Staten kan blive lammet af storkonflikt

En konflikt på lærerområdet kan blive langt mere omfattende end hidtil antaget og komme til at lamme store dele af statens område, såsom ministerier, folketing, forsvar, fængsler og gymnasier.

Op imod 130.000 ansatte i staten kan ende i konflikt ligesom lærerne i de kommunale folkeskoler, fordi knap 15.000 undervisere på friskoler, efterskoler og andre undervisningsområder under staten endnu ikke har fået en aftale på plads.

Mens medier og politikere har rettet hele deres opmærksomhed mod lærernes topforhandler, Anders Bondo Christensen, og kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, i det tilspidsede drama om lærernes overenskomst på det kommunale område, kører der parallelt i Forligsinstitutionen et lige så stort drama om de statslige undervisere, der indtil nu har været totalt overset i den brede offentlighed.

Lykkes det ikke for forligskvinde Mette Christensen at finde en løsning for de statslige undervisere, kan det udløse konflikt på hele det statslige område og dermed lægge hele statsadministrationen øde, da der i så fald ikke eksisterer en overenskomstaftale for de ansatte i staten.

Flemming Vinther, formand for de statsansattes forhandlingsfællesskab, CFU, bekræfter over for Mandag Morgen, at der ikke er et forlig om de 130.000 ansatte i staten, før alle grupper har fået en aftale forhandlet på plads. Han agter at stå ”last og brast” med de statsansatte undervisere og leve op til den fælles musketered i CFU om, at ingen faggrupper bliver efterladt alene tilbage på perronen.

”Der er under ingen omstændigheder et CFU-forlig for de ansatte i staten, før alle er i hus. Det har finansminister Bjarne Corydon også meddelt. Så hvis ikke underviserne på statens område får en aftale, har vi ikke et CFU-forlig. Så har vi en konflikt. Og så må vi i CFU til den tid tage stilling til, hvordan vi skal håndtere det,” siger Flemming Vinther.

Konflikten spidser til

Når der indtil nu ikke har været fokus på de ansatte i staten, hænger det sammen med, at Flemming Vinther allerede den 8. februar blev enig med finansminister Bjarne Corydon om rammerne for et forlig på statens område for perioden 2013-2014. Det er blevet tolket, som om det omfattede alle statsligt ansatte.

Men det er ikke tilfældet.

Både finansministeren og CFU understregede da også dengang, at CFU-forliget blev indgået med forbehold for det statslige undervisningsområde. Samme dag blev finansministeren enig om nye arbejdstidsregler for gymnasielærerne, men han fik ikke landet en aftale for de cirka 15.000 undervisere på bl.a. de frie grundskoler – herunder privatskoler og efterskoler – erhvervsskoler og produktionsskoler. Se tekstboks.

De 15.000 undervisere

Efterfølgende har Finansministeriet fundet det nødvendigt at varsle lockout for de berørte lærergrupper i et forsøg på at få mere fremdrift i forhandlingerne. Lockouten kan træde i kraft den 1. april og er arbejdsgivernes modsvar til lønmodtagernes strejkevåben.

Reelt set ligger hele CFU-forliget derfor nu i Forligsinstitutionen. Her skal forligskvinde Mette Christensen forsøge at finde en løsning mellem parterne, der har Moderniseringsstyrelsen på den ene side af bordet og Lærernes Centralorganisation, med Anders Bondo Christensen som formand, på den anden side. Anders Bondo er dermed hovedforhandler på både det kommunale og det statslige område.

Parterne har haft deres første møde i Forligsinstitutionen og skal mødes igen på tirsdag i næste uge. Dagen efter – den 20. marts – har Danmarks Lærerforening sammen med Frie Skolers Lærerforening og Uddannelsesforbundet indkaldt til fælles demonstrationer i København, Aarhus, Aalborg og Odense i forsøg på at lægge yderligere pres på arbejdsgivere.

Den tilspidsende situation betyder, at formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er blevet en helt central nøglespiller i de aktuelle overenskomstforhandlinger, selv om han er forholdsvis ukendt i den brede offentlighed. Foreningen, der tæller cirka 10.000 medlemmer, holder ekstraordinært repræsentantskabsmøde mandag den 25. marts i Odense for at tage stilling til den dramatiske situation.

Én for alle, alle for én

Formanden for de statsansattes forhandlingsfællesskab, Flemming Vinther, agter ikke at bryde den fælles musketered om ”én for alle, alle for én” mellem de 130.000 ansatte i staten:

”Vi har en musketered, og den står vi last og brast omkring,” siger Flemming Vinther.

Men er du indstillet på at bryde musketereden, så det i givet fald ikke betyder en samlet konflikt med 130.000 ansatte?

”Hvis vi når dertil, at vi ikke har et CFU-forlig, så er det ikke specielt afgørende, hvem der er årsag til, at det ikke er tilfældet. Så er det os alle, der har et fælles problem, og så må vi finde en løsning på det,” siger Flemming Vinther.

Men det kan i realiteten betyde, at 130.000 ansatte i staten kan komme i konflikt?

”I første omgang vil det betyde, at vi ikke har en aftale for 130.000 ansatte i staten. Foreløbig er der kun varslet lockout fra 1. april for de undervisningsområder på statens område, som ikke er i hus. Men jeg har en klar forventning om, at der bliver fundet et resultat i Forligsinstitutionen. Det arbejder vi alle benhårdt på med forligskvindens hjælp. Ingen stræber jo efter en konflikt.”

En konflikt kan jo betyde, at ministerier, Folketinget, fængsler, gymnasier, forsvaret og andre dele af staten kan blive lammet i flere dage?

”Det vil forudsætte, at vi går i konflikt. Og jeg vil gerne understrege, at vi ikke har varslet konflikt, og at vi ikke ønsker det. Det er arbejdsgiverne, som med deres lockout-varsel har valgt at bringe konfliktvåbnet i spil. Og det er jo heller ikke sådan, at staten kommer til at ligge øde hen fra den 1. april. Hvis vi skulle sende konfliktvarsel, vil der under alle omstændigheder gå en måned, før en strejke i givet fald vil træde i kraft. Hvis arbejdsgiverne vil lockoute den øvrige del af de statsligt ansatte, skal de også sende et varsel en måned i forvejen. I det øjeblik, hvor forligskvinden konstaterer et sammenbrud – hvad jeg ikke håber vil ske – vil vi i CFU sætte os sammen for at finde ud af, hvordan vi skal håndtere situationen,” siger Flemming Vinther.

Hvor langt rækker solidariteten?

Rent teoretisk kan man godt forestille sig, at det lykkes forligskvinde Mette Christensen at finde en løsning for lærerne på det statslige område, men at det ikke er muligt på det kommunale.

I praksis forekommer det dog ikke særlig sandsynligt. Der sker uden tvivl en form for koordinering af forhandlingerne i Forligsinstitutionen på de to områder. Og da Anders Bondo sidder med ved begge forhandlingsborde, kan han få svært ved at forklare sit bagland, hvordan han i givet fald kan indgå en aftale på det ene område, men ikke på det andet.

Skulle det alligevel ske, at det kun er forhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening, der bryder sammen, er det svært at spå om, hvor stor konflikten bliver, og hvor længe den varer. Foreløbig møder lærerne stor sympati fra de øvrige forbund i fagbevægelsen.

Forhandlingsfællesskabet KTO har besluttet at udskyde sin stillingtagen til den samlede overenskomst for de 550.000 ansatte, som KL og KTO indgik tilbage i februar, i sympati med lærerne, for netop ikke at efterlade dem alene på perronen.

Også et samlet forhandlingsudvalg i Sundhedskartellet har udsat sin godkendelse af det forlig, som det for nylig indgik med regionerne, og som omfatter 100.000 sygeplejersker og andre sundhedsansatte.

Men en ting er at vise sin solidaritet i den nuværende situation for at sætte arbejdsgiverne under pres. Noget helt andet er, om solidariteten rækker så langt, at andre faggrupper går i sympatikonflikt.

Den mulighed er blevet stadig sværere at få øje på, i takt med at målinger i forskellige medier viser stor folkelig opbakning til KL’s krav om, at lærernes fordeling af arbejdstiden mellem undervisning, forberedelse og møder skal aftales med skolelederne på de enkelte skoler. Senest har en TNS Gallup-måling i Berlingske vist, at 64 pct. af danskerne enten er ”enige” eller ”overvejende enige” i, at det er skoleledernes ret at lede og fordele arbejdet. Kun 24 pct. er på lærernes side.

Samtidig har hovedorganisationen FTF, som Danmarks Lærerforening hører under, heller ikke samme tradition for sympatikonflikter som LO, hvor der findes fastere rammer på det område.

Hvis konflikten breder sig til også at omfatte de ansatte i staten, vil den i givet fald komme til at lamme så store og vigtige dele af hele det danske samfund, at regeringen kan blive tvunget til et hurtigt indgreb.

Hvorvidt det bliver tilfældet, afhænger dog bl.a. af de centrale nøglespillere som Anders Bondo Christensen, Michael Ziegler, Flemming Vinther – og den relativt ukendte Uffe Rostrup.

Forrige artikel Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd Næste artikel Regeringens digitale plan fastholder A- og B-hold
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.