Staten kan blive lammet af storkonflikt

En konflikt på lærerområdet kan blive langt mere omfattende end hidtil antaget og komme til at lamme store dele af statens område, såsom ministerier, folketing, forsvar, fængsler og gymnasier.

Op imod 130.000 ansatte i staten kan ende i konflikt ligesom lærerne i de kommunale folkeskoler, fordi knap 15.000 undervisere på friskoler, efterskoler og andre undervisningsområder under staten endnu ikke har fået en aftale på plads.

Mens medier og politikere har rettet hele deres opmærksomhed mod lærernes topforhandler, Anders Bondo Christensen, og kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, i det tilspidsede drama om lærernes overenskomst på det kommunale område, kører der parallelt i Forligsinstitutionen et lige så stort drama om de statslige undervisere, der indtil nu har været totalt overset i den brede offentlighed.

Lykkes det ikke for forligskvinde Mette Christensen at finde en løsning for de statslige undervisere, kan det udløse konflikt på hele det statslige område og dermed lægge hele statsadministrationen øde, da der i så fald ikke eksisterer en overenskomstaftale for de ansatte i staten.

Flemming Vinther, formand for de statsansattes forhandlingsfællesskab, CFU, bekræfter over for Mandag Morgen, at der ikke er et forlig om de 130.000 ansatte i staten, før alle grupper har fået en aftale forhandlet på plads. Han agter at stå ”last og brast” med de statsansatte undervisere og leve op til den fælles musketered i CFU om, at ingen faggrupper bliver efterladt alene tilbage på perronen.

”Der er under ingen omstændigheder et CFU-forlig for de ansatte i staten, før alle er i hus. Det har finansminister Bjarne Corydon også meddelt. Så hvis ikke underviserne på statens område får en aftale, har vi ikke et CFU-forlig. Så har vi en konflikt. Og så må vi i CFU til den tid tage stilling til, hvordan vi skal håndtere det,” siger Flemming Vinther.

Konflikten spidser til

Når der indtil nu ikke har været fokus på de ansatte i staten, hænger det sammen med, at Flemming Vinther allerede den 8. februar blev enig med finansminister Bjarne Corydon om rammerne for et forlig på statens område for perioden 2013-2014. Det er blevet tolket, som om det omfattede alle statsligt ansatte.

Men det er ikke tilfældet.

Både finansministeren og CFU understregede da også dengang, at CFU-forliget blev indgået med forbehold for det statslige undervisningsområde. Samme dag blev finansministeren enig om nye arbejdstidsregler for gymnasielærerne, men han fik ikke landet en aftale for de cirka 15.000 undervisere på bl.a. de frie grundskoler – herunder privatskoler og efterskoler – erhvervsskoler og produktionsskoler. Se tekstboks.

De 15.000 undervisere

Efterfølgende har Finansministeriet fundet det nødvendigt at varsle lockout for de berørte lærergrupper i et forsøg på at få mere fremdrift i forhandlingerne. Lockouten kan træde i kraft den 1. april og er arbejdsgivernes modsvar til lønmodtagernes strejkevåben.

Reelt set ligger hele CFU-forliget derfor nu i Forligsinstitutionen. Her skal forligskvinde Mette Christensen forsøge at finde en løsning mellem parterne, der har Moderniseringsstyrelsen på den ene side af bordet og Lærernes Centralorganisation, med Anders Bondo Christensen som formand, på den anden side. Anders Bondo er dermed hovedforhandler på både det kommunale og det statslige område.

Parterne har haft deres første møde i Forligsinstitutionen og skal mødes igen på tirsdag i næste uge. Dagen efter – den 20. marts – har Danmarks Lærerforening sammen med Frie Skolers Lærerforening og Uddannelsesforbundet indkaldt til fælles demonstrationer i København, Aarhus, Aalborg og Odense i forsøg på at lægge yderligere pres på arbejdsgivere.

Den tilspidsende situation betyder, at formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er blevet en helt central nøglespiller i de aktuelle overenskomstforhandlinger, selv om han er forholdsvis ukendt i den brede offentlighed. Foreningen, der tæller cirka 10.000 medlemmer, holder ekstraordinært repræsentantskabsmøde mandag den 25. marts i Odense for at tage stilling til den dramatiske situation.

Én for alle, alle for én

Formanden for de statsansattes forhandlingsfællesskab, Flemming Vinther, agter ikke at bryde den fælles musketered om ”én for alle, alle for én” mellem de 130.000 ansatte i staten:

”Vi har en musketered, og den står vi last og brast omkring,” siger Flemming Vinther.

Men er du indstillet på at bryde musketereden, så det i givet fald ikke betyder en samlet konflikt med 130.000 ansatte?

”Hvis vi når dertil, at vi ikke har et CFU-forlig, så er det ikke specielt afgørende, hvem der er årsag til, at det ikke er tilfældet. Så er det os alle, der har et fælles problem, og så må vi finde en løsning på det,” siger Flemming Vinther.

Men det kan i realiteten betyde, at 130.000 ansatte i staten kan komme i konflikt?

”I første omgang vil det betyde, at vi ikke har en aftale for 130.000 ansatte i staten. Foreløbig er der kun varslet lockout fra 1. april for de undervisningsområder på statens område, som ikke er i hus. Men jeg har en klar forventning om, at der bliver fundet et resultat i Forligsinstitutionen. Det arbejder vi alle benhårdt på med forligskvindens hjælp. Ingen stræber jo efter en konflikt.”

En konflikt kan jo betyde, at ministerier, Folketinget, fængsler, gymnasier, forsvaret og andre dele af staten kan blive lammet i flere dage?

”Det vil forudsætte, at vi går i konflikt. Og jeg vil gerne understrege, at vi ikke har varslet konflikt, og at vi ikke ønsker det. Det er arbejdsgiverne, som med deres lockout-varsel har valgt at bringe konfliktvåbnet i spil. Og det er jo heller ikke sådan, at staten kommer til at ligge øde hen fra den 1. april. Hvis vi skulle sende konfliktvarsel, vil der under alle omstændigheder gå en måned, før en strejke i givet fald vil træde i kraft. Hvis arbejdsgiverne vil lockoute den øvrige del af de statsligt ansatte, skal de også sende et varsel en måned i forvejen. I det øjeblik, hvor forligskvinden konstaterer et sammenbrud – hvad jeg ikke håber vil ske – vil vi i CFU sætte os sammen for at finde ud af, hvordan vi skal håndtere situationen,” siger Flemming Vinther.

Hvor langt rækker solidariteten?

Rent teoretisk kan man godt forestille sig, at det lykkes forligskvinde Mette Christensen at finde en løsning for lærerne på det statslige område, men at det ikke er muligt på det kommunale.

I praksis forekommer det dog ikke særlig sandsynligt. Der sker uden tvivl en form for koordinering af forhandlingerne i Forligsinstitutionen på de to områder. Og da Anders Bondo sidder med ved begge forhandlingsborde, kan han få svært ved at forklare sit bagland, hvordan han i givet fald kan indgå en aftale på det ene område, men ikke på det andet.

Skulle det alligevel ske, at det kun er forhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening, der bryder sammen, er det svært at spå om, hvor stor konflikten bliver, og hvor længe den varer. Foreløbig møder lærerne stor sympati fra de øvrige forbund i fagbevægelsen.

Forhandlingsfællesskabet KTO har besluttet at udskyde sin stillingtagen til den samlede overenskomst for de 550.000 ansatte, som KL og KTO indgik tilbage i februar, i sympati med lærerne, for netop ikke at efterlade dem alene på perronen.

Også et samlet forhandlingsudvalg i Sundhedskartellet har udsat sin godkendelse af det forlig, som det for nylig indgik med regionerne, og som omfatter 100.000 sygeplejersker og andre sundhedsansatte.

Men en ting er at vise sin solidaritet i den nuværende situation for at sætte arbejdsgiverne under pres. Noget helt andet er, om solidariteten rækker så langt, at andre faggrupper går i sympatikonflikt.

Den mulighed er blevet stadig sværere at få øje på, i takt med at målinger i forskellige medier viser stor folkelig opbakning til KL’s krav om, at lærernes fordeling af arbejdstiden mellem undervisning, forberedelse og møder skal aftales med skolelederne på de enkelte skoler. Senest har en TNS Gallup-måling i Berlingske vist, at 64 pct. af danskerne enten er ”enige” eller ”overvejende enige” i, at det er skoleledernes ret at lede og fordele arbejdet. Kun 24 pct. er på lærernes side.

Samtidig har hovedorganisationen FTF, som Danmarks Lærerforening hører under, heller ikke samme tradition for sympatikonflikter som LO, hvor der findes fastere rammer på det område.

Hvis konflikten breder sig til også at omfatte de ansatte i staten, vil den i givet fald komme til at lamme så store og vigtige dele af hele det danske samfund, at regeringen kan blive tvunget til et hurtigt indgreb.

Hvorvidt det bliver tilfældet, afhænger dog bl.a. af de centrale nøglespillere som Anders Bondo Christensen, Michael Ziegler, Flemming Vinther – og den relativt ukendte Uffe Rostrup.

Forrige artikel Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd Næste artikel Regeringens digitale plan fastholder A- og B-hold
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.