Arbejdsmarkedets svar på Tinder.

Sådan beskriver medstifter og adm. direktør Simon Schmidt den app, som hans startup, Temply, lancerede i sidste måned. Når en virksomhed mangler arbejdskraft, er det bare at downloade appen, indtaste behovet for arbejdskraft, og på kort tid er jobbet sendt ud til alle tilmeldte arbejdstagere, der matcher jobbeskrivelsen. Andre fordele er, at appen ’holder åbent’ 24 timer i døgnet, at arbejdsgiver kan tjekke arbejdstagers referencer ud i bedste Airbnb- eller Trustpilot-stil, og at arbejdstager den anden vej ligeledes kan tjekke ratings og referencer på den, der udbyder jobbet.

”Der er en vifte af features på platformen. Pointen er, at vi vil digitalisere hele arbejdsmarkedet. Det hele bliver on demand, og det er transparent og simpelt,” siger Simon Schmidt.

Simon Schmidt har selv en baggrund i vikarbranchen. Han har derfor helt styr på, hvor ofte en arbejdsgiver tyer til arbejdskraft uden for virksomheden, og hvor besværligt det er at finde det helt rigtige match, og ikke mindst hvad det koster.

”Det med, at man først sætter sit eget netværk i spil, og derefter de fastansattes, for så til sidst at gå til et eksternt bureau, det er så old school. Den tilgang disrupter vi med vores platform,” siger han.

Temply er målrettet jobmarkedet for ufaglærte og faglærte inden for f.eks. lager- og industriarbejde, land- og skovbrug samt gartneri, byggeri og sygepleje. Målet er, at såvel lager- og industriarbejdere som tømrere og murere kan opnå samme jobmuligheder som højtuddannede projektansatte, der hopper fra den ene spændende arbejdsopgave til den næste.

”Med fare for at lyde som en kliche vil vi gerne gøre verden til et bedre sted for blue-collar-arbejdere. Vi tror, at on demand-tilgangen vil øge arbejdsglæden,” siger Simon Schmidt.

Stribe af danske platforme

Temply består i dag af otte fuldtidsansatte, der har til huse i inkubatormiljøet Rainmaking Loft på Holmen i København. Under samme tag lancerede en anden startup, Worksome, ligeledes i sidste måned en digital platform målrettet freelanceopgaver for højtuddannede. På fem uger har Worksome fået 450 freelancere og 80 job i kartoteket. Ligesom for Temply er målet at blive en global platform, hvor virksomheder med behov for eksempelvis hjælp til digitalisering kan finde præcis de specialister, der ellers er knaphed på. Og for de højtuddannede specialister betyder det, at de kan shoppe og hoppe mellem de mest interessante opgaver.

”Strukturerne omkring det danske arbejdsmarked er forældede. I dag handler det ikke om hænder, men om viden. Derfor skal der en ny model til, hvor vi som mennesker kan arbejde på en anden måde, som matcher det liv, vi gerne vil leve, og hvor virksomheder kan finde talenter på fleksible vilkår,” siger Mathias Linnemann, der er medstifter og adm. direktør i Worksome.

Foreløbig består Worksome af seks ansatte, som nu arbejder på at hente den næste kapitalindsprøjtning hjem, så de kan fortsætte deres vokseværk.

Fra selvsamme adresse på Holmen står adm. direktør og medstifter Linisha Palm og hendes seks kolleger bag en helt tredje platform, Soply, der forbinder designere, fotografer og andre kreative kræfter med den stribe af midlertidige job, som kendetegner den kreative branche. Soply har i dag 7.000 brugere fordelt på 130 lande.

”Vi disrupter den traditionelle tilgang til at matche job og kompetencer i den kreative branche,” siger Linisha Palm om forretningsideen bag Soply.

Hun kommer selv fra et reklamebureau, hvor hun ofte har siddet og manglet den rette person til en fotoopgave i Nørre Snede eller på Copacabana. Netop de erfaringer var afsættet for den nye platformsstartup.

”Branchen er vant til at bruge midlertidig arbejdskraft til at skalere op og ned, men det var ofte meget ineffektivt. Havde man ikke lige selv den rette person i sit netværk, så spurgte man måske på Facebook eller søgte på Google,” fortæller Linisha Palm.

Flere bliver både-og

De digitale danske platforme, der forbinder job med talent, er alle drevet af iværksættere, som tror på, at freelancearbejdsmarkedet fremover kun bliver større. Digitaliseringen gør det lettere for udbud og efterspørgsel at mødes, samtidig med at den form for arbejdsliv passer bedre ind i den enkeltes livsform.

Iværksætterne taler om frihed til at vælge arbejdstid og funktion, om børnefamilier, der kan rejse en måned til udlandet mellem forældrenes job, og om forældre, der i øvrigt arbejder, når de kan, uden at det koster på samværet med poderne. Og om millennial-generationen, der hele tiden vil udfordres af noget nyt og spændende, og om virksomheders muligheder for at engagere spidskompetencer, som de ikke har råd til at hyre ind på fuld tid.

Anna Ilsøe er lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet og desuden medlem af Ekspertpanel for Platformsøkonomi, der blev oprettet af HK og Akademikerne i slutningen af sidste år. Hun bekræfter, at der lige nu sker en vækst i antallet af platforme, hvilket muliggør, at flere danskere kan gå ind på freelancearbejdsmarkedet.

I praksis har det dog ikke betydet, at horder af lønmodtagere pludselig har skiftet fastansættelsen ud med en freelancetilværelse. I stedet viser statistikkerne, at folk i stigende grad bliver kombinatører, dvs. at de med afsæt i et fast job på fuld- eller deltid etablerer sig som selvstændig sideløbende med fastansættelsen.

For virksomhederne er de mange nye platforme især en fordel for små og mellemstore virksomheder, der måske ikke har råd til en fuldtidsakademiker, men som kan have stor glæde af at ansætte en højtuddannet medarbejder på deltid eller fra opgave til opgave.

Men platformene udfordrer også det nuværende arbejdsmarked. Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet i en række artikler om fremtidens arbejdsmarked, så presser de digitale platforme de eksisterende strukturer omkring det danske arbejdsmarked.

”Hvad sker der med pensionsopsparingen, med barselsordninger og sygedagpenge, med alt det, der i dag håndteres af overenskomsterne? Hele vores velfærdssystem, lovgivning og arbejdsmarkedsmodel bygger på, at man enten er lønmodtager eller selvstændig. Men mange, der tager opgaver via platformene, er begge dele. Det udfordrer fundamentet i vores arbejdsmarkedsregulering,” siger Anna Ilsøe.

Hun mener på den ene side, at udviklingen er drevet af den stigende automatisering. I takt med at flere job automatiseres, er der en forventning om, at en række traditionelle job forsvinder. Og det driver flere ud i freelancetilværelsen, mener hun. På den anden side gør teknologien bag platformene det netop muligt for job og kompetencer at mødes, og dermed kan platformene medvirke til at øge beskæftigelsen.

”Teknologien gør det nemt, og man har en forventning om, at folk vil arbejde mere, og at det vil øge beskæftigelsen. Men hvad gør vi med alt det, som i dag er bygget ind i overenskomsterne? Hele sikkerheden omkring den enkelte og for samfundet, der f.eks. kan stå med en kæmpe pensionsbyrde, hvis løst ansatte ikke har sparet nok op til pensionsalderen? Lige nu er vi i en opstartsfase, hvor vi forsøger at finde modeller, der kan håndtere den her udvikling – også på længere sigt,” siger Anna Ilsøe.

Den nye model

I Ekspertpanel for Platformsøkonomi sidder også folk fra fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationerne og de nye platformsstartups. Alle er på samme mission, der skal undersøge konsekvenser og afsøge nye modeller, der kan sikre, at den danske model kan overleve, men i en opgraderet og tidssvarende version.

”I mange år har vi været stolte af, at den danske model kan alt. Men i takt med, at nye ansættelsesformer breder sig, bliver det stadig sværere for vores model at favne og dække de mange nye grupper på arbejdsmarkedet. Det positive er, at mange af de nye selvstændige faktisk klarer sig rigtig godt,” siger Käthe Munk Ryom, der er chefkonsulent hos Akademikerne.

Hun understreger, at det stadig er de færreste danskere, der arbejder på den måde.

”Men det her er ikke et overgangsfænomen. Udviklingen er kommet for at blive. Derfor er alle involverede parter nødt til at have en dialog om, hvordan den danske arbejdsmarkedsmodel skal se ud, og hvordan vi kan tilpasse modellen til den nye virkelighed,” siger Käthe Munk Ryom.

Også i HK bekræfter faglig konsulent Kirstine Baloti, at flere af fagforbundets medlemmer flirter med de nye muligheder, som opstår via de digitale platforme. Hun tror dog ikke, at Danmark vil blive ramt i samme omfang som f.eks. USA, fordi vi netop i den danske model har et fleksibelt og velreguleret arbejdsmarked.

”De mere fastlåste arbejdsmarkeder rundt om i verden vil opleve en eksplosion i antallet af freelancere. Den danske model vil også til en vis grad blive tryktestet, men i første omgang har den holdt til presset. Det skal ikke være en sovepude, for flere vil kaste sig ud i det her, men jeg tror ikke, at der bliver tale om en dansk eksplosion,” siger Kirstine Baloti.

Det tror Simon Schmidt fra Temply til gengæld. Han forudser mindst en fordobling i andelen af danskere i midlertidige ansættelser inden for de næste fem år.

”I 2021 vil on demand-økonomien være dobbelt så stor som i dag. Det her er en tendens, der går stærkt. Alle statistikker viser, at det tordner frem. Og selv om Danmark ligger efter f.eks. det engelske og amerikanske marked, så vil det danske marked også stige,” lyder prognosen fra Simon Schmidt.