Stjæl velfærden

Alt peger i retning af, at fremtidens velfærd er tyvstjålet. Men det er langt fra så nemt, som det lyder, at kopiere de gode løsninger. Første skridt er at se muligheden i at kopiere de gode idéer.

Innovation lyder dejligt. Det er sprængfyldt af energi, nye og bedre måder at gøre tingene på og måske endda bedre udnyttelse af tid og penge. Vi kan blive mere raske, vores børn kan blive gladere og klogere … Hvem kan være imod det?

Men når vi fokuserer på ”det nye”, risikerer vi at glemme det gamle, der virker. Løsninger, selv de, som har vist stensikre resultater, der bakkes op af forskning, bliver overset. Det sker, når vi glemmer, at selvom et givent problem er ”nyt hos os”, kan det alligevel godt være, at andre har tænkt over det før og måske endda løst det.

Det lyder som en god – og måske endda lidt banal ide – at man tjekker, om der er en løsning derude, inden man forsøger at bygge sin egen. Men det er alligevel notorisk svært.

Derfor er det også et af temaerne, når 1.200 velfærdsledere mødes i dag d. 22. januar til Velfærdens Innovationsdag 2015. Her samler Mandag Morgen 50 bud på gode produkter, projekter eller metoder, der er lige til at plukke – eller til at lade sig inspirere af. Vi tror nemlig, at noget af det, der skal til, er, at de mennesker, som skaber løsningerne, mødes. Så formidlingen af erfaringer ikke er ensrettet, men skræddersyet, som den bliver i dialogen, når den ene spørger, og den anden svarer.

Så selvom vi har talt om spredning og kopiering i mange år, er det stadig småt med de gode eksempler på spredning i stor skala – vi kender dem næsten ved fornavn – TeleCare og Fredericiamodellen/Længst muligt i eget liv-projektet kunne være et par af dem. De to eksempler illustrerer noget af spændvidden – mens regionerne har testet TeleCare i en region for siden at genbruge den samme i de fire andre, er Længst muligt i eget liv-projektet langt fra defineret i detaljen.

Og selvom det langt fra er så nemt, som det lyder, at kopiere de gode løsninger, så ser jeg flere bevægelser, som peger i retning af, at fremtidens velfærd er tyvstjålet.

Kultur på tværs

Vil man arbejde i den retning, er den første forudsætning selvfølgelig, at man overhovedet ser muligheden. Og det er også et godt sted at starte. I Silkeborg Kommune, hvor man er i gang med at tackle problematikken, var det i hvert fald ikke standardprocedure, at man tænkte i kopibaner, fortæller Laila Mariann Hansen. Hende vender jeg tilbage til.

Men der skal mere til, for vi er ikke vant til at prale med, at vi kopierer. Faktisk er det i de fleste sammenhænge – i skolen, i designet af den nyeste smartphone, eller til melodigrandprixet – upopulært, ugleset og ofte også ulovligt.

Oveni har vi et kommunalt selvstyre, som netop er bygget på ideen om lokale forskelligheder.

”Det med at være først – komme på forsiden af avisen, det er jo noget, jeg som direktør er rigtig glad for. Jeg vil gerne sætte mit fingeraftryk, og det vil politikerne selvfølgelig også gerne. Derfor ligger det nok også i vores belønningssystem, at vi anerkender dem, som kommer med det nye,” siger Lars Rasmussen, Senior- og Socialdirektør i Kolding Kommune.

[quote align="left" author=""]Når et nyt program eller en ny løsning kan vise gode resultater for borgerne, så er der vel ikke noget godt argument for ikke at kopiere.[/quote]

Alle vil gerne være ophavsmænd til nye og bedre løsninger, og det er der ikke noget galt i. Men vi skal nok blive bedre til også at belønne de gode kopier. For det er en vigtig opgave at få gjort det tydeligt over for både medarbejdere og samarbejdspartnere, at netop det intelligente genbrug vil vi gerne se mere af, siger han.

Tit og ofte er der meget at hente ved at være early adopter frem for first mover. Er man heldig, er de værste børnesygdomme klaret, og man kan starte direkte i første klasse. Den logik må matche et system, som ikke holder af at tage chancer og endnu mindre af at lave fejl.

”Det giver god mening at se på, hvad andre gør. I det offentlige er vi ikke underlagt de samme patentregler som i det private, så det er både smart og legalt, at vi stjæler fra hinanden,” siger Laila Mariann Hansen, der er initiativtager til Copycat-prisen, som er Silkeborgs initiativ til at anerkende kopisterne.

Logikken bag den var, at der var behov for være meget tydelige omkring, at man altså også fejrer dem, som kopierer godt. Årets Copycat uddeles til den arbejdsplads eller afdeling, der har været bedst til at kopiere en løsning ”udefra”.

Fra dinosaurer til kopikatte

En anden forhindring er den alment menneskelige reaktion, at hvis løsningen er opfundet et andet sted, så er det langt fra sikkert, at den kan passe til mine og vores særlige forudsætninger – det er det, der også kaldes not invented here-syndromet. Bliver man først enig med sig selv om, at man er for særlig, kan dinosaurerne græsse i fred uden at blive forstyrret af andres erfaringer.

I Kolding Kommune er der tradition for at søge inspiration udenbys, for eksempel på studieture, men Lars Rasmussen genkender alligevel problematikken.

I 2012 var vi – en gruppe af gode folk fra et antal danske kommuner og undertegnede – taget af sted for at studere borgerbudgetter som en måde at give gode rammer for, at borgerne selv kan gøre noget for, at det bliver rarere at bo i deres område. Lars Rasmussen husker tydeligt turen og fortæller, at det er første og eneste gang, han har været med til at kopiere en løsning så direkte:

”Alle syntes det var spændende, men der var også flere, der sagde, det er da fint, at det virker i England, men har de ikke også en helt anden tradition for at samles i omkring menigheder. Men vi blev alligevel blæst bagover af deres resultater og besluttede faktisk at forsøge at kopiere dem 1:1.”

De bed på, fortæller han, fordi konceptet borgerbudgetter giver magt tilbage til borgerne, og det matchede den nye strategi om at satse på at bygge borgernes selvværd. Her er pointen, at det er et godt udgangspunkt for kopiering, at løsningen matcher værdierne derhjemme.

Og når et nyt program eller en ny løsning kan vise gode resultater for borgerne, så er der vel ikke noget godt argument for ikke at kopiere.

Er man – på trods af gode argumenter om kopimekanikkens velsignelser – alligevel rigtig glad for at få idéer og udvikle egne løsninger, er det heldigvis også sådan, at kopiering er et rigtig godt udgangspunkt for innovation. Når vi genskaber løsninger, der har virket et sted, på et nyt område med nye brugere, er det næsten umuligt at undgå, at det giver nye muligheder for udvikling. Og så kan vi forhåbentlig bygge ovenpå og få mere effekt, i stedet for at bygge ved siden af.

På den måde er kopiering og innovation to sider af samme sag.

Både Lars Rasmussen og Laila Mariann Hansen er i øvrigt at finde på Velfærdens Innovationsdag 2015. Her er Laila en del af Løsningsgalleriet, hvor 50 repræsentanter for gode løsninger er klar til at dele viden og erfaringer.


Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel “Getting to Denmark” Næste artikel En smartphone på fire hjul

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.