For en gangs skyld er succesgiganter som Apple, Amazon, Google og Hewlett Packard so last year. I hvert fald når det gælder de fysiske rammer, hvor selskaberne angivelig trådte deres første spæde udviklingstrin. Myten lyder, at alle fire selskaber er startet i en primitiv garage eller kælder.

Men sådan ser den typiske ramme ikke længere ud for fremtidens succesvirksomheder. De udklækkes i stedet fra enorme kontorfællesskaber med hver deres særegne identitet, der typisk er tilsat et smart engelsk navn. Herhjemme opstår de nye startup-miljøer i alt fra store etablerede virksomheder til pakhuse, autoværksteder og sågar slottet Aalborghus Slot, og tendensen er global.

Over hele verden boomer antallet af såkaldte inkubationsmiljøer for nystartede virksomheder. Kært barn har som bekendt mange navne, og miljøerne går under så forskellige betegnelser som coworking spaces, hubs, inkubatorer eller slet og ret communities. Alle har det til fælles, at de dækker over et fysisk miljø, hvor iværksættere kan sidde side om side og dele meget mere end kaffe og kopimaskine. Et andet kendetegn er, at de ansvarlige bag miljøerne tager aktiv del i at udvikle de startups, der flytter ind hos dem.

”Der er skudt rigtig mange miljøer op, og de fleste mellemstore danske byer har i dag mindst et. Der er en enorm frodighed på området, og jeg har meget svært ved at se, at iværksætteren vil trække tilbage til kældre og garager igen,” siger John Parm Ulhøi, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet.

Fra hovedstaden til Hedensted og Hirtshals er nye iværksættermiljøer i de seneste år skudt op som paddehatte på en fugtig efterårsdag, som Torben Bager, professor og centerleder ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet, udtrykker det.

”Ofte er kommunen eller lokale erhvervsinteresser involveret. Man vil gerne skabe arbejdspladser, og inkubationsmiljøer er meget synlig erhvervspolitik,” siger Torben Bager.

Alle vil huse iværksættere

Det er svært at finde præcise tal for, hvor mange iværksættermiljøer der er herhjemme. For skillelinjerne mellem et kontorfællesskab, et innovationsmiljø eller en inkubator er flydende, og aktørerne bag er mangeartede: Der er de offentligt finansierede initiativer som f.eks. væksthusenes inkubationsmiljøer; der er hubs startet af iværksætterne selv, såsom Founders House i København; der er miljøer inspireret af udenlandske firstmovers, såsom det helt nye SingularityU Copenhagen Chapter; der er miljøer målrettet særlige brancher, f.eks. Copenhagen Fintech Lab, eller med en mission om at bringe startups og store virksomheder tættere på hinanden, såsom Rainmaking Loft; og endelig er der miljøer etableret af store virksomheder, såsom forsikringsselskabet Trygs The Camp.

Websiden inno-overblik.dk har samlet de mange forskellige danske aktører, og her fremgår det, at der i dag er 20 inkubationsmiljøer herhjemme, herunder de såkaldte acceleratorer med målrettede vækstforløb for udvalgte iværksættervirksomheder. Dertil kommer 34 kontorfællesskaber, inklusive så forskellige hubs som Copenhagen Fintech Lab, Forsknings- og Udviklingsparken Vest i Esbjerg og Kaospilot Hive i Aarhus.

En stor del af miljøerne er helt nye. Startup Works i Aalborghus Slot åbnede sidste år, det samme gjorde The Camp hos Tryg i Ballerup og Copenhagen Fintech Lab i København. Og alene i denne måned slog SingularityU Denmark Innovation Hub og Nomad Workspace i København dørene op for nye lejere.

”Vi har et arbejdsmarked i forandring. Ligesom vi i deleøkonomien gør op med, at alle skal eje alting selv, så sker det samme i arbejdssfæren. Hvorfor skal nogen eje min arbejdskraft, når jeg kan arbejde fra projekt til projekt? Det er en bevægelse, der er i gang, og den er drevet af iværksættere, der virkelig mobiliserer sig i disse år,” mener Laila Pawlak, iværksætter og medstifter af inkubationsmiljøerne Dare2mansion og SingularityU Denmark Innovation Hub.

Ingen guldgrube

Også blandt landets universiteter er innovation og iværksætteri for alvor kommet på dagsordenen, og universiteterne opruster derfor også på antal og størrelse af deres miljøer. En række uddannelsesinstitutioner har i dag inkubationsmiljøer eller præ-inkubatorer, hvor studerende kan teste ideer til fremtidige virksomheder. Det gælder f.eks. Københavns Universitet, hvor det Sundhedsvidenskabelige Fakultet netop har udvidet rammerne for studerende, der vil lave startups på sundhedsområdet.

”Der er en bevidsthed hos universiteterne om at være en endnu mere aktiv medspiller i økosystemet end tidligere, og vi har flere miljøer i pipelinen,” fortæller Martin B. Justesen, der er daglig leder af SUND Innovation Hub og tidligere har etableret et lignende startup-miljø på CBS.

En anden offentlig aktør er de regionale væksthuse. I Region Sjælland driver Væksthus Sjælland således i alt 14 vækstfabrikker; 12 ligger i regionen, mens 2 er placeret i København. Også Væksthus Sjælland har flere inkubationsmiljøer i støbeskeen, som de forventer at stå klar med i løbet af i år, lyder det fra Mads Váczy Kragh, direktør i Væksthus Sjælland. Ekspansionen skyldes ikke, at det pludselig er blevet big business at leje lokaler ud til iværksættere, fortæller han.

”At drive små inkubationsmiljøer på Sjælland er absolut ikke en guldrandet forretning. Men vi gør det, fordi vi kan se, at det virker. Miljøerne styrker iværksætterne markant,” fortæller Mads Váczy Kragh.

Samme melding lyder fra Laila Pawlak fra DARE2mansion og SingularityU Denmark Innovation Hub.

”Som privat aktør driver vi vores hubs på markedsvilkår, men det vil være decideret ubegavet, hvis det var vores primære forretning. Vi kan kun forsvare at drive de her miljøer, fordi vi har en række andre og mere indtægtsgivende aktiviteter,” siger hun.

Fra køkkenbord til co-working

På tre år er det globale antal af såkaldte co-working spaces vokset med næsten 5.000 nye miljøer, og antallet af lejere er i samme periode fordoblet til over en million. Og udviklingen ser ud til at fortsætte. Mere end halvdelen af de globale co-working spaces verden over oplyser til den globale undersøgelse ’Coworking Outlook 2016’, der udgives en om året, at de har planer om at udvide yderligere, ligesom antallet af iværksættere per co-working space kun er vokset efter den økonomiske krise. Se figur 1.

Ifølge professor John Parm Ulhøi fra AU er en del af svaret på den enorme vækst i antallet af iværksættermiljøer, at der er kommet flere vidensiværksættere. Og netop vidensiværksætterne har stor gavn af det faglige fællesskab, som følger af at sidde i et bestemt iværksættermiljø.

”For iværksætterne giver det mulighed for at læne sig op ad et større fællesskab og også ad et brand, der kan åbne døre over for kunder og investorer. For vidensiværksættere er der langt flere fordele ved at sidde i et fællesskab end i en kælder,” siger han.

Mads Váczy Kragh fra Væksthus Sjælland er enig.

”Vi oplever, at flere iværksættere ønsker at flytte fra køkkenbordet til rammer med professionelle faciliteter og netværk. Udviklingen er forventelig, da flere iværksættere i dag er software- eller servicebaserede og derfor naturligt arbejder fra et kontormiljø,” siger han.

Stamme-fællesskab

Hos Rainmaking Loft på Holmen i København er man meget bevidst om, at iværksætterne vælger at blive en del af et stærkt brand, når de flytter ind i det gamle Beklædningsmagasin på Holmen, hvor flådens rekrutter i gamle dage fik udleveret deres uniformer og mundering. En adresse i det helt rigtige miljø er nemlig også en slags blåstempling af iværksætteren.

”Det er et vigtigt selling-point for os, hvem du får adgang til, når du sidder her. Sidder du f.eks. med andre talentfulde iværksættere, eller er der mange investorer og corporates, der har deres daglige gang i huset? Som ny virksomhed gør det selvfølgelig en forskel, at andre fremadstormende kometer allerede sidder i huset,” siger Johan Vardrup, der er kommunikationsansvarlig hos Rainmaking Loft.

Rainmaking Loft er dansk, men har ud over København afdelinger i London og Berlin. Sidste år kunne miljøet bryste sig med titlen ’Årets bedste coworking space 2016’, da det globale startup-miljø fejrede sig selv i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

”Groft sagt konkurrerer co-working spaces på to ting: designparameteret og adgangsparameteret. Er der et smukt arbejdsmiljø, som bidrager med en duft af professionalisme til ens startup, eller giver det adgang til et attraktivt netværk,” siger Johan Vardrup.

Han nævner SOHO-NOHO i Kødbyen på Vesterbro og det nyåbnede Nomad som miljøer, der især lægger vægt på designkvaliteten, mens hans egen arbejdsgiver Rainmaking Loft og det nye SingularityU Denmark Innovation Hub mere betoner adgangsparameteret.

Den amerikanske iværksætter- og vidensorganisation Kauffmann Foundation er en af de aktører, der har forsøgt at undersøge, hvorvidt de mange inkubationsmiljøer reelt resulterer i flere vækstiværksættere. Et af svarene lyder, at en gennemsnitsinkubator har 2 fuldtidsansatte til at servicere 25 startups, hvilket begrænser muligheden for aktiv påvirkning. Med andre ord er effekten ved at være en del af et inkubationsmiljø begrænset for gennemsnitsiværksætteren.

Ifølge de danske iværksættereksperter er der ikke lavet dansk forskning i, om de mange iværksættermiljøer sikrer højere vækst blandt iværksætterne. På Syddansk Universitet henviser professor Torben Bager til amerikanske undersøgelser.

”Paradokset er, at samtidig med at inkubatorerne spreder sig som paddehatte, har studier af deres effekt ikke kunnet påvise større vækst i opstartsvirksomheder i inkubationsmiljøer end tilsvarende virksomheder uden for,” siger Torben Bager.

Aktive vækstpartnere

Da mange af de danske miljøer stadig er nye, er det svært at sammenligne med de amerikanske resultater. Blandt inkubatorerne selv er man pudsigt nok ikke i tvivl: Inkubatorer gør en positiv forskel for iværksættere. Og også de startups, der bor i miljøerne, peger på konkrete fordele som adgang til netværk og brand.

Et andet kriterium er iværksætterselskabernes evne til at tiltrække penge til vækst. Og at dømme efter investorernes interesse for danske startups, er der tegn på, at det virker. Den danske startup-scene er kommet på udenlandske investorers radar, og en af forklaringerne på den udvikling er netop stærke fællesskaber.

I de mange nye miljøer er man bevidst om, at man skal kunne tilbyde mere end et kontorfællesskab, hvor beboerne kun mødes over kaffemaskinen eller printeren.

”Et godt miljø er et community, der deler en dagsorden. Iværksætterne identificerer sig med miljøets værdier og føler, de hører hjemme her. De skal føle, at det her er netop deres tribe, ellers sender vi folk videre. Vi har et tæt samarbejde med andre miljøer, og vi går meget op i, at vi finder det rigtige match. Alle miljøer har forskellige profiler. Derfor er der også rigelig med plads til os alle og flere til,” siger Laila Pawlak.

Mandag Morgen har tidligere beskrevet miljøet omkring Founders House i Njalsgade i København, hvor startups skal inviteres for at blive en del af fællesskabet. Founders House satser på tech-startups med globalt vækstpotentiale. Tine Thygesen, der selv er iværksætter og medstifter af både Founders House og det omkringliggende Startup Village, har en klar holdning til, hvad det kræver at facilitere et startup-miljø, der skaber vækstvirksomheder:

”I et godt miljø taler folk rent faktisk sammen. Det er akilleshælen for størstedelen af co-working spaces i dag. Når pladserne er solgt, skal stedet fungere som community. Ellers følger den oplagte vidensdeling, inspiration og tiltrækning af talent udefra ikke med, og så får man det svært. Vi investerer massivt i at skabe et community hos os, for det kommer ikke af sig selv,” siger hun.

Også de offentligt finansierede miljøer som Væksthus Sjællands Vækstfabrikker vil være mere end et kontorfællesskab for idemagere.

”Vi tilbyder en rådgivningspakke lagt efter bestemte principper. Det er et inkubationsmiljø, hvor vi tager ansvar for, hvad der sker i virksomheden, mens den bor hos os,” siger Mads Váczy Kragh.