Stolt af at være hadet

Nicolas Michaelsen

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, manden var aktivist. Nicolas Michaelsen fortæller indlevende men behersket om, hvordan han og barndomsvennen Henrik Zillmer stiftede AirHelp, fordi de var trætte af at spilde timer i ubehjælpelige lufthavnsterminaler, efter et fly var blevet forsinket eller aflyst, eller flyselskabet havde solgt flere billetter, end der var sæder i maskinen.

Og han forklarer indigneret, men belevent, hvor irriteret de begge blev, da de fandt ud af, at de havde ret til kompensation, når det skete, men aldrig fik det og ikke engang fik at vide, at de kunne.

Der fandtes rettigheder, som ingen oplyste passagererne om, og som flyselskaberne gjorde alt for, at ingen opdagede. Indtil AirHelp.

Der foregår en kamp mellem de små troskyldige passagerer og de store skruppelløse flyselskaber, og Michaelsen turnerer med et budskab, der klinger som et politisk opråb:

”Stolt af at være hadet af verdens største flyselskaber.”

Og AirHelp er hadet. Af mere end 100 millioner grunde, for så mange kroner har flyselskaberne måtte af med, siden AirHelp er begyndt at kræve kompensation på vegne af passagererne. Det eneste, man skal gøre, er at sende oplysninger om afgangen, så tager Nicolas Michaelsen og kollegerne den derfra. Hvis flyselskaberne stritter imod, hvilket de ynder at gøre, trækker AirHelp dem sågar i retten. Og vinder i 98 pct. af tilfældene.

CV

”Vi lægger os ikke ned, og det er flyselskaberne begyndt at forstå,” siger Nicolas Michaelsen.

Men de idealistiske slagord er ikke kun idealistiske slagord, for Nicolas Michaelsen arbejder ikke pro bono, og AirHelp er ikke en græsrodsorganisation, men en virksomhed, der på få år er vokset fra at være en håndfuld frustrerede venner med en god ide i et lurvet lokale i København til at have mere end 80 ansatte, afdelinger i 18 lande og et prægtigt hovedkontor i New York.

Pengene driver ikke værket, men de er velkomne, og Nicolas Michaelsen går lige så meget op i at stå i spidsen for en veldrevet forretning som i at opnå retfærdighed. Men det handler først og fremmest om at skabe noget, der er større end en selv:

”9 ud af 10 iværksættere, der har skabt noget, som er større end dem selv, har bygget deres virksomhed på en personlig oplevelse og en ide om at gøre noget i verden bedre. Fikse noget fjollet.”

Han tør tvivle

Fjollefikseriet har fundet klangbund. Sidste år blev Nicolas Michaelsen og hans kompagnon Henrik Zillmer udtaget til at deltage i det prestigefyldte program Y Combinator, hvor folk som Microsofts Bill Gates og Facebooks Mark Zuckerberg hjælper iværksættere med udvikle deres forretning og skaffe penge til den.

CNN har udpeget dem blandt de 30 personer, der kommer til at forme fremtiden, og Business Insider har listet dem blandt de 100 mest interessant iværksættere i New York lige nu. 

Nicolas Michaelsen har al mulig grund til være oppe at køre over sig selv, men det er han ikke. Han har ingen interesse i at gøre sig til en helt, og det gør ham til en interessant skikkelse i et uinteressant iværksættermiljø, mener vennen og virksomhedsejeren Mik Thobo-Carlsen.

Om Airhelp

De to mødte hinanden til en Web Summit-konference, hvor teknologivirksomheder taler, spiser og drikker sig igennem et par dage i hinandens selskab.

Mik Thobo-Carlsen er ikke just begejstret for at være til den slags elevatorsnaksarrangementer, men lige præcis Web Summit kommer man ikke uden om, fortæller han.

Det er her, alle mødes, og så må man leve med de polerede skildpaddebrillestel, tilbagestrøgne smørhår, håndtrykte visitkort, tomme ord og fastgroede falske smil.

Nicolas Michaelsen har både brillerne og håret, men han smilte og lyttede oprigtigt, så Mik Thobo-Carlsen blev for en gangs skyld interesseret. Han kalder Nicolas Michaelsen charmerende, hurtig i hovedet, veltalende. ”Han er sådan en, som de elsker at sætte på tv i USA,” som han siger og fryder sig over, at han ”nørder forretningsmodeller, som andre nørder startopstillinger i fodbold eller åbninger i skak.”

Men vigtigst af alt er han et helt igennem et godt menneske, mener vennen. Og så tør han tvivle. Siden alle kommer i tvivl fra tid til anden, lyder det ikke af meget, men det er det i iværksætterkredse, hvor de fleste gør alt for at virke så sikre som muligt hele tiden. Blikket flakker ikke et øjeblik, selvom verden tydeligvis er ved at vælte.

”Det værste i den brogede skare af iværksættere er, at de alle sammen er så skråsikre. Det bliver så dumt at høre på, fordi man aldrig er sikker. Folk tror, det er et styrketegn, hvis de ikke udviser tvivl. Tværtimod. Nico er derimod ydmyg og tvivlende,” fortæller Thobo-Carlsen.

Det opdagede han hurtigt på konferencen, hvor han lagde ud med at stille alle de irriterende spørgsmål, han overhovedet kunne komme på. Lægger flyselskaberne ikke omkostningerne oven i billetprisen? Bryder AirHelps forretning sammen, hvis reglerne ændrer sig? Kan virksomheden nogensinde skaleres uden for EU og USA?

”Når man stiller folk kritiske spørgsmål, er det mindst interessante, hvad de svarer, og det mest interessante, hvordan de går til spørgsmålet,” fortæller han:

”Man skal være på vagt over for folk, der fejer kritiske indvendinger af bordet og afviser, at der skulle være et problem. Enten lyver de, eller også lyver de for sig selv.

Mine succeser

Nico er helt anderledes at tale med. Han anerkender, at AirHelp har udfordringer som alle andre virksomheder, og han ved, at de ikke havde svaret på alt,” forklarer Mik Thobo-Carlsen.

Begå hurtige fejl

Nicolas Michaelsen kan godt kende vennens beskrivelse af sig selv:

”Tvivlen er vigtig, for jeg kan lige så vel som alle andre mennesker tage fejl. Det er jeg pinligt bevidst om, men det er også en balance, for jeg må heller ikke lade min tvivl stå i vejen for at træffe beslutninger.”

Det værste, du kan gøre, er ikke at træffe beslutninger, mener han. For så bremser du alt. Hellere træffe en forkert beslutning og lave den om, end at gå rundt om sig selv:

”Fejl er ikke noget negativt, men noget, du kan bruge til at lære af. Jeg skal lave ni fejl, før jeg rammer rigtigt den tiende gang. Så det handler i virkeligheden om at komme igennem fejlene hurtigst muligt.”

Folk hader at begå fejl. Gør du ikke det?

”Jeg synes også, det er irriterende. Det kan sagtens gå mig på. Men jeg forsøger at lade være med at se negativt på det. Jeg forsøger at se det som en feedback fra omverdenen,” fortæller han og giver et eksempel:

”Da vi stiftede AirHelp, troede vi, at vi skulle designe et automatiseret system, der kunne trække data på alle afgange i verden, og så var det ellers bare derudad. Det var grundideen. Men da vi begyndte, sagde flyselskaberne det samme til os, som til alle andre passagerer. De sagde nej. Eller de sagde ingenting. De lod bare være med at svare. Det kan man ikke programmere sig ud af eller lave en app, der løser. Så spørgsmålet var, hvad vi skulle gøre ved det? Vi skulle finde ud af, hvordan en seriøs skabelon for et kompensationskrav så ud – det tog os halvandet år. Indtil da var det håndholdt. Vi skrev mails selv, og vi mødte selv op i retten, hvis det var det, der skulle til.”

Mine fejl

Du kan ikke tænke dig til det

Tilgangen er kendetegnende for Nicolas Michaelsens måde at arbejde på. Ikke kun i tilfældet AirHelp, men i det hele taget. Han har en fortid i den kreative branche, uddannet fra konservatoriet, han har arbejdet med livsstilsmagasiner, været manager for forskellige musikere og haft sit eget marketingsbureau. Det lyder flyvsk, og det er det til dels også, men han har en stringent og systematisk måde at gå til verden på.

Du skal tillade dig selv at være kreativt naiv, men skynde dig at afgøre, om du i virkeligheden bare er dum. Lyt til din intuition, men find ud af, om den holder. Derfor arbejder Nicolas Michaelsen med teser, test og data, og han arbejder hurtigt. I stedet for at synke ned i kontorstolen og forsøge at analysere sig frem til svarene og tænke sig til de bedste produkter, sørger han for at teste dem i en fart, så han kan rette til:

”Verden er sindssygt kompleks, og du kan sidde i årevis og lave analyser og strategier på kontoret, men før du stiller produktet foran dine kunder, ved du ikke, hvordan de reagerer. Før det står i butikken, ved du ikke, om det sælger. Derfor handler det om at få produktet hurtigst muligt ud og indsamle viden til at forbedre og justere det. Du kan ikke tænke dig til det, men du skal selvfølgelig tænke dig om.”

Det er endnu en grund til, at vennen og virksomhedsejeren Mik Thobo-Carlsen har stor respekt for Nicolas Michaelsens forretningsevner:

”Der findes sikkert nogle Mozarter derude. Elon Musk fra Tesla og den slags. De kan tage alle de rigtige beslutninger på mavefornemmelsen alene, men vi andre dødelige må undersøge, hvad der virker, og hvilken vej vi skal. Nokia begyndte med gummistøvler og endte med mobiltelefoner. Du skal lære af dine erfaringer. Du skal inddrage data og viden,” siger Mik Thobo-Carlsen.

Mine helte

Ifølge Nicolas Michaelsen undervurderer mange, hvad forholdet er mellem hårdt arbejde og geniale åbenbaringer, mellem sejre og nederlag:

”Der er en forestilling om iværksætteren, som bare kan vandre ubesværet gennem det hele, men virkeligheden er en anden. Det er de 10 pct. fede oplevelser, som skal opveje de 90 pct., hvor du sidder klokken møg om natten og sveder over et Excel-ark.”

Luftens helte

Hårdt arbejde med andre ord. I AirHelp arbejder de mange timer, og de to stiftere og partnere render stadig rundt blandt turister med rullekufferter på Brooklyn Bridge og deler brochurer ud, selvom det er på kant med loven. Og selvom de har nogle af verdens største rejsebureauer som partnere, millionstore kapitalindsprøjtninger og vækstrater på 25 pct., bliver de ved:

”Uanset om vi bliver 100.000 ansatte, så står vi på gaden med flyers. I det øjeblik vi mister forbindelsen til kunderne, er vi de dårligste til at hjælpe dem. Kundekontakt er noget af den bedste information, du kan få, i forhold til hvordan du skal dirigere din forretning. Og så holder turene dig nede ved jorden. Du forbliver ydmyg og bliver mindet om, at du ikke ved alt. Vi skal være i samme verden som kunderne, ikke sidde i en blød stol på 35. etage,” fortæller han.

Det hele begyndte da også med en bunke flyers, som Michaelsen og Zillmer delte ud i Kastrup Lufthavn, hvis et fly blev forsinket. De købte en billet, de ikke skulle bruge, for at komme hen til gaten og dele materiale ud, de ikke måtte dele ud. Og kort efter lanceringen fangede de DR1’s forbrugerprogram Kontants opmærksomhed. Måske pyntede de en smule på virkeligheden, da de fortalte journalisterne, at de havde udviklet et system, der kunne klare sagerne automatisk, selvom de sad og skrev alle klagerne selv, men AirHelp kom i fjernsynet, og kunderne væltede ind. Og de kunne hjælpe dem alle, fuldstændig som de havde sagt, men det krævede mange måneder uden søvn for at kunne følge med.

Mine mål

”Hvis det kræver, at vi arbejder døgnet rundt for at kunne holde vores løfter, så er det sådan, det er. Virksomheder i de helt tidlige stadier skal kæmpe ekstra hårdt for at bevise deres værd, og det var ikke spor anderledes for os,” siger Nicolas Michaelsen.

De pyntede måske også en smule på virkeligheden, da et af verdens største rejseselskaber tog fra Seattle til København i 2013 for at besøge den nyopstartede danske virksomhed, der havde forsikret dem om, at de sagtens kunne håndtere de 28 millioner kunder, der rejste med selskabet fra USA hvert år. Pynten var ikke, at AirHelp kunne håndtere kunderne, for det kunne de, og det gjorde de, da aftalen var i hus. Men AirHelp havde aldrig fået kontrakten, hvis de havde budt amerikanerne på dårlig frysekaffe i en baggård på Vesterbro, og derfor lejede de en hel kontoretage i Sankt Peders Stræde i indre København. Alle mand blev kaldt på arbejde, og folkene i den lille virksomhed slæbte stole og borde og lamper og computere op ad trapperne, så det så ud af noget.

Ingen idioter med champagnesabler

Selvom Nicolas Michaelsen har taget kreative metoder i brug for at få virksomheden frem, kan man ikke beskylde ham for være anløben.

”Vi ved, hvad vi kan levere, men hvis det kræver, at jeg sætter et ekstra skilt op på døren eller stiller nogle flere borde og stole op, end vi faktisk bruger, før vi får landet en aftale, så er det fint. Det kan jeg godt stå inde for. Vi kunne levere det, vi sagde, og vi kan altid levere det, vi siger,” siger Nicolas Michaelsen.

Mik Thobo-Carlsen beskriver ham da også som et anstændigt menneske med en høj moral.

”Man skal ikke snyde sig til tops,” siger Mik Thobo-Carlsen og fortæller, at de to iværksættere netop faldt i snak om den fordærvede kultur, der hersker i nogle dele af erhvervslivet. Hvor det er smart røv i dyre bukser og champagnesabler på Café Victor, efter du har fået fodlænke på, fordi du ikke kan finde ud af at opføre dig ordentligt. Alt for mange går efter den hurtige gevinst og skyr ingen midler i jagten på millioner og en lækker båd i havnen.

Mine fortrydelser

”Da vi mødte hinanden, brokkede jeg mig over de her tosser, og det var Nico instinktivt med på. Man kan mærke, han har tænkt nøjagtig det samme: Vi gider ikke have alle de der fjolser, som tiltrækker flere fjolser, ødelægger forretningerne og vores gode ry. Nej tak. Han vil lave virksomhed, ikke dyre biler,” siger Mik Thobo-Carlsen.

Smid alt, du har

Virksomheden fylder meget og kommer forud for det meste. Første gang vi havde aftalt at tale sammen, blev Nicolas Michaelsen nødt til at aflyse. En aftale med en ny partner faldt endelig på plads, og samarbejdet skulle lanceres med dags varsel, så Nicolas Michaelsen smed alt, hvad han havde i hænderne. At det går ud over journalister, er til at leve med, men det tager hårdere på ham, når det betyder, at han må afblæse søndagsturen til legepladsen med sin søn og hustru. Det er ikke sjovt, men det sker.

”Hvis du har en kunde i den kaliber, så kommer det først. Aftalen kommer til at sikre virksomheden mange år frem,” siger Nicolas Michaelsen.

For når du arbejder for dig selv, er der ikke andre til at sørge for, at tingene sker. Du bliver nødt til at ofre alt andet for en stund, og du bliver nødt til at have en grund til at gøre det.

”90 pct. af alle nystartede virksomhederne går ned. Rent statistisk er oddsene imod dig. Så du bliver nødt til at være drevet af noget, der er større end at tjene en fed månedsløn. For det kommer ikke til at ske i lang tid. Hvis det er god løn, du går efter, så bliv investment banker.”

En anden måde at tjene mange penge på er ved at sælge virksomheden. Din makker, Henrik Zillmer, har tidligere luftet tanken om at sælge over for Jyllands-Posten. Er I på vej ud af virksomheden?

”Der har været flere tilbud, som vi har sagt nej til, fordi de ikke har været de rigtige, eller fordi de ikke har været der på det rigtige tidspunkt. Lige nu er fokus at holde fast og gøre virksomheden så stærk som muligt. Hvad der sker fremadrettet, ved jeg ikke, og det interesserer mig heller ikke. Sådan er det at drive virksomhed: Du skal vælge alle de ligegyldige ting og tanker fra og fokusere på det, der er vigtigt for virksomheden. Resten siger du nej til.” 

Forrige artikel Løkkes glemte drøm Næste artikel Lad os uberisere bæredygtigheden

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.