Spin af tid

Beslutningstagerne udskyder de svære beslutninger og parkerer landets problemer i kommissioner. Alle på Christiansborg ved, at de bliver nødt til at forholde sig til dagpengesystemet, boligskatterne og pensionsalderen, men ingen tør røre dem før efter valget. Det er spin af tid, når politikerne udskyder sorgerne, men det får ikke hovedpinerne til at forsvinde.

”Der kommer en god løsning i morgen.”

[graph title="Spin af tid på fire faconer" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/df286-van_figur01_spin-af-tid-pu-fire-faconer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/001d5-van_figur01_spin-af-tid-pu-fire-faconer.png" text="Politikerne  udskyder forhandlinger eller parkere ømtålelige problemer i kommissioner. Denne tidsmæssig opportunisme eller spin af tid, kommer i mange afskygninger."]Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

Landets statsminister fik gjort sig selv godt og grundigt til grin ved at gentage sætningen om og om igen under et pressemøde om den lovede betalingsring, som hun blev nødt til at sløjfe, kort tid efter hun var tiltrådt. Uanset hvor mange gange journalisterne spurgte, nægtede Helle Thorning-Schmidt at sige, hvad der kom til at ske.

Men hvis man griner ad statsministeren, er der nok at grine ad, for det var ingen engangsforestilling. Beslutningstagerne har det samme svar klar, når de svære spørgsmål melder sig:

Hvordan skal vi indrette dagpengesystemet? Der kommer en god løsning i morgen. Vil I hæve pensionsalderen? Der kommer en god løsning i morgen. Skal vi så stemme om retsforbeholdet? Der kommer en god løsning i morgen. Og hvad med den tiltrængte gymnasiereform, det udskældte taxametersystem på universiteterne eller de ugennemsigtige partistøtteregler? Der kommer en god løsning i morgen.

Vi ved ikke, hvem der vinder magten på torsdag, men vi ved en del om, hvad vinderne kommer til at skulle forholde sig til. Før valgkampen gik i gang, valgte landets beslutningstagere at udskyde en række beslutninger til efter valget.

Forhandlingerne om et nyt dagpengesystem er parkeret i en kommission. Afstemningen om retsforbeholdet blev flyttet fra indeværende valgperiode til den næste, mens forhandlingerne om en gymnasiereform blev udsat til efteråret.

Ved at udskyde de hårde forhandlinger eller parkere ømtålelige problemer i kommissioner styrer politikerne behændigt uden om grimme slagsmål med modstandere og protesterende vælgere.

Tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft kalder det ”tidsmæssig opportunisme”. Vi kan også kalde det spin af tid, og den kommer i mange afskygninger og med mange motiver. Se figur 1.  

Fælles for dem er, at politikerne køber sig tid. Tid til at finde ud af, hvad de skal gøre, fordi de ikke ved det endnu. Tid til at finde en løsning, som er til at leve med. Eller tid, som får problemerne til at forsvinde af sig selv, hvilket dog sjældent viser sig at blive tilfældet. Men også tid til at spille modstanderne ud mod hinanden, eller til at vælgerne kan nå at vænne sig til det uundgåelige men yderst upopulære indgreb i deres hverdag.

I BBC-serien ”Yes, Minister” forklarer den drevne departementschef Sir Humphrey tålmodigt sin utålmodige minister, at de bliver nødt til at vente med at gennemføre hans mærkesager, til ”tiden er moden”.

Politik handler om at gøre det rigtige, mens realpolitik er et spørgsmål om at gøre det på det rigtige tidspunkt.

Politikere er beslutningsudskud

Før der går mørkets fyrster i fortællingen, indskyder professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard, at det ikke kun er et spørgsmål om politisk strategi men også substans. Nogle gange tager det ganske enkelt tid at finde frem til en løsning på de politiske problemstillinger.

”Når politikerne udskyder store beslutninger, er det et spørgsmål om at finde frem til det rette politiske indhold. Men det er selvfølgelig også et strategisk spørgsmål om at få sin politik igennem,” siger han.

Og du kan da heller ikke fortænke politikere i at tænke over, hvornår og hvordan de lancerer deres politik, mener Nørgaards kollega fra Aarhus Universitet, professor i statskundskab Christoffer Green-Pedersen.

”Det er en del af politik,” konstaterer han og fortsætter:

”Politikerne har altid udskudt beslutninger og nedsat kommissioner eller udvalg til at gå problemerne igennem,” siger han.

Men hvorfor?

[quote align="left" author="Asbjørn Sonne Nørgaard, professor i statskundskab"]Du har problemstillinger, som alle på Christiansborg ved, at de må gøre noget ved, men som ingen tør røre.[/quote]

Inden for valgforskningen taler man om skyldsunddragelsesstrategier. Hvis man skal træffe en svær beslutning, er der to måder at træffe den på, uden at miste alle sine vælgere. Den ene er at træffe beslutningen men sørge for, at borgerne først mærker den senere. Efter alt at dømme er det politikernes plan med pensionsalderen. Den skal op på 68, er de enige om i de to store partier på hver fløj, men først fra 2030. Du forsøger at maskere konsekvenserne ved de beslutninger, du træffer, og når pensionsalderen så stiger, kan de nye bisser altid give de gamle nisser skylden.

Den anden måde at unddrage sig skylden på er at dele den, så utilfredse vælgere ikke har nogen steder at gå hen. Det ser man ofte ske med brede aftaler. Det er f.eks. derfor, Socialdemokraterne under valgkampen inviterer ærkefjende Venstre til at indgå et bredt forlig om boligskatten efter valget, uanset hvem der vinder. Hvis det er alles skyld, kan kritikken kun komme udefra, og selv hvis den skulle nå befolkningen, har de ikke nogen steder at flygte hen, fordi alle har været med.

Fordi det er en del af politik, betyder det ikke, at udskydelsespraksisserne er uskyldige, forklarer de to professorer. Nogle beslutninger, som skal træffes, risikerer ikke at blive truffet i tide.

”Du har problemstillinger, som alle på Christiansborg ved, at de må gøre noget ved, men som ingen tør røre. Det er en del af demokratiet, men det kan komme til at virke dysfunktionelt,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Boligbeskatningen er den mest aktuelle. Politikerne bliver nødt til at forholde sig til spørgsmålet, og det har de også gjort. De har forholdt sig til, at de først vil forholde sig til det i 2020. I valgkampsheden har først Venstre og siden Socialdemokraterne endda udskudt pinen endnu længere. Nu hedder fristen 2025.

Binder sig på mund og hånd

Ikke kun landet løber en risiko, når beslutningstagerne udskyder beslutningerne. Det gør de også selv, forklarer Christoffer Green-Pedersen.

Du kan blive beskyldt for at sidde på hænderne eller skudt i skoene, at du simpelthen ikke ved, hvad du skal gøre. Men lige så vigtigt er det, at når du først har nedsat en kommission eller en arbejdsgruppe, så har du bundet dig til den.

[quote align="right" author="Peter Loft, tidl. departementschef."]Problemerne går ikke væk af at blive udskudt. Du får dem ikke lagt død men lader dem leve i det skjulte, hvor de bygger sig stille og roligt op, så de er større, når de dukker op igen,[/quote]

”Du kan komme i en situation, hvor alle skriger på en løsning, men hvor du har bundet dig til en kommission eller en arbejdsgruppe, som du bliver nødt til at vente på aflægger rapport. Det er sket for regeringen med dagpengekommissionen,” siger Christoffer Green-Pedersen.

Lige siden regeringen tiltrådte, har dens parlamentariske grundlag forsøgt at få Socialdemokraterne til at vride armen rundt på de radikale og få åbnet for en ny dagpengeløsning. Til at begynde med forsøgte det gamle arbejderparti at tale sig ud af kritikken, men til sidst så de sig nødsaget til at nedsætte en kommission, der skal komme med et bud på, hvordan et nyt system skal indrettes.

Den nuværende regering er ikke den første til at parkere et problem i en kommission. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gjorde det samme, fortalte hans spindoktor, Michael Kristiansen, for nylig til Mandag Morgen:

”Midt i valgperioden havde debatten sporet sig ind på nødvendige men upopulære reformer, som vi fik parkeret i Velfærdskommissionen, så det ikke kunne blive et tema i valgkampen. Alt var under kontrol,” sagde han.

Da kommissionen nedkom med sin rapport i december 2005, var der mange upopulære forslag iblandt. Den anbefalede f.eks. at udfase efterlønnen, forkorte dagpengeperioden fra fire til to år, hæve pensionsalderen og boligskatterne. Mange af forslagene er siden blevet ført ud i livet, men dengang blev de pure afvist af statsministeren, som kaldte sin egen måbende kommission for ”politisk tonedøv”.

”Kommissioner er regeringens værktøj, men de er ikke regeringen. Så du kan altid gå imod deres anbefalinger, hvis de ikke passer ind,” forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard, der også er medforfatter til bogen ”De store kommissioner”. Han fortsætter:

”Kommissionen fik skabt debat, og problemstillingerne blev rejst, men Fogh fik også muligheden for at affeje løsningerne og stå tilbage som danskernes redningsmand, der havde styr på tingene.”

Når politikerne nægter at forholde sig til problemerne, får de ganske givet situationen under kontrol på kort sigt, men på langt sigt risikerer de at miste den, mener Peter Loft.

”I stedet for at løse et politisk problem afværger du en truende situation ved at udskyde beslutningen,” siger han.

Efterlønnen er et godt eksempel på, hvor længe politikere kan ende med at træde sig selv over tæerne for at holde en uundgåelig beslutning fra døren. Der var bred konsensus om, at efterlønnen ikke kunne bestå, men ingen turde røre ved ordningen. Den fik i stedet lov til at ulme og udviklede sig til et spøgelse i dansk politik.

”Problemerne går ikke væk af at blive udskudt. Du får dem ikke lagt død men lader dem leve i det skjulte, hvor de bygger sig stille og roligt op, så de er større, når de dukker op igen,” siger Peter Loft.

Efter valget dukker dagpengespørgsmålet op, når kommissionen offentliggør sine anbefalinger. Og i 2016 skal danskerne til afstemning om retsforbeholdet, hvis alt går som planlagt. Når valgkampsfeberen har lagt sig, indfinder de stridende parter sig om forhandlingsbordet og bliver enige om en ædruelig reform af landets gymnasier. Der kommer en god løsning i morgen. Måske.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu