På sporet af fremtidens konkurrenceevne
Michael Porter og Harvard Business School står bag nyt banebrydende initiativ, Social Progress Index, som måler et samfunds evne til at skabe livskvalitet for borgerne. Dette aktualiserer debatten om udviklingen af helt nye konkurrencemodeller. Der er tale om et valg mellem tre forskellige typer økonomier. Formålet med udviklingen af indekset er at tilvejebringe et mere informeret og analytisk grundlag for at kickstarte den politiske debat om ikke blot, hvad lande skal leve af i fremtiden, men også hvad de skal leve for. På den måde giver SPI de politiske beslutningstagere et mere nuanceret og kvalificeret afsæt for at drøfte forholdet mellem økonomisk vækst, konkurrenceevne og social robusthed.
Martin Møller Boje Rasmussen
Projektchef, Mandag MorgenI årtier har verdens førende beslutningstagere og økonomiske eksperter primært været optaget af spørgsmålet om, hvordan et land opnår størst mulig vækst, og hvordan et lands internationale konkurrenceevne kan styrkes i forhold til konkurrerende lande. Men i de senere år har to erkendelser bredt sig og slået rod hos førende internationale samfundsforskere:
For det første, at der ofte synes et være et sammenfald imellem et lands evne til at skabe vækst og dets sociale robusthed – dvs. i hvilken grad landet fremmer sin befolknings sundhedstilstand, beskytter miljøet og tager hånd om sociale problemstillinger. For eksempel må en sundere, mere motiveret, veluddannet og omstillingsparat arbejdsstyrke alt andet lige skønnes at have en positiv effekt på det samlede arbejdsudbud og produktivitet, lyder tanken.
Social Progress Index" caption="Figur 1
Figur 2 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/da7bf-er_fig2_social_progress_indexi.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/96ae5-er_fig2_social_progress_indexi.png | Forstør Luk
Indekset er en foreløbig beta- version, som kun måler og sammenligner 50 lande. Det eneste nordiske land, der indtil videre er målt, er Sverige, som til gengæld topper listen som social supermagt.
For det andet, at makroøkonomiske indikatorer ikke i sig selv giver et fuldstændigt og retvisende billede af, hvor succesrigt et samfund er. Anført af økonomerne Joseph Stiglitz og Amartya Sen, som i 2008 på opfordring af den daværende franske præsident, Nicolas Sarkozy, udarbejdede en dybdegående analyse af vækstbegrebets utilstrækkelighed, er stadig flere nået frem til den opfattelse, at økonomisk vækst er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for succesrige samfund. Læs også: Stærk konkurrenceevne forudsætter en stærk stat Det er baggrunden for, at Institute for Strategy and Competitiveness ved Harvard Business School med Michael Porter i spidsen i april lancerede et nyt Social Progress Index (SPI). Her forstås socialt fremskridt eller samfundsmæssig robusthed som ”et samfunds evne til at tilfredsstille sine borgeres grundlæggende menneskelige behov, etablere byggestenene for at borgere og fællesskaber kan styrke og vedligeholde deres livskvalitet, samt skabe betingelserne for, at alle individer kan indfri deres fulde potentiale”.
Kilde: Harvard Business School. [/graph]
Måling af sociale fremskridt
Kilde: Harvard Business School.
Formålet med udviklingen af indekset er at tilvejebringe et mere informeret og analytisk grundlag for at kickstarte den politiske debat om ikke blot, hvad lande skal leve af i fremtiden, men også hvad de skal leve for. På den måde giver SPI de politiske beslutningstagere et mere nuanceret og kvalificeret afsæt for at drøfte forholdet mellem økonomisk vækst, konkurrenceevne og social robusthed.
Sverige og England er sociale supermagter
I indekset måles og sammenlignes 50 lande i tre forskellige kategorier af socioøkonomiske indikatorer: grundlæggende menneskelige behov, grundlag for livskvalitet og individuelle muligheder. Se figur 1.
Tilsammen giver disse indikatorer, ifølge rapportens forfattere, et langt mere præcist og nuanceret billede af, hvor socialt udviklet et land er. Målt på denne måde fremstår Sverige som verdens sociale supermagt, skarpt forfulgt af England, Schweiz, Canada og Tyskland. Se figur 2.
Inspirationen til SPI kommer fra de velkendte og indflydelsesrige konkurrenceevne-indeks, som bl.a. World Economic Forum under ledelse af Jeffrey Sachs og netop Michael Porter har udviklet og publiceret med stor medieopmærksomhed og gennemslagskraft siden 1979.
[graph title="Stærk stat giver stærk konkurrenceevne" caption="Figur 3 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/4961c-er_fig3_social_progress_index.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6c157-er_fig3_social_progress_index.png" text="Sammenligner man landenes placering på hhv. det nye Social Progress Index (SPI) og det velkendte globale konkurrenceindeks fra World Economic Forum, er der et statistisk signifikant sammenfald mellem høj SPI-score og stærk global konkurrenceevne."]Kilde: Harvard Business School og World Economic Forum. [/graph]Sideløbende med at disse indeks er blevet stadig mere gennemarbejdede, sofistikerede og omfattende, er antallet af nationale politikere, medier og meningsdannere med interesse for spørgsmålet om international konkurrenceevne også steget støt.
Således gør World Economic Forum sig i dag til talsmand for, at man grundlæggende kan skelne imellem tre former for konkurrencedygtige økonomier:
- Rigelighedsøkonomier, som konkurrerer på et overskud af billige naturressourcer og rigelig, sparsomt uddannet arbejdskraft.
- Effektivitetsøkonomier, som via veludviklede økonomiske rammebetingelser og et grundlæggende virksomhedsvenligt erhvervsklima konkurrerer på højproduktive markeder i service- og industrisektorer.
- Videns- og innovationsøkonomier, som konkurrerer via innovation, design, branding og markedsføring.
Social styrke hæver konkurrenceevnen
Med lanceringen af SPI sender Michael Porter og Harvard Business School debatten om konkurrenceevne i en ny retning. Sammenhængen mellem international konkurrenceevne og social robusthed er stadig underbelyst. Men rapporten gør gældende, at der er en statistisk signifikant relation imellem et lands relative konkurrenceevne og dets SPI-score. Se figur 3.
For de mindste i gruppen af videns- og innovationsøkonomier – hvortil Sverige og Danmark regnes – er konklusionen, at deres fortsatte position som frontløbere i den internationale konkurrence mellem nationer beror på deres evne til at skabe forbedringer på en langt bredere række af socioøkonomiske parametre. Hvad der for en effektivitetsøkonomi er en nødvendig betingelse for samfundsmæssig succes, er ikke i det lange løb en tilstrækkelig betingelse for en videns- og innovationsøkonomi. Og fremtidens konkurrence mellem nationer kommer til at hvile på mere end blot kortsigtede effektivitetshensyn og grundlæggende rammebetingelser.
