Stjæl velfærden

Alt peger i retning af, at fremtidens velfærd er tyvstjålet. Men det er langt fra så nemt, som det lyder, at kopiere de gode løsninger. Første skridt er at se muligheden i at kopiere de gode idéer.

Innovation lyder dejligt. Det er sprængfyldt af energi, nye og bedre måder at gøre tingene på og måske endda bedre udnyttelse af tid og penge. Vi kan blive mere raske, vores børn kan blive gladere og klogere … Hvem kan være imod det?

Men når vi fokuserer på ”det nye”, risikerer vi at glemme det gamle, der virker. Løsninger, selv de, som har vist stensikre resultater, der bakkes op af forskning, bliver overset. Det sker, når vi glemmer, at selvom et givent problem er ”nyt hos os”, kan det alligevel godt være, at andre har tænkt over det før og måske endda løst det.

Det lyder som en god – og måske endda lidt banal ide – at man tjekker, om der er en løsning derude, inden man forsøger at bygge sin egen. Men det er alligevel notorisk svært.

Derfor er det også et af temaerne, når 1.200 velfærdsledere mødes i dag d. 22. januar til Velfærdens Innovationsdag 2015. Her samler Mandag Morgen 50 bud på gode produkter, projekter eller metoder, der er lige til at plukke – eller til at lade sig inspirere af. Vi tror nemlig, at noget af det, der skal til, er, at de mennesker, som skaber løsningerne, mødes. Så formidlingen af erfaringer ikke er ensrettet, men skræddersyet, som den bliver i dialogen, når den ene spørger, og den anden svarer.

Så selvom vi har talt om spredning og kopiering i mange år, er det stadig småt med de gode eksempler på spredning i stor skala – vi kender dem næsten ved fornavn – TeleCare og Fredericiamodellen/Længst muligt i eget liv-projektet kunne være et par af dem. De to eksempler illustrerer noget af spændvidden – mens regionerne har testet TeleCare i en region for siden at genbruge den samme i de fire andre, er Længst muligt i eget liv-projektet langt fra defineret i detaljen.

Og selvom det langt fra er så nemt, som det lyder, at kopiere de gode løsninger, så ser jeg flere bevægelser, som peger i retning af, at fremtidens velfærd er tyvstjålet.

Kultur på tværs

Vil man arbejde i den retning, er den første forudsætning selvfølgelig, at man overhovedet ser muligheden. Og det er også et godt sted at starte. I Silkeborg Kommune, hvor man er i gang med at tackle problematikken, var det i hvert fald ikke standardprocedure, at man tænkte i kopibaner, fortæller Laila Mariann Hansen. Hende vender jeg tilbage til.

Men der skal mere til, for vi er ikke vant til at prale med, at vi kopierer. Faktisk er det i de fleste sammenhænge – i skolen, i designet af den nyeste smartphone, eller til melodigrandprixet – upopulært, ugleset og ofte også ulovligt.

Oveni har vi et kommunalt selvstyre, som netop er bygget på ideen om lokale forskelligheder.

”Det med at være først – komme på forsiden af avisen, det er jo noget, jeg som direktør er rigtig glad for. Jeg vil gerne sætte mit fingeraftryk, og det vil politikerne selvfølgelig også gerne. Derfor ligger det nok også i vores belønningssystem, at vi anerkender dem, som kommer med det nye,” siger Lars Rasmussen, Senior- og Socialdirektør i Kolding Kommune.

[quote align="left" author=""]Når et nyt program eller en ny løsning kan vise gode resultater for borgerne, så er der vel ikke noget godt argument for ikke at kopiere.[/quote]

Alle vil gerne være ophavsmænd til nye og bedre løsninger, og det er der ikke noget galt i. Men vi skal nok blive bedre til også at belønne de gode kopier. For det er en vigtig opgave at få gjort det tydeligt over for både medarbejdere og samarbejdspartnere, at netop det intelligente genbrug vil vi gerne se mere af, siger han.

Tit og ofte er der meget at hente ved at være early adopter frem for first mover. Er man heldig, er de værste børnesygdomme klaret, og man kan starte direkte i første klasse. Den logik må matche et system, som ikke holder af at tage chancer og endnu mindre af at lave fejl.

”Det giver god mening at se på, hvad andre gør. I det offentlige er vi ikke underlagt de samme patentregler som i det private, så det er både smart og legalt, at vi stjæler fra hinanden,” siger Laila Mariann Hansen, der er initiativtager til Copycat-prisen, som er Silkeborgs initiativ til at anerkende kopisterne.

Logikken bag den var, at der var behov for være meget tydelige omkring, at man altså også fejrer dem, som kopierer godt. Årets Copycat uddeles til den arbejdsplads eller afdeling, der har været bedst til at kopiere en løsning ”udefra”.

Fra dinosaurer til kopikatte

En anden forhindring er den alment menneskelige reaktion, at hvis løsningen er opfundet et andet sted, så er det langt fra sikkert, at den kan passe til mine og vores særlige forudsætninger – det er det, der også kaldes not invented here-syndromet. Bliver man først enig med sig selv om, at man er for særlig, kan dinosaurerne græsse i fred uden at blive forstyrret af andres erfaringer.

I Kolding Kommune er der tradition for at søge inspiration udenbys, for eksempel på studieture, men Lars Rasmussen genkender alligevel problematikken.

I 2012 var vi – en gruppe af gode folk fra et antal danske kommuner og undertegnede – taget af sted for at studere borgerbudgetter som en måde at give gode rammer for, at borgerne selv kan gøre noget for, at det bliver rarere at bo i deres område. Lars Rasmussen husker tydeligt turen og fortæller, at det er første og eneste gang, han har været med til at kopiere en løsning så direkte:

”Alle syntes det var spændende, men der var også flere, der sagde, det er da fint, at det virker i England, men har de ikke også en helt anden tradition for at samles i omkring menigheder. Men vi blev alligevel blæst bagover af deres resultater og besluttede faktisk at forsøge at kopiere dem 1:1.”

De bed på, fortæller han, fordi konceptet borgerbudgetter giver magt tilbage til borgerne, og det matchede den nye strategi om at satse på at bygge borgernes selvværd. Her er pointen, at det er et godt udgangspunkt for kopiering, at løsningen matcher værdierne derhjemme.

Og når et nyt program eller en ny løsning kan vise gode resultater for borgerne, så er der vel ikke noget godt argument for ikke at kopiere.

Er man – på trods af gode argumenter om kopimekanikkens velsignelser – alligevel rigtig glad for at få idéer og udvikle egne løsninger, er det heldigvis også sådan, at kopiering er et rigtig godt udgangspunkt for innovation. Når vi genskaber løsninger, der har virket et sted, på et nyt område med nye brugere, er det næsten umuligt at undgå, at det giver nye muligheder for udvikling. Og så kan vi forhåbentlig bygge ovenpå og få mere effekt, i stedet for at bygge ved siden af.

På den måde er kopiering og innovation to sider af samme sag.

Både Lars Rasmussen og Laila Mariann Hansen er i øvrigt at finde på Velfærdens Innovationsdag 2015. Her er Laila en del af Løsningsgalleriet, hvor 50 repræsentanter for gode løsninger er klar til at dele viden og erfaringer.


Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel “Getting to Denmark” Næste artikel En smartphone på fire hjul

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.