Stærk konkurrenceevne forudsætter en stærk stat

Er Danmark en nation af gennemsnitlige og dovne mennesker, der primært motiveres af lange ferier, alt imens konkurrerende lande giver os baghjul?  Eller er vi et økonomisk foregangsland?

Det forsømte foregangsland

Her følger to forskellige svar:

Vestas-direktøren, filosoffen og forfatteren Morten Albæk argumenterer i sin nye bog ”Det gennemsnitlige menneske” (og i Berlingske Søndag den 2. juni) for, at vi er dovne og middelmådige og lider af selvovervurdering. Han bakkes i Mandag Morgen den 3. juni op af professor Stéphane Garelli fra lederskolen IMD i Schweiz. Han er ansvarlig for World Competitiveness Yearbook, der i sin 2013-udgave tildeler Danmark en 12.-plads blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer. I den anledning kritiserer han danskerne for manglende flid og for at være magelige forbrugere. Det er en af grundene til, at den danske konkurrenceevne ifølge IMD-rapporten har været stagnerende siden 1997.

Det sker sideløbende med, at internationale institutioner som OECD, Verdensbanken og EU giver os flotte karakterer for vores økonomiske sundhedstilstand – uanset at vi åbenbart ikke er sluppet ud af lavvækstfælden.  Vi er f.eks. nummer 5 på Verdensbankens nye liste over de bedste lande at gøre forretninger i. Læg hertil, at vi rangerer som verdens mest tillidsfulde, mindst korrupte og lykkeligste folk og ligger på andenpladsen i målinger over såvel de bedst fungerende demokratier som lande med den mest robuste velstand.

Så hvilken virkelighed skal vi vælge?

Et forslag er at vælge dem begge eller måske ingen af dem. Realiteten er langt mere kompleks og kan bedst sammenfattes i påstanden om, at vi er en både uopklaret og misforstået succes. Kortfattet udtrykt: Et forsømt foregangsland.

En uopklaret succes

Vi er en uopklaret succes, fordi vi aldrig har klarlagt, hvad der oprindelig skabte vores velstand og stærke konkurrencekraft – og bragte os til tops på en række af verdens ranglister. Af samme grund har vi svært ved at fastholde vores succes. Virkeligheden er antagelig, at Danmark over årene og i mere eller mindre ubemærkethed har udviklet en række af de kompetencer og kvaliteter, som kan forudses at blive de mest efterspurgte i fremtiden – kompetencer, som det tager generationer at opbygge, og som derfor kunne give os en first mover advantage.

[quote align="right" author=""]Nok har Danmark opbygget en stabil og stærk grundøkonomi og roses bl.a. af EU og OECD for vores økonomiske ansvarlighed. Men vi har endnu ikke evnet at omsætte den til ny vækst.[/quote]

Et nyt banebrydende initiativ fra Harvard Business School styrker den påstand og kan måske bidrage til at opklare succesen. Under ledelse af professor Michael Porter har skolen udviklet Social Progress Index. Det blev præsenteret i april i år og bygger bl.a. på den antagelse, at den reelle konkurrenceevne i stigende grad bestemmes af en nations sociale robusthed. Det vil sige imødekommelsen af menneskelige og sociale behov og muligheden for at indfri individuelle potentialer. Med andre ord: graden af livskvalitet. Det nye indeks viser, at der kan være en sammenhæng mellem et lands sociale styrke og økonomiske konkurrenceevne.

Læs også: På sporet af fremtidens konkurrenceevne

Indekset har rangeret 50 nationer ud fra tre overordnede kriterier: Opfyldelsen af grundlæggende menneskelige behov, skabelsen af livskvalitet og omfanget af individuelle muligheder. Kun ét nordisk land, Sverige, er inddraget i indekset, men topper til gengæld listen som verdens stærkeste sociale supermagt.  Kriterierne adresserer mange af de basale nordiske værdier og styrkepositioner og ville utvivlsomt have givet Danmark en topplacering.

Den nordiske kapitalisme

Dermed støtter det nye sociale indeks den stadig mere udbredte opfattelse, som bl.a. kom til udtryk i The Economist i februar under overskriften ”The Nordic countries – The next supermodel”, og som bl.a. bygger på de nordiske landes modstandskraft over for internationale økonomiske kriser. Vi har med andre ord en social robusthed og styrke, der gør os i stand til langt bedre end en række andre europæiske lande at håndtere sociale og økonomiske udfordringer. På de efterfølgende pladser kommer England, Schweiz, Canada og Tyskland. Fælles for de kriterier, der skaber en stærk social og økonomisk sammenhængskraft, er en veludviklet og effektivt fungerende stat.

Et studie, der under titlen ”The Nordic way” blev præsenteret på World Economic Forums møde i Davos i 2011, konkluderer bl.a.,  at den nordiske kapitalisme netop bygger på respekten for en stat, der ikke alene tager sig af de svageste, men skaber de bedst tænkelige muligheder for individets udfoldelse og autonomi. De er ifølge studiet ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger.

[quote align="left" author=""]Problemet er, at Danmarks virkelighed er politisk og økonomisk ukorrekt: At Danmark har bevist, at en stærk stat er en betingelse for en stærk konkurrenceevne.[/quote]

Hvad man end måtte mene om velfærdsstaten, har den tilsyneladende formået at opbygge en stærk social og værdimæssig sammenhængskraft. Netop den kvalitet kan vise sig at være en både vigtig og overset styrke i en fremtid, hvor voldsomme forandringer ikke alene kræver en veludviklet mental og psykisk modenhed, men stor tillid til de institutioner, der skal håndtere forandringerne.  De sydeuropæiske lande illustrerer de konflikter, stadig flere nationer må indstille sig på, når vigtige men upopulære omstillinger skal gennemføres. Her har Danmark en skjult, men vigtig fordel. Når det – trods manglerne – er lykkedes at skabe en effektiv velfærdsstat, skyldes det udviklingen af fælles, basale værdier. Vi er f.eks. atter rangeret som verdens mest tillidsfulde folk – det folk i verden, der har størst tillid til de offentlige institutioner, myndigheder og hinanden. Det forklarer måske også, hvorfor vi accepterer at betale nogle af verdens højeste personskatter: Vi opfatter ikke skatten som en irriterende omkostning, men som en investering i et trygt og velfungerende samfund.

En misforstået succes

Vi er en misforstået succes, fordi vi aldrig har formået at udnytte succesen – simpelthen fordi vi ikke har vidst, hvad den handlede om. Den passede ikke ind i de gængse økonomiske modeller, som aldrig har været i stand til at beregne anderledes og aparte samfundsmodeller.

Nok har Danmark opbygget en stabil og stærk grundøkonomi og roses bl.a. af EU og OECD for vores økonomiske ansvarlighed. Men vi har endnu ikke evnet at omsætte den til ny vækst. Ingen af de reformer, der i foråret blev landet under stor offentlig bevågenhed og langstrakte politiske kampe, vil styrke vores konkurrenceevne i betydeligt omfang endsige skabe mange nye job. Det, der er kaldt et forrygende reform-år, kan i bedste fald beskrives som en løbende tilpasning af den økonomiske politik. I værste – og måske det mest sandsynlige – fald har vi i stedet udskudt at forholde os til de udfordringer og muligheder, som kunne sikre Danmark et vækstspring fremad.

Erhvervslivet sikrer ikke konkurrenceevnen alene

Et gennemgående træk i debatten, forhandlingerne og reformerne har f.eks. været at bekæmpe velfærdsstaten og reducere velfærden, til fordel for det private erhvervsliv. Jo mindre stat og velfærd, des stærkere konkurrenceevne. Et af argumenterne har været, at det høje skattetryk – og dermed velfærdsudgifterne – underminerer virksomhedernes muligheder for at konkurrere.

En OECD-analyse viser, at det er en sandhed med modifikationer, afhængig af hvordan velfærden finansieres, og af hvem. Studiet ”Is The European Welfare State really more Expensive?” afslører, at lande som f.eks. USA og England bruger langt flere ressourcer på at håndtere sociale problemstillinger end f.eks. Danmark. For USA’s vedkommende skyldes det bl.a. udgifterne til det private sundhedsvæsen samt udgifterne til arbejdsgiverbetalte pensioner, invaliditetsforsikringer m.v. Dette betyder, at amerikanske virksomheder afholder en række omkostninger, som herhjemme er betalt af staten via skatterne, der således sikrer en større lighed og social stabilitet. Det vil sige større samfundsmæssig effektivitet.

Ud fra en vurdering af de samlede velfærdsomkostninger sker der en markant omplacering på ranglisten over de dyreste velfærdsstater. Danmark rykker f.eks. fra en plads som tredjedyreste velfærdsstat ned på en 9.-plads, mens USA må opgive sin position som en af de billigste velfærdsnationer for i stedet at blive rangeret som en af de dyreste, nemlig ved at skifte en 23.-plads ud med en samlet 5.-plads. I spidsen ligger Frankrig, efterfulgt af Belgien, Tyskland og Sverige.

OECD-studiet afviser på ingen måde betydningen af at effektivisere velfærdsstaten og velfærdsydelserne, men rejser spørgsmålet, om vi til fulde har forstået velfærdens betydning for en nations samlede konkurrenceevne. Om vi igennem en ensidig og enøjet tro på, at erhvervslivet alene kan sikre konkurrenceevnen, er ved at underminere den.

Forsømt foregangsland – eller fortabt?

Vi er et forsømt foregangsland, fordi vi ikke til fulde har forstået, hvad vi er gået foran med – hvad der har gjort os til et foregangsland. Dermed ved vi heller ikke, hvad Danmark dybest set har levet af. Og vi har af samme grund også svært ved at finde ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden. Det spørgsmål blev første gang stillet for netop 20 år siden og er fortsat ubesvaret. Hårdt trukket op: Vi famler i blinde.

For at være på den sikre side bruger vi alle reformer på økonomisk at sidestille os med vore konkurrenter. Vi skal i hvert fald konkurrere på lige vilkår. Men at følge i andres fodspor bringer ingen foran – slet ikke en af verdens mindste nationer.

Når vi er presset på konkurrenceevnen, og når den muligvis har været stagnerende siden 1997, skyldes det med andre ord, at vi trods vores lidenhed ikke kender og forstår os selv. Vi mangler den samlende overordnede fortælling, som en regering, de toneangivende partier og samfundets ledere kunne være fælles om – og burde kæmpe for. Den fortælling som kunne udløse de initiativer og det momentum, der afgør vores placeringer på fremtidens ranglister.

I stedet forfalder vi til en stigende udbredelse af anekdoter med afsæt i ”Dovne Robert” og Fattige Carina”, samt diverse bøger og rapporter om de dovne, magelige, selvtilfredse danskere. Det er måske en del af sandheden, men langtfra den hele – medmindre vi fortsætter med at misforstå os selv.

[quote align="right" author=""]De høje skatter – og dermed en veludviklet offentlig sektor – er en af hemmelighederne bag den danske succes.[/quote]

Problemet er, at Danmarks virkelighed er politisk og økonomisk ukorrekt: At Danmark har bevist, at en stærk stat er en betingelse for en stærk konkurrenceevne.  At en langsigtet, stabil konkurrenceevne er afhængig af en veludviklet og effektiv stat samt af højtudviklede velfærdsydelser og sociale balancer. Ingen vækst- og konkurrencestrategi kan separere den offentlige og den private sektor. De er dybt afhængige af hinanden og bliver det endnu mere i et hastigt stigende omfang. De høje skatter – og dermed en veludviklet offentlig sektor – er en af hemmelighederne bag den danske succes.

Hvor kættersk og provokerende, påstanden end måtte være, vil de danske og de nordiske erfaringer antagelig blive kopieret i forskellige udgaver verden over inden for det næste tiår. Det vil bl.a. ske igennem udbredelsen af nye samfundsmodeller i stil med Michael Porters nye Social Progress Index. Tillid og social sammenhængskraft bliver afgørende vækstparametre i en stadig mere turbulent og ulige verden. Men det forudsætter visionære politiske ledere, der har evnen og viljen til at bygge stærke, velfungerende stater.

Om ikke før, så kan Danmark i hvert fald på det tidspunkt få svaret på, hvad der har givet os vores succes.

Spørgsmålet er, om vi vælger at være fremtidens foregangsland eller et fortabt foregangsland. Det valg skal træffes nu. Ellers gør andre det.

Forrige artikel Sustainia er klar med 100 nye bæredygtige løsninger Sustainia er klar med 100 nye bæredygtige løsninger Næste artikel På sporet af fremtidens konkurrenceevne

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.