i et større selskab, og dermed går Danmark glip af skatteindtægter og arbejdspladser,” siger Jacob Hübertz fra Vækstfonden. Se tekstboks under artiklen.

Han udpeger ligesom en række andre investorer først og fremmest den dårligt fungerende danske fondsbørs som en stor forhindring for lovende danske biotekkometer. Mens den svenske fondsbørs har stor succes med at børsnotere nye selskaber, har vækstlaget af danske virksomheder det svært på fondsbørsen herhjemme. Der mangler investorer, der er parate til at satse på de nye selskaber.

Det er uattraktivt for private, som er bedre stillet ved at sætte sparepenge ind på pensionsordninger end ved at satse dem på nye vækstvirksomheder. Og institutionelle investorer som pensionskasserne, der er storaktionærer i de store danske børsnoterede selskaber, går i en stor bue uden om de risikable biotekselskaber, lyder analysen fra branchen. Pensionskasserne har tidligere brændt fingrene på biotekbranchen, og da pensionsmidlerne samtidig ikke er særlig risikovillige, mangler de investorer, der skal sikre, at biotekselskaberne fungerer på den danske fondsbørs.

I Sverige er der en anden aktiekultur, hvor private investorer fylder mere i de mindre selskaber, og det har trukket en stribe af de danske biotekselskaber til Stockholm frem for København de seneste ti år. Se figur 1.

Mangler risikovillige penge

Ifølge investorerne er dødvandet for danske vækstvirksomheder på fondsbørsen i Danmark barriere nummer ét, og den bør adresseres, når det regeringsnedsatte vækstteam for life science kommer med anbefalinger på fredag.

”Regeringen har givet udtryk for, at det er vigtigt, vi herhjemme får skabt et nyt Novo Nordisk eller Genmab. Derfor er man nødt til at se på finansieringsmulighederne i den sene fase af virksomhedernes vækst. Så længe vi har et børsmarked, der ikke fungerer, vil virksomhederne søge til udlandet, og så får vi ikke skabt nye store selskaber,” siger Sten Verland, der er seniorpartner i Sunstone Capital.

Ifølge ham mangler Danmark specialistinvestorer, der kan og vil tage den risiko, det er at investere i børsnoterede biotek- og farmavirksomheder, hvor udviklingstiden er lang og succesraten lille. Til gengæld kan der ske landvindinger, når det lykkes.

”Uden risikovillige specialistinvestorer er det svært at få et likvidt børsmarked. Men i Danmark er pensionsordninger det eneste sted, det kan betale sig for en privat person at sætte sine penge. Og pensionskasserne er relativt forsigtige med deres investeringer. Det giver problemer for risikoområder som netop biotek og farma,” siger Sten Verland.

Guld på gulvet

Det fastfrosne danske børsmarked er ikke eneste hurdle for lovende biotekselskaber. Allerede i første trin af fødekæden halter det, viser analysen fra IRIS Group. Danmark ligger i top på forskning og publicering af denne. Men antallet af nye selskaber matcher slet ikke antallet af videnskabelige forskningsartikler. Se figur 2.

Andre regioner sætter i universitetsmiljøet massivt ind for at indtænke kommercialisering af den forskning, der foregår. Men selv om den danske tech-trans-indsats, der står for første del af at omsætte forskning til forretning, har fået mere fokus på universiteterne, så fylder den danske indsats mindre end i andre regioner som f.eks. Frankrig og USA.

I den tidlige fase af virksomhedens levetid spiller også de offentligt finansierede innovationsmiljøer en stor rolle. Men de har stort set reduceret deres investeringer i biotek til nul de seneste år, viser analysen.

Ifølge Otto Bjerg Hausgaard, der er investeringsmanager inden for life science i Capnova, skyldes det, at innovationsmiljøerne tabte en del penge tidligere på investeringer i biotek, da der manglede investorer til at samle op, hvor miljøerne slap. Capnova kan investere op til 4 mio. kr. i det samme selskab og har midler til at investere i et til to biotekselskaber om året. Det er småpenge i biotek-land. Derfor går Capnova primært kun ind i branchen med investeringer, hvis det sker i samarbejde med f.eks. brancheaktører som VF Venture, Novo Seeds eller Lundbeck, eller hvis andre investorer fra start erklærer sig klar til at følge op.

”Problemet blev meget tydeligt, da ingen innovationsmiljøer ønskede at investere i biotek og farma længere. Nu er mit indtryk, at vi har nået en fælles erkendelse af, at vi sammen må bygge en bro mellem de helt tidlige segmenter og deres videre færd,” siger Otto Bjerg Hausgaard.

Selv om han vejrer morgenluft for innovationsmiljøernes engagement i biotek og life science, er han ikke i tvivl om, at der stadig bliver tabt alt for meget potentielt guld på gulvet i dag.

”Danske forskere publicerer både meget og godt. Men at tage viden ud og modne det i et forretningsudviklingsforløb er en stor opgave, og allerede der bliver meget spildt. Samtidig må vi i innovationsmiljøerne være utrolig målrettede, og vi siger nej til meget, selv om vi står med noget spændende forskning, der kunne blive til noget stort. Vi har ikke mange ressourcer at gøre godt med, derfor taber vi også meget på vores vej, som vi slet ikke går ind i,” siger han.

Potentiale for dobbelt op

Novo Seeds er en af de få private aktører, der støtter op om biotekselskaber, også i de tidlige udviklingsfaser. Her bekræfter Søren Møller, der er managing partner, at det kan mærkes, når de offentlige innovationsmiljøer trækker sig ud af markedet.

”Biotek er en kapitalintensiv industri med tårnhøj risiko især i starten. Hvis det offentlige kom med tilsvarende midler, som vi private stiller med, så kunne vi skabe dobbelt så mange selskaber. Men i stedet investerer de innovationsmidlerne i brancher, hvor de kommer meget længere med mindre kapital end i biotek. Det er ærgerligt,” siger Søren Møller.

Novo Seeds har selv øget investeringerne i de helt spæde biotekselskaber. For i modsætning til andre lande er der, som Søren Møller udtrykker det, ikke en stor pool af modne selskaber, som ventureselskaberne bare kan sætte pengene i. Branchen skal selv være med til at udvikle morgendagens selskaber. Men Novo Seeds er et af i alt kun tre ventureinvestorer i hovedstadsregionen, der har fokus på biotek. I både Cambridge og Paris er der mellem to og tre gange så mange venturefonde til at støtte biotekbranchen. Dertil kommer, at de danske ventureselskaber ikke alene investerer dansk.

”Vi har et strategisk ønske om at udvikle selskaber i Danmark. Men vi skal tjene på det, vi laver, og er rammerne bedre i f.eks. Holland, så bygger man selskabet og skaber væksten og arbejdspladserne der,” siger Søren Møller fra Novo Seeds.

Lige nu er bundlinjen, at der fødes færre nye biotekselskaber ud af den danske farma- og biotekklynge end tidligere og også færre end i de regioner, vi normalt sammenligner os med. Det er alarmerende, for branchen udgør en af landets største eksporterhverv, og analyser peger på, at et nyt job skabt i farma eller biotek kaster yderligere tre andre arbejdspladser af sig. Det betyder ikke, at alt er løst alene med flere penge, lyder det fra formanden i brancheforeningen Dansk Biotek, Martin Bonde. Men der er håndtag, som man fra politisk side kan dreje på for at sikre puls i flere nystartede biotekselskaber, mener han.

”Lige nu er der mange frø, der ikke får vand og næring. Her er der grund til, at det offentlige giver en hånd. Der er behov for nursing for overhovedet at få mere af den gode forskning ud. Men det er kun i de helt tidlige faser, der er det behov. Når først frøene begynder at se pæne ud, så er der investorer nok i Danmark og Europa, der kan løfte dem videre,” siger Martin Bonde. Se figur 3.