Statstilskud kan ikke redde SAS i længden

Krisen i det traditionsrige skandinaviske luftfartsselskab, SAS, er nu en overlevelseskamp. Forleden fremlagde selskabet et ekstraordinært regnskab, der viser, at SAS siden årsskiftet har tabt 730 millioner kr., og trods flere sparerunder og lønnedgang for de ansatte ser fremtiden sort ud.

Koncernchef Mats Jansson kan glæde sig over en lille stigning i passagerantallet på 2,1 pct. i marts. Men indtjeningen halter bagefter.

Skriften står på væggen. I den forløbne uge meddelte British Airways, at man fusionerer med spanske Iberia. US Airways og United har indledt fusionsforhandlinger. Og AirFrance og KLM er allerede lagt sammen.

Lavprisselskaberne æder sig ind på markedet under krisen, og de gamle statsejede selskaber går enten ned eller tvinges til at fusionere.

Den danske regering står klar til at pumpe over en halv milliard kr. ind i selskabet, og også regeringerne i Norge og Sverige har lovet at skyde penge ind i selskabet i forbindelse med emissionen af nye aktier. De handles til skrotpriser for tiden, og de internationale kreditvurderinger er på det lave C-niveau.

Samtidig viser en ny meningsmåling, foretaget af Megafon for TV2 og Politiken, at SAS ikke har den store folkelige opbakning mere. Hver anden dansker siger nej til at pumpe flere skattekroner i selskabet, mens kun hver tredje er tilhænger af redningsaktionen.

En epoke med nationale flyselskaber er ved at rinde ud. SAS har næppe andre muligheder i de næste få år end at søge endeligt ud på markedet. Det bedste håb synes efterhånden at være at lade tyske Lufthansa træde til som den hvide ridder.