Stolt af at være hadet

Nicolas Michaelsen

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, manden var aktivist. Nicolas Michaelsen fortæller indlevende men behersket om, hvordan han og barndomsvennen Henrik Zillmer stiftede AirHelp, fordi de var trætte af at spilde timer i ubehjælpelige lufthavnsterminaler, efter et fly var blevet forsinket eller aflyst, eller flyselskabet havde solgt flere billetter, end der var sæder i maskinen.

Og han forklarer indigneret, men belevent, hvor irriteret de begge blev, da de fandt ud af, at de havde ret til kompensation, når det skete, men aldrig fik det og ikke engang fik at vide, at de kunne.

Der fandtes rettigheder, som ingen oplyste passagererne om, og som flyselskaberne gjorde alt for, at ingen opdagede. Indtil AirHelp.

Der foregår en kamp mellem de små troskyldige passagerer og de store skruppelløse flyselskaber, og Michaelsen turnerer med et budskab, der klinger som et politisk opråb:

”Stolt af at være hadet af verdens største flyselskaber.”

Og AirHelp er hadet. Af mere end 100 millioner grunde, for så mange kroner har flyselskaberne måtte af med, siden AirHelp er begyndt at kræve kompensation på vegne af passagererne. Det eneste, man skal gøre, er at sende oplysninger om afgangen, så tager Nicolas Michaelsen og kollegerne den derfra. Hvis flyselskaberne stritter imod, hvilket de ynder at gøre, trækker AirHelp dem sågar i retten. Og vinder i 98 pct. af tilfældene.

CV

”Vi lægger os ikke ned, og det er flyselskaberne begyndt at forstå,” siger Nicolas Michaelsen.

Men de idealistiske slagord er ikke kun idealistiske slagord, for Nicolas Michaelsen arbejder ikke pro bono, og AirHelp er ikke en græsrodsorganisation, men en virksomhed, der på få år er vokset fra at være en håndfuld frustrerede venner med en god ide i et lurvet lokale i København til at have mere end 80 ansatte, afdelinger i 18 lande og et prægtigt hovedkontor i New York.

Pengene driver ikke værket, men de er velkomne, og Nicolas Michaelsen går lige så meget op i at stå i spidsen for en veldrevet forretning som i at opnå retfærdighed. Men det handler først og fremmest om at skabe noget, der er større end en selv:

”9 ud af 10 iværksættere, der har skabt noget, som er større end dem selv, har bygget deres virksomhed på en personlig oplevelse og en ide om at gøre noget i verden bedre. Fikse noget fjollet.”

Han tør tvivle

Fjollefikseriet har fundet klangbund. Sidste år blev Nicolas Michaelsen og hans kompagnon Henrik Zillmer udtaget til at deltage i det prestigefyldte program Y Combinator, hvor folk som Microsofts Bill Gates og Facebooks Mark Zuckerberg hjælper iværksættere med udvikle deres forretning og skaffe penge til den.

CNN har udpeget dem blandt de 30 personer, der kommer til at forme fremtiden, og Business Insider har listet dem blandt de 100 mest interessant iværksættere i New York lige nu. 

Nicolas Michaelsen har al mulig grund til være oppe at køre over sig selv, men det er han ikke. Han har ingen interesse i at gøre sig til en helt, og det gør ham til en interessant skikkelse i et uinteressant iværksættermiljø, mener vennen og virksomhedsejeren Mik Thobo-Carlsen.

Om Airhelp

De to mødte hinanden til en Web Summit-konference, hvor teknologivirksomheder taler, spiser og drikker sig igennem et par dage i hinandens selskab.

Mik Thobo-Carlsen er ikke just begejstret for at være til den slags elevatorsnaksarrangementer, men lige præcis Web Summit kommer man ikke uden om, fortæller han.

Det er her, alle mødes, og så må man leve med de polerede skildpaddebrillestel, tilbagestrøgne smørhår, håndtrykte visitkort, tomme ord og fastgroede falske smil.

Nicolas Michaelsen har både brillerne og håret, men han smilte og lyttede oprigtigt, så Mik Thobo-Carlsen blev for en gangs skyld interesseret. Han kalder Nicolas Michaelsen charmerende, hurtig i hovedet, veltalende. ”Han er sådan en, som de elsker at sætte på tv i USA,” som han siger og fryder sig over, at han ”nørder forretningsmodeller, som andre nørder startopstillinger i fodbold eller åbninger i skak.”

Men vigtigst af alt er han et helt igennem et godt menneske, mener vennen. Og så tør han tvivle. Siden alle kommer i tvivl fra tid til anden, lyder det ikke af meget, men det er det i iværksætterkredse, hvor de fleste gør alt for at virke så sikre som muligt hele tiden. Blikket flakker ikke et øjeblik, selvom verden tydeligvis er ved at vælte.

”Det værste i den brogede skare af iværksættere er, at de alle sammen er så skråsikre. Det bliver så dumt at høre på, fordi man aldrig er sikker. Folk tror, det er et styrketegn, hvis de ikke udviser tvivl. Tværtimod. Nico er derimod ydmyg og tvivlende,” fortæller Thobo-Carlsen.

Det opdagede han hurtigt på konferencen, hvor han lagde ud med at stille alle de irriterende spørgsmål, han overhovedet kunne komme på. Lægger flyselskaberne ikke omkostningerne oven i billetprisen? Bryder AirHelps forretning sammen, hvis reglerne ændrer sig? Kan virksomheden nogensinde skaleres uden for EU og USA?

”Når man stiller folk kritiske spørgsmål, er det mindst interessante, hvad de svarer, og det mest interessante, hvordan de går til spørgsmålet,” fortæller han:

”Man skal være på vagt over for folk, der fejer kritiske indvendinger af bordet og afviser, at der skulle være et problem. Enten lyver de, eller også lyver de for sig selv.

Mine succeser

Nico er helt anderledes at tale med. Han anerkender, at AirHelp har udfordringer som alle andre virksomheder, og han ved, at de ikke havde svaret på alt,” forklarer Mik Thobo-Carlsen.

Begå hurtige fejl

Nicolas Michaelsen kan godt kende vennens beskrivelse af sig selv:

”Tvivlen er vigtig, for jeg kan lige så vel som alle andre mennesker tage fejl. Det er jeg pinligt bevidst om, men det er også en balance, for jeg må heller ikke lade min tvivl stå i vejen for at træffe beslutninger.”

Det værste, du kan gøre, er ikke at træffe beslutninger, mener han. For så bremser du alt. Hellere træffe en forkert beslutning og lave den om, end at gå rundt om sig selv:

”Fejl er ikke noget negativt, men noget, du kan bruge til at lære af. Jeg skal lave ni fejl, før jeg rammer rigtigt den tiende gang. Så det handler i virkeligheden om at komme igennem fejlene hurtigst muligt.”

Folk hader at begå fejl. Gør du ikke det?

”Jeg synes også, det er irriterende. Det kan sagtens gå mig på. Men jeg forsøger at lade være med at se negativt på det. Jeg forsøger at se det som en feedback fra omverdenen,” fortæller han og giver et eksempel:

”Da vi stiftede AirHelp, troede vi, at vi skulle designe et automatiseret system, der kunne trække data på alle afgange i verden, og så var det ellers bare derudad. Det var grundideen. Men da vi begyndte, sagde flyselskaberne det samme til os, som til alle andre passagerer. De sagde nej. Eller de sagde ingenting. De lod bare være med at svare. Det kan man ikke programmere sig ud af eller lave en app, der løser. Så spørgsmålet var, hvad vi skulle gøre ved det? Vi skulle finde ud af, hvordan en seriøs skabelon for et kompensationskrav så ud – det tog os halvandet år. Indtil da var det håndholdt. Vi skrev mails selv, og vi mødte selv op i retten, hvis det var det, der skulle til.”

Mine fejl

Du kan ikke tænke dig til det

Tilgangen er kendetegnende for Nicolas Michaelsens måde at arbejde på. Ikke kun i tilfældet AirHelp, men i det hele taget. Han har en fortid i den kreative branche, uddannet fra konservatoriet, han har arbejdet med livsstilsmagasiner, været manager for forskellige musikere og haft sit eget marketingsbureau. Det lyder flyvsk, og det er det til dels også, men han har en stringent og systematisk måde at gå til verden på.

Du skal tillade dig selv at være kreativt naiv, men skynde dig at afgøre, om du i virkeligheden bare er dum. Lyt til din intuition, men find ud af, om den holder. Derfor arbejder Nicolas Michaelsen med teser, test og data, og han arbejder hurtigt. I stedet for at synke ned i kontorstolen og forsøge at analysere sig frem til svarene og tænke sig til de bedste produkter, sørger han for at teste dem i en fart, så han kan rette til:

”Verden er sindssygt kompleks, og du kan sidde i årevis og lave analyser og strategier på kontoret, men før du stiller produktet foran dine kunder, ved du ikke, hvordan de reagerer. Før det står i butikken, ved du ikke, om det sælger. Derfor handler det om at få produktet hurtigst muligt ud og indsamle viden til at forbedre og justere det. Du kan ikke tænke dig til det, men du skal selvfølgelig tænke dig om.”

Det er endnu en grund til, at vennen og virksomhedsejeren Mik Thobo-Carlsen har stor respekt for Nicolas Michaelsens forretningsevner:

”Der findes sikkert nogle Mozarter derude. Elon Musk fra Tesla og den slags. De kan tage alle de rigtige beslutninger på mavefornemmelsen alene, men vi andre dødelige må undersøge, hvad der virker, og hvilken vej vi skal. Nokia begyndte med gummistøvler og endte med mobiltelefoner. Du skal lære af dine erfaringer. Du skal inddrage data og viden,” siger Mik Thobo-Carlsen.

Mine helte

Ifølge Nicolas Michaelsen undervurderer mange, hvad forholdet er mellem hårdt arbejde og geniale åbenbaringer, mellem sejre og nederlag:

”Der er en forestilling om iværksætteren, som bare kan vandre ubesværet gennem det hele, men virkeligheden er en anden. Det er de 10 pct. fede oplevelser, som skal opveje de 90 pct., hvor du sidder klokken møg om natten og sveder over et Excel-ark.”

Luftens helte

Hårdt arbejde med andre ord. I AirHelp arbejder de mange timer, og de to stiftere og partnere render stadig rundt blandt turister med rullekufferter på Brooklyn Bridge og deler brochurer ud, selvom det er på kant med loven. Og selvom de har nogle af verdens største rejsebureauer som partnere, millionstore kapitalindsprøjtninger og vækstrater på 25 pct., bliver de ved:

”Uanset om vi bliver 100.000 ansatte, så står vi på gaden med flyers. I det øjeblik vi mister forbindelsen til kunderne, er vi de dårligste til at hjælpe dem. Kundekontakt er noget af den bedste information, du kan få, i forhold til hvordan du skal dirigere din forretning. Og så holder turene dig nede ved jorden. Du forbliver ydmyg og bliver mindet om, at du ikke ved alt. Vi skal være i samme verden som kunderne, ikke sidde i en blød stol på 35. etage,” fortæller han.

Det hele begyndte da også med en bunke flyers, som Michaelsen og Zillmer delte ud i Kastrup Lufthavn, hvis et fly blev forsinket. De købte en billet, de ikke skulle bruge, for at komme hen til gaten og dele materiale ud, de ikke måtte dele ud. Og kort efter lanceringen fangede de DR1’s forbrugerprogram Kontants opmærksomhed. Måske pyntede de en smule på virkeligheden, da de fortalte journalisterne, at de havde udviklet et system, der kunne klare sagerne automatisk, selvom de sad og skrev alle klagerne selv, men AirHelp kom i fjernsynet, og kunderne væltede ind. Og de kunne hjælpe dem alle, fuldstændig som de havde sagt, men det krævede mange måneder uden søvn for at kunne følge med.

Mine mål

”Hvis det kræver, at vi arbejder døgnet rundt for at kunne holde vores løfter, så er det sådan, det er. Virksomheder i de helt tidlige stadier skal kæmpe ekstra hårdt for at bevise deres værd, og det var ikke spor anderledes for os,” siger Nicolas Michaelsen.

De pyntede måske også en smule på virkeligheden, da et af verdens største rejseselskaber tog fra Seattle til København i 2013 for at besøge den nyopstartede danske virksomhed, der havde forsikret dem om, at de sagtens kunne håndtere de 28 millioner kunder, der rejste med selskabet fra USA hvert år. Pynten var ikke, at AirHelp kunne håndtere kunderne, for det kunne de, og det gjorde de, da aftalen var i hus. Men AirHelp havde aldrig fået kontrakten, hvis de havde budt amerikanerne på dårlig frysekaffe i en baggård på Vesterbro, og derfor lejede de en hel kontoretage i Sankt Peders Stræde i indre København. Alle mand blev kaldt på arbejde, og folkene i den lille virksomhed slæbte stole og borde og lamper og computere op ad trapperne, så det så ud af noget.

Ingen idioter med champagnesabler

Selvom Nicolas Michaelsen har taget kreative metoder i brug for at få virksomheden frem, kan man ikke beskylde ham for være anløben.

”Vi ved, hvad vi kan levere, men hvis det kræver, at jeg sætter et ekstra skilt op på døren eller stiller nogle flere borde og stole op, end vi faktisk bruger, før vi får landet en aftale, så er det fint. Det kan jeg godt stå inde for. Vi kunne levere det, vi sagde, og vi kan altid levere det, vi siger,” siger Nicolas Michaelsen.

Mik Thobo-Carlsen beskriver ham da også som et anstændigt menneske med en høj moral.

”Man skal ikke snyde sig til tops,” siger Mik Thobo-Carlsen og fortæller, at de to iværksættere netop faldt i snak om den fordærvede kultur, der hersker i nogle dele af erhvervslivet. Hvor det er smart røv i dyre bukser og champagnesabler på Café Victor, efter du har fået fodlænke på, fordi du ikke kan finde ud af at opføre dig ordentligt. Alt for mange går efter den hurtige gevinst og skyr ingen midler i jagten på millioner og en lækker båd i havnen.

Mine fortrydelser

”Da vi mødte hinanden, brokkede jeg mig over de her tosser, og det var Nico instinktivt med på. Man kan mærke, han har tænkt nøjagtig det samme: Vi gider ikke have alle de der fjolser, som tiltrækker flere fjolser, ødelægger forretningerne og vores gode ry. Nej tak. Han vil lave virksomhed, ikke dyre biler,” siger Mik Thobo-Carlsen.

Smid alt, du har

Virksomheden fylder meget og kommer forud for det meste. Første gang vi havde aftalt at tale sammen, blev Nicolas Michaelsen nødt til at aflyse. En aftale med en ny partner faldt endelig på plads, og samarbejdet skulle lanceres med dags varsel, så Nicolas Michaelsen smed alt, hvad han havde i hænderne. At det går ud over journalister, er til at leve med, men det tager hårdere på ham, når det betyder, at han må afblæse søndagsturen til legepladsen med sin søn og hustru. Det er ikke sjovt, men det sker.

”Hvis du har en kunde i den kaliber, så kommer det først. Aftalen kommer til at sikre virksomheden mange år frem,” siger Nicolas Michaelsen.

For når du arbejder for dig selv, er der ikke andre til at sørge for, at tingene sker. Du bliver nødt til at ofre alt andet for en stund, og du bliver nødt til at have en grund til at gøre det.

”90 pct. af alle nystartede virksomhederne går ned. Rent statistisk er oddsene imod dig. Så du bliver nødt til at være drevet af noget, der er større end at tjene en fed månedsløn. For det kommer ikke til at ske i lang tid. Hvis det er god løn, du går efter, så bliv investment banker.”

En anden måde at tjene mange penge på er ved at sælge virksomheden. Din makker, Henrik Zillmer, har tidligere luftet tanken om at sælge over for Jyllands-Posten. Er I på vej ud af virksomheden?

”Der har været flere tilbud, som vi har sagt nej til, fordi de ikke har været de rigtige, eller fordi de ikke har været der på det rigtige tidspunkt. Lige nu er fokus at holde fast og gøre virksomheden så stærk som muligt. Hvad der sker fremadrettet, ved jeg ikke, og det interesserer mig heller ikke. Sådan er det at drive virksomhed: Du skal vælge alle de ligegyldige ting og tanker fra og fokusere på det, der er vigtigt for virksomheden. Resten siger du nej til.” 

Forrige artikel Løkkes glemte drøm Næste artikel Lad os uberisere bæredygtigheden

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.