Stærk konkurrenceevne forudsætter en stærk stat

Er Danmark en nation af gennemsnitlige og dovne mennesker, der primært motiveres af lange ferier, alt imens konkurrerende lande giver os baghjul?  Eller er vi et økonomisk foregangsland?

Det forsømte foregangsland

Her følger to forskellige svar:

Vestas-direktøren, filosoffen og forfatteren Morten Albæk argumenterer i sin nye bog ”Det gennemsnitlige menneske” (og i Berlingske Søndag den 2. juni) for, at vi er dovne og middelmådige og lider af selvovervurdering. Han bakkes i Mandag Morgen den 3. juni op af professor Stéphane Garelli fra lederskolen IMD i Schweiz. Han er ansvarlig for World Competitiveness Yearbook, der i sin 2013-udgave tildeler Danmark en 12.-plads blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer. I den anledning kritiserer han danskerne for manglende flid og for at være magelige forbrugere. Det er en af grundene til, at den danske konkurrenceevne ifølge IMD-rapporten har været stagnerende siden 1997.

Det sker sideløbende med, at internationale institutioner som OECD, Verdensbanken og EU giver os flotte karakterer for vores økonomiske sundhedstilstand – uanset at vi åbenbart ikke er sluppet ud af lavvækstfælden.  Vi er f.eks. nummer 5 på Verdensbankens nye liste over de bedste lande at gøre forretninger i. Læg hertil, at vi rangerer som verdens mest tillidsfulde, mindst korrupte og lykkeligste folk og ligger på andenpladsen i målinger over såvel de bedst fungerende demokratier som lande med den mest robuste velstand.

Så hvilken virkelighed skal vi vælge?

Et forslag er at vælge dem begge eller måske ingen af dem. Realiteten er langt mere kompleks og kan bedst sammenfattes i påstanden om, at vi er en både uopklaret og misforstået succes. Kortfattet udtrykt: Et forsømt foregangsland.

En uopklaret succes

Vi er en uopklaret succes, fordi vi aldrig har klarlagt, hvad der oprindelig skabte vores velstand og stærke konkurrencekraft – og bragte os til tops på en række af verdens ranglister. Af samme grund har vi svært ved at fastholde vores succes. Virkeligheden er antagelig, at Danmark over årene og i mere eller mindre ubemærkethed har udviklet en række af de kompetencer og kvaliteter, som kan forudses at blive de mest efterspurgte i fremtiden – kompetencer, som det tager generationer at opbygge, og som derfor kunne give os en first mover advantage.

[quote align="right" author=""]Nok har Danmark opbygget en stabil og stærk grundøkonomi og roses bl.a. af EU og OECD for vores økonomiske ansvarlighed. Men vi har endnu ikke evnet at omsætte den til ny vækst.[/quote]

Et nyt banebrydende initiativ fra Harvard Business School styrker den påstand og kan måske bidrage til at opklare succesen. Under ledelse af professor Michael Porter har skolen udviklet Social Progress Index. Det blev præsenteret i april i år og bygger bl.a. på den antagelse, at den reelle konkurrenceevne i stigende grad bestemmes af en nations sociale robusthed. Det vil sige imødekommelsen af menneskelige og sociale behov og muligheden for at indfri individuelle potentialer. Med andre ord: graden af livskvalitet. Det nye indeks viser, at der kan være en sammenhæng mellem et lands sociale styrke og økonomiske konkurrenceevne.

Læs også: På sporet af fremtidens konkurrenceevne

Indekset har rangeret 50 nationer ud fra tre overordnede kriterier: Opfyldelsen af grundlæggende menneskelige behov, skabelsen af livskvalitet og omfanget af individuelle muligheder. Kun ét nordisk land, Sverige, er inddraget i indekset, men topper til gengæld listen som verdens stærkeste sociale supermagt.  Kriterierne adresserer mange af de basale nordiske værdier og styrkepositioner og ville utvivlsomt have givet Danmark en topplacering.

Den nordiske kapitalisme

Dermed støtter det nye sociale indeks den stadig mere udbredte opfattelse, som bl.a. kom til udtryk i The Economist i februar under overskriften ”The Nordic countries – The next supermodel”, og som bl.a. bygger på de nordiske landes modstandskraft over for internationale økonomiske kriser. Vi har med andre ord en social robusthed og styrke, der gør os i stand til langt bedre end en række andre europæiske lande at håndtere sociale og økonomiske udfordringer. På de efterfølgende pladser kommer England, Schweiz, Canada og Tyskland. Fælles for de kriterier, der skaber en stærk social og økonomisk sammenhængskraft, er en veludviklet og effektivt fungerende stat.

Et studie, der under titlen ”The Nordic way” blev præsenteret på World Economic Forums møde i Davos i 2011, konkluderer bl.a.,  at den nordiske kapitalisme netop bygger på respekten for en stat, der ikke alene tager sig af de svageste, men skaber de bedst tænkelige muligheder for individets udfoldelse og autonomi. De er ifølge studiet ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger.

[quote align="left" author=""]Problemet er, at Danmarks virkelighed er politisk og økonomisk ukorrekt: At Danmark har bevist, at en stærk stat er en betingelse for en stærk konkurrenceevne.[/quote]

Hvad man end måtte mene om velfærdsstaten, har den tilsyneladende formået at opbygge en stærk social og værdimæssig sammenhængskraft. Netop den kvalitet kan vise sig at være en både vigtig og overset styrke i en fremtid, hvor voldsomme forandringer ikke alene kræver en veludviklet mental og psykisk modenhed, men stor tillid til de institutioner, der skal håndtere forandringerne.  De sydeuropæiske lande illustrerer de konflikter, stadig flere nationer må indstille sig på, når vigtige men upopulære omstillinger skal gennemføres. Her har Danmark en skjult, men vigtig fordel. Når det – trods manglerne – er lykkedes at skabe en effektiv velfærdsstat, skyldes det udviklingen af fælles, basale værdier. Vi er f.eks. atter rangeret som verdens mest tillidsfulde folk – det folk i verden, der har størst tillid til de offentlige institutioner, myndigheder og hinanden. Det forklarer måske også, hvorfor vi accepterer at betale nogle af verdens højeste personskatter: Vi opfatter ikke skatten som en irriterende omkostning, men som en investering i et trygt og velfungerende samfund.

En misforstået succes

Vi er en misforstået succes, fordi vi aldrig har formået at udnytte succesen – simpelthen fordi vi ikke har vidst, hvad den handlede om. Den passede ikke ind i de gængse økonomiske modeller, som aldrig har været i stand til at beregne anderledes og aparte samfundsmodeller.

Nok har Danmark opbygget en stabil og stærk grundøkonomi og roses bl.a. af EU og OECD for vores økonomiske ansvarlighed. Men vi har endnu ikke evnet at omsætte den til ny vækst. Ingen af de reformer, der i foråret blev landet under stor offentlig bevågenhed og langstrakte politiske kampe, vil styrke vores konkurrenceevne i betydeligt omfang endsige skabe mange nye job. Det, der er kaldt et forrygende reform-år, kan i bedste fald beskrives som en løbende tilpasning af den økonomiske politik. I værste – og måske det mest sandsynlige – fald har vi i stedet udskudt at forholde os til de udfordringer og muligheder, som kunne sikre Danmark et vækstspring fremad.

Erhvervslivet sikrer ikke konkurrenceevnen alene

Et gennemgående træk i debatten, forhandlingerne og reformerne har f.eks. været at bekæmpe velfærdsstaten og reducere velfærden, til fordel for det private erhvervsliv. Jo mindre stat og velfærd, des stærkere konkurrenceevne. Et af argumenterne har været, at det høje skattetryk – og dermed velfærdsudgifterne – underminerer virksomhedernes muligheder for at konkurrere.

En OECD-analyse viser, at det er en sandhed med modifikationer, afhængig af hvordan velfærden finansieres, og af hvem. Studiet ”Is The European Welfare State really more Expensive?” afslører, at lande som f.eks. USA og England bruger langt flere ressourcer på at håndtere sociale problemstillinger end f.eks. Danmark. For USA’s vedkommende skyldes det bl.a. udgifterne til det private sundhedsvæsen samt udgifterne til arbejdsgiverbetalte pensioner, invaliditetsforsikringer m.v. Dette betyder, at amerikanske virksomheder afholder en række omkostninger, som herhjemme er betalt af staten via skatterne, der således sikrer en større lighed og social stabilitet. Det vil sige større samfundsmæssig effektivitet.

Ud fra en vurdering af de samlede velfærdsomkostninger sker der en markant omplacering på ranglisten over de dyreste velfærdsstater. Danmark rykker f.eks. fra en plads som tredjedyreste velfærdsstat ned på en 9.-plads, mens USA må opgive sin position som en af de billigste velfærdsnationer for i stedet at blive rangeret som en af de dyreste, nemlig ved at skifte en 23.-plads ud med en samlet 5.-plads. I spidsen ligger Frankrig, efterfulgt af Belgien, Tyskland og Sverige.

OECD-studiet afviser på ingen måde betydningen af at effektivisere velfærdsstaten og velfærdsydelserne, men rejser spørgsmålet, om vi til fulde har forstået velfærdens betydning for en nations samlede konkurrenceevne. Om vi igennem en ensidig og enøjet tro på, at erhvervslivet alene kan sikre konkurrenceevnen, er ved at underminere den.

Forsømt foregangsland – eller fortabt?

Vi er et forsømt foregangsland, fordi vi ikke til fulde har forstået, hvad vi er gået foran med – hvad der har gjort os til et foregangsland. Dermed ved vi heller ikke, hvad Danmark dybest set har levet af. Og vi har af samme grund også svært ved at finde ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden. Det spørgsmål blev første gang stillet for netop 20 år siden og er fortsat ubesvaret. Hårdt trukket op: Vi famler i blinde.

For at være på den sikre side bruger vi alle reformer på økonomisk at sidestille os med vore konkurrenter. Vi skal i hvert fald konkurrere på lige vilkår. Men at følge i andres fodspor bringer ingen foran – slet ikke en af verdens mindste nationer.

Når vi er presset på konkurrenceevnen, og når den muligvis har været stagnerende siden 1997, skyldes det med andre ord, at vi trods vores lidenhed ikke kender og forstår os selv. Vi mangler den samlende overordnede fortælling, som en regering, de toneangivende partier og samfundets ledere kunne være fælles om – og burde kæmpe for. Den fortælling som kunne udløse de initiativer og det momentum, der afgør vores placeringer på fremtidens ranglister.

I stedet forfalder vi til en stigende udbredelse af anekdoter med afsæt i ”Dovne Robert” og Fattige Carina”, samt diverse bøger og rapporter om de dovne, magelige, selvtilfredse danskere. Det er måske en del af sandheden, men langtfra den hele – medmindre vi fortsætter med at misforstå os selv.

[quote align="right" author=""]De høje skatter – og dermed en veludviklet offentlig sektor – er en af hemmelighederne bag den danske succes.[/quote]

Problemet er, at Danmarks virkelighed er politisk og økonomisk ukorrekt: At Danmark har bevist, at en stærk stat er en betingelse for en stærk konkurrenceevne.  At en langsigtet, stabil konkurrenceevne er afhængig af en veludviklet og effektiv stat samt af højtudviklede velfærdsydelser og sociale balancer. Ingen vækst- og konkurrencestrategi kan separere den offentlige og den private sektor. De er dybt afhængige af hinanden og bliver det endnu mere i et hastigt stigende omfang. De høje skatter – og dermed en veludviklet offentlig sektor – er en af hemmelighederne bag den danske succes.

Hvor kættersk og provokerende, påstanden end måtte være, vil de danske og de nordiske erfaringer antagelig blive kopieret i forskellige udgaver verden over inden for det næste tiår. Det vil bl.a. ske igennem udbredelsen af nye samfundsmodeller i stil med Michael Porters nye Social Progress Index. Tillid og social sammenhængskraft bliver afgørende vækstparametre i en stadig mere turbulent og ulige verden. Men det forudsætter visionære politiske ledere, der har evnen og viljen til at bygge stærke, velfungerende stater.

Om ikke før, så kan Danmark i hvert fald på det tidspunkt få svaret på, hvad der har givet os vores succes.

Spørgsmålet er, om vi vælger at være fremtidens foregangsland eller et fortabt foregangsland. Det valg skal træffes nu. Ellers gør andre det.

Forrige artikel Sustainia er klar med 100 nye bæredygtige løsninger Sustainia er klar med 100 nye bæredygtige løsninger Næste artikel På sporet af fremtidens konkurrenceevne
Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.