Innovation lyder dejligt. Det er sprængfyldt af energi, nye og bedre måder at gøre tingene på og måske endda bedre udnyttelse af tid og penge. Vi kan blive mere raske, vores børn kan blive gladere og klogere … Hvem kan være imod det?

Men når vi fokuserer på ”det nye”, risikerer vi at glemme det gamle, der virker. Løsninger, selv de, som har vist stensikre resultater, der bakkes op af forskning, bliver overset. Det sker, når vi glemmer, at selvom et givent problem er ”nyt hos os”, kan det alligevel godt være, at andre har tænkt over det før og måske endda løst det.

Det lyder som en god – og måske endda lidt banal ide – at man tjekker, om der er en løsning derude, inden man forsøger at bygge sin egen. Men det er alligevel notorisk svært.

Derfor er det også et af temaerne, når 1.200 velfærdsledere mødes i dag d. 22. januar til Velfærdens Innovationsdag 2015. Her samler Mandag Morgen 50 bud på gode produkter, projekter eller metoder, der er lige til at plukke – eller til at lade sig inspirere af. Vi tror nemlig, at noget af det, der skal til, er, at de mennesker, som skaber løsningerne, mødes. Så formidlingen af erfaringer ikke er ensrettet, men skræddersyet, som den bliver i dialogen, når den ene spørger, og den anden svarer.

Så selvom vi har talt om spredning og kopiering i mange år, er det stadig småt med de gode eksempler på spredning i stor skala – vi kender dem næsten ved fornavn – TeleCare og Fredericiamodellen/Længst muligt i eget liv-projektet kunne være et par af dem. De to eksempler illustrerer noget af spændvidden – mens regionerne har testet TeleCare i en region for siden at genbruge den samme i de fire andre, er Længst muligt i eget liv-projektet langt fra defineret i detaljen.

Og selvom det langt fra er så nemt, som det lyder, at kopiere de gode løsninger, så ser jeg flere bevægelser, som peger i retning af, at fremtidens velfærd er tyvstjålet.

Kultur på tværs

Vil man arbejde i den retning, er den første forudsætning selvfølgelig, at man overhovedet ser muligheden. Og det er også et godt sted at starte. I Silkeborg Kommune, hvor man er i gang med at tackle problematikken, var det i hvert fald ikke standardprocedure, at man tænkte i kopibaner, fortæller Laila Mariann Hansen. Hende vender jeg tilbage til.

Men der skal mere til, for vi er ikke vant til at prale med, at vi kopierer. Faktisk er det i de fleste sammenhænge – i skolen, i designet af den nyeste smartphone, eller til melodigrandprixet – upopulært, ugleset og ofte også ulovligt.

Oveni har vi et kommunalt selvstyre, som netop er bygget på ideen om lokale forskelligheder.

”Det med at være først – komme på forsiden af avisen, det er jo noget, jeg som direktør er rigtig glad for. Jeg vil gerne sætte mit fingeraftryk, og det vil politikerne selvfølgelig også gerne. Derfor ligger det nok også i vores belønningssystem, at vi anerkender dem, som kommer med det nye,” siger Lars Rasmussen, Senior- og Socialdirektør i Kolding Kommune.

Alle vil gerne være ophavsmænd til nye og bedre løsninger, og det er der ikke noget galt i. Men vi skal nok blive bedre til også at belønne de gode kopier. For det er en vigtig opgave at få gjort det tydeligt over for både medarbejdere og samarbejdspartnere, at netop det intelligente genbrug vil vi gerne se mere af, siger han.

Tit og ofte er der meget at hente ved at være early adopter frem for first mover. Er man heldig, er de værste børnesygdomme klaret, og man kan starte direkte i første klasse. Den logik må matche et system, som ikke holder af at tage chancer og endnu mindre af at lave fejl.

”Det giver god mening at se på, hvad andre gør. I det offentlige er vi ikke underlagt de samme patentregler som i det private, så det er både smart og legalt, at vi stjæler fra hinanden,” siger Laila Mariann Hansen, der er initiativtager til Copycat-prisen, som er Silkeborgs initiativ til at anerkende kopisterne.

Logikken bag den var, at der var behov for være meget tydelige omkring, at man altså også fejrer dem, som kopierer godt. Årets Copycat uddeles til den arbejdsplads eller afdeling, der har været bedst til at kopiere en løsning ”udefra”.

Fra dinosaurer til kopikatte

En anden forhindring er den alment menneskelige reaktion, at hvis løsningen er opfundet et andet sted, så er det langt fra sikkert, at den kan passe til mine og vores særlige forudsætninger – det er det, der også kaldes not invented here-syndromet. Bliver man først enig med sig selv om, at man er for særlig, kan dinosaurerne græsse i fred uden at blive forstyrret af andres erfaringer.

I Kolding Kommune er der tradition for at søge inspiration udenbys, for eksempel på studieture, men Lars Rasmussen genkender alligevel problematikken.

I 2012 var vi – en gruppe af gode folk fra et antal danske kommuner og undertegnede – taget af sted for at studere borgerbudgetter som en måde at give gode rammer for, at borgerne selv kan gøre noget for, at det bliver rarere at bo i deres område. Lars Rasmussen husker tydeligt turen og fortæller, at det er første og eneste gang, han har været med til at kopiere en løsning så direkte:

”Alle syntes det var spændende, men der var også flere, der sagde, det er da fint, at det virker i England, men har de ikke også en helt anden tradition for at samles i omkring menigheder. Men vi blev alligevel blæst bagover af deres resultater og besluttede faktisk at forsøge at kopiere dem 1:1.”

De bed på, fortæller han, fordi konceptet borgerbudgetter giver magt tilbage til borgerne, og det matchede den nye strategi om at satse på at bygge borgernes selvværd. Her er pointen, at det er et godt udgangspunkt for kopiering, at løsningen matcher værdierne derhjemme.

Og når et nyt program eller en ny løsning kan vise gode resultater for borgerne, så er der vel ikke noget godt argument for ikke at kopiere.

Er man – på trods af gode argumenter om kopimekanikkens velsignelser – alligevel rigtig glad for at få idéer og udvikle egne løsninger, er det heldigvis også sådan, at kopiering er et rigtig godt udgangspunkt for innovation. Når vi genskaber løsninger, der har virket et sted, på et nyt område med nye brugere, er det næsten umuligt at undgå, at det giver nye muligheder for udvikling. Og så kan vi forhåbentlig bygge ovenpå og få mere effekt, i stedet for at bygge ved siden af.

På den måde er kopiering og innovation to sider af samme sag.

Både Lars Rasmussen og Laila Mariann Hansen er i øvrigt at finde på Velfærdens Innovationsdag 2015. Her er Laila en del af Løsningsgalleriet, hvor 50 repræsentanter for gode løsninger er klar til at dele viden og erfaringer.

Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.