Stjæl velfærden

Alt peger i retning af, at fremtidens velfærd er tyvstjålet. Men det er langt fra så nemt, som det lyder, at kopiere de gode løsninger. Første skridt er at se muligheden i at kopiere de gode idéer.

Innovation lyder dejligt. Det er sprængfyldt af energi, nye og bedre måder at gøre tingene på og måske endda bedre udnyttelse af tid og penge. Vi kan blive mere raske, vores børn kan blive gladere og klogere … Hvem kan være imod det?

Men når vi fokuserer på ”det nye”, risikerer vi at glemme det gamle, der virker. Løsninger, selv de, som har vist stensikre resultater, der bakkes op af forskning, bliver overset. Det sker, når vi glemmer, at selvom et givent problem er ”nyt hos os”, kan det alligevel godt være, at andre har tænkt over det før og måske endda løst det.

Det lyder som en god – og måske endda lidt banal ide – at man tjekker, om der er en løsning derude, inden man forsøger at bygge sin egen. Men det er alligevel notorisk svært.

Derfor er det også et af temaerne, når 1.200 velfærdsledere mødes i dag d. 22. januar til Velfærdens Innovationsdag 2015. Her samler Mandag Morgen 50 bud på gode produkter, projekter eller metoder, der er lige til at plukke – eller til at lade sig inspirere af. Vi tror nemlig, at noget af det, der skal til, er, at de mennesker, som skaber løsningerne, mødes. Så formidlingen af erfaringer ikke er ensrettet, men skræddersyet, som den bliver i dialogen, når den ene spørger, og den anden svarer.

Så selvom vi har talt om spredning og kopiering i mange år, er det stadig småt med de gode eksempler på spredning i stor skala – vi kender dem næsten ved fornavn – TeleCare og Fredericiamodellen/Længst muligt i eget liv-projektet kunne være et par af dem. De to eksempler illustrerer noget af spændvidden – mens regionerne har testet TeleCare i en region for siden at genbruge den samme i de fire andre, er Længst muligt i eget liv-projektet langt fra defineret i detaljen.

Og selvom det langt fra er så nemt, som det lyder, at kopiere de gode løsninger, så ser jeg flere bevægelser, som peger i retning af, at fremtidens velfærd er tyvstjålet.

Kultur på tværs

Vil man arbejde i den retning, er den første forudsætning selvfølgelig, at man overhovedet ser muligheden. Og det er også et godt sted at starte. I Silkeborg Kommune, hvor man er i gang med at tackle problematikken, var det i hvert fald ikke standardprocedure, at man tænkte i kopibaner, fortæller Laila Mariann Hansen. Hende vender jeg tilbage til.

Men der skal mere til, for vi er ikke vant til at prale med, at vi kopierer. Faktisk er det i de fleste sammenhænge – i skolen, i designet af den nyeste smartphone, eller til melodigrandprixet – upopulært, ugleset og ofte også ulovligt.

Oveni har vi et kommunalt selvstyre, som netop er bygget på ideen om lokale forskelligheder.

”Det med at være først – komme på forsiden af avisen, det er jo noget, jeg som direktør er rigtig glad for. Jeg vil gerne sætte mit fingeraftryk, og det vil politikerne selvfølgelig også gerne. Derfor ligger det nok også i vores belønningssystem, at vi anerkender dem, som kommer med det nye,” siger Lars Rasmussen, Senior- og Socialdirektør i Kolding Kommune.

[quote align="left" author=""]Når et nyt program eller en ny løsning kan vise gode resultater for borgerne, så er der vel ikke noget godt argument for ikke at kopiere.[/quote]

Alle vil gerne være ophavsmænd til nye og bedre løsninger, og det er der ikke noget galt i. Men vi skal nok blive bedre til også at belønne de gode kopier. For det er en vigtig opgave at få gjort det tydeligt over for både medarbejdere og samarbejdspartnere, at netop det intelligente genbrug vil vi gerne se mere af, siger han.

Tit og ofte er der meget at hente ved at være early adopter frem for first mover. Er man heldig, er de værste børnesygdomme klaret, og man kan starte direkte i første klasse. Den logik må matche et system, som ikke holder af at tage chancer og endnu mindre af at lave fejl.

”Det giver god mening at se på, hvad andre gør. I det offentlige er vi ikke underlagt de samme patentregler som i det private, så det er både smart og legalt, at vi stjæler fra hinanden,” siger Laila Mariann Hansen, der er initiativtager til Copycat-prisen, som er Silkeborgs initiativ til at anerkende kopisterne.

Logikken bag den var, at der var behov for være meget tydelige omkring, at man altså også fejrer dem, som kopierer godt. Årets Copycat uddeles til den arbejdsplads eller afdeling, der har været bedst til at kopiere en løsning ”udefra”.

Fra dinosaurer til kopikatte

En anden forhindring er den alment menneskelige reaktion, at hvis løsningen er opfundet et andet sted, så er det langt fra sikkert, at den kan passe til mine og vores særlige forudsætninger – det er det, der også kaldes not invented here-syndromet. Bliver man først enig med sig selv om, at man er for særlig, kan dinosaurerne græsse i fred uden at blive forstyrret af andres erfaringer.

I Kolding Kommune er der tradition for at søge inspiration udenbys, for eksempel på studieture, men Lars Rasmussen genkender alligevel problematikken.

I 2012 var vi – en gruppe af gode folk fra et antal danske kommuner og undertegnede – taget af sted for at studere borgerbudgetter som en måde at give gode rammer for, at borgerne selv kan gøre noget for, at det bliver rarere at bo i deres område. Lars Rasmussen husker tydeligt turen og fortæller, at det er første og eneste gang, han har været med til at kopiere en løsning så direkte:

”Alle syntes det var spændende, men der var også flere, der sagde, det er da fint, at det virker i England, men har de ikke også en helt anden tradition for at samles i omkring menigheder. Men vi blev alligevel blæst bagover af deres resultater og besluttede faktisk at forsøge at kopiere dem 1:1.”

De bed på, fortæller han, fordi konceptet borgerbudgetter giver magt tilbage til borgerne, og det matchede den nye strategi om at satse på at bygge borgernes selvværd. Her er pointen, at det er et godt udgangspunkt for kopiering, at løsningen matcher værdierne derhjemme.

Og når et nyt program eller en ny løsning kan vise gode resultater for borgerne, så er der vel ikke noget godt argument for ikke at kopiere.

Er man – på trods af gode argumenter om kopimekanikkens velsignelser – alligevel rigtig glad for at få idéer og udvikle egne løsninger, er det heldigvis også sådan, at kopiering er et rigtig godt udgangspunkt for innovation. Når vi genskaber løsninger, der har virket et sted, på et nyt område med nye brugere, er det næsten umuligt at undgå, at det giver nye muligheder for udvikling. Og så kan vi forhåbentlig bygge ovenpå og få mere effekt, i stedet for at bygge ved siden af.

På den måde er kopiering og innovation to sider af samme sag.

Både Lars Rasmussen og Laila Mariann Hansen er i øvrigt at finde på Velfærdens Innovationsdag 2015. Her er Laila en del af Løsningsgalleriet, hvor 50 repræsentanter for gode løsninger er klar til at dele viden og erfaringer.


Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel “Getting to Denmark” Næste artikel En smartphone på fire hjul
Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.