Spæde biotekselskaber savner risikovillig kapital

Det er svært at få øje på morgendagens store danske bioteksucceser. Mens veletablerede selskaber som Genmab og Zealand Pharma skaber både vækst og arbejdspladser i Danmark, får kun et fåtal af nye biotek-spirer i dag samme mulighed.

Det er syv år siden, at et dansk biotekselskab sidst blev børsnoteret i Danmark. Selskabet, Zealand Pharma, skaber i dag både omsætning og arbejdspladser i Danmark, ganske som striben af øvrige danske biotekselskaber etableret i samme periode gør det: Topotarget (der i dag hedder Onxeo), Symphogen og ikke mindst Genmab. Sidstnævnte er nu Danmarks største biotekselskab med en markedsværdi på knap 90. mia. kr. og er dermed den næsthøjest værdiansatte life science-virksomhed lige efter Novo Nordisk. Med andre ord kan Danmark noget særligt inden for biotek og life science.

Men selv om Danmark på en række parametre ligger helt i top inden for biotek og life science sammenlignet med andre stærke biotekregioner i verden, resulterer det flotte fundament ikke i en fortsat tilsvarende strøm af nye succesfulde selskaber. De mest succesfulde danske biotekselskaber fik for alvor flyvehøjde for mere end ti år siden, mens den nye generation af biotekselskaber vokser langsommere og ansætter færre medarbejdere end de ældre kolleger.

Den skrantende pipeline slår knuder en række steder på selskabernes vej fra banebrydende forskning til stærk vækstvirksomhed. Men den negative udvikling for branchens nye kometer skyldes først og fremmest mangel på risikovillig kapital til at rykke usikker og tidlig forskning ud i en kommerciel arena, og senere i vækstforløbet er det mangel på muligheder for at vokse for børspenge, hvilket hindrer biotekbranchen i at opfostre morgendagens Genmab. Det viser den nye kortlægning fra IRIS Group af perspektiver og vækstbarrierer for udviklingen af dansk biotek.

Login