Stor forskel på kommunernes integration

Ni måneder. Det er forskellen på, hvor hurtigt indvandrere kommer i arbejde i de enkelte kommuner. Borgmestre bruger kun i beskedent omfang de mest effektive metoder til at få folk i job. Mange bliver slet ikke aktiveret. ”Stærkt bekymrende,” siger integrationsministeren.
Torben K. Andersen

Der er stor forskel på, hvor hurtigt flygtninge og indvandrere kommer i arbejde i de enkelte kommuner.

De mest succesfulde kommuner formår – i gennemsnit – at sende de svageste grupper af indvandrere fra ikkevestlige lande i job hele ni måneder hurtigere end de langsomste kommuner. Samme tendens gælder for nyankomne flygtninge. De kommer i snit fire måneder hurtigere i job i de hurtigste kommuner sammenlignet med de langsomste.

Det viser en ny undersøgelse, som KORA har foretaget for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

”Det er en alt for stor forskel og viser, at det er vigtigt at få taget hånd om de her ting,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og fortsætter:

”Det er uacceptabelt, at så få flygtninge og indvandrere reelt kommer i arbejde, og at det sker alt for langsomt. Vi kan se i rapporten, at den mest effektive integration foregår gennem virksomhederne, og der må vi også konstatere, at der er alt for stor forskel. Vi kan få en meget mere effektiv integration, hvis de dårligste kommuner lærte af de bedste.”

Hos Kommunernes Landsforening anerkender man, at et tæt samarbejde mellem virksomheder og kommune spiller en nøglerolle: ”En tidligere mere målrettet virksomhedsindsats er højt prioriteret i kommunerne,” skriver Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, i en mail.

Faaborg-Midtfyn, Odder og Hedensted er nogle af de kommuner, som har størst succes med at få de svageste grupper af indvandrere i job. I den modsatte ende af skalaen finder vi kommuner som Assens, Thisted og Tårnby.

Når det handler om at få nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job, ligger storkøbenhavnske kommuner som Høje-Taastrup, Ishøj og Rødovre i toppen sammen med Slagelse og Fredensborg.

Andre sjællandske kommuner som Stevns, Ringsted og Holbæk udgør bundproppen sammen med flere fynske kommuner som Svendborg og Nordfyn.

Kun få kommer i job

Analysen dokumenterer, at kommunerne kun i meget lille omfang bruger nogle af de mest effektive metoder til at få folk i arbejde som privat virksomhedspraktik og løntilskud. Til gengæld er de flittige med at bruge nogle af de indsatser, som ikke har påvist den store effekt såsom opkvalificering og vejledning. Kommunerne kan derfor høste en stor økonomisk gevinst ved at øge brugen af virksomhedsrettet aktivering.

Pas for passiv

Figur 1 | Forstør   Luk

De svageste indvandrere er i snit i passiv forsørgelse i 64 uger i de mindst succesfulde kommuner mod “kun” 53 uger i de mest succesfulde kommuner. Indvandrere i de mest succesfulde kommuner er i virksomhedspraktik eller løntilskud i 10 uger i snit i de første to års ledighed, og kun fem uger i de mindst succesfulde kommuner.

Kilde: KORA.

Undersøgelsen viser også, at kommunerne generelt står over for en meget vanskelig opgave med at integrere flygtninge og indvandrere.

Samlet set er kun ca. hver 4. flygtning i job i mindst 3 uger i løbet af de første tre år, de er i Danmark. Situationen for de svageste indvandrere er endnu mere alarmerende. Kun hver 6. af dem er i job i mindst 3 uger i løbet af de første to år, efter de er blevet ledige. Og mange af dem går rundt på passiv forsørgelse i to år uden at blive sendt i aktivering. Se figur 1.

Forskellen mellem de hurtigste og langsomste kommuner dækker langt hen ad vejen over, at de mest succesrige formår at skaffe forholdsvis få folk hurtigt i job, mens det store flertal af flygtninge og indvandrere slet ikke kommer i job i perioden.

Undersøgelsen tager højde for, at de enkelte kommuner har vidt forskellige vilkår for at hjælpe udlændinge i job. Nogle har et stærkere erhvervsliv end andre, og deres jobmarked er mere velegnet til at sluse folk i job. Den tager også højde for andre rammevilkår som forskel på udlændinges køn, alder, helbred, uddannelse og den arbejdserfaring, som folk kommer til Danmark med i deres livsbagage.

Stort potentiale for forbedringer

Regeringen har sat integration højt på sin politiske dagsorden. Den har landet en stor trepartsaftale om integration. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder det et ”historisk svigt”, at så mange indvandrere har gået rundt i årevis i Danmark uden at komme i job.

Med udsigt til op imod 100.000 flere flygtninge og indvandrere de kommende år vokser presset også på de offentlige pengekasser. Udgifterne til asyl og integration løber allerede i år op i 11 milliarder kr. og vil stige yderligere frem mod 2020. Se figur 2.

Hver gang der kommer fem flygtninge i job med en årsløn på 200.000 kr., betyder det en økonomisk samfundsgevinst på 1 million kr. i form af ekstra skatteindtægter og sparede udgifter til overførsler. Derfor er der brug for at finde nye løsninger og styrke integrationen ude i de enkelte kommuner.

Regningen stiger

Figur 2 | Forstør   Luk

Udgifterne til asyl og integration er eksploderet siden 2013.

Kilde: Finansministeriet.

Den nye rapport udpeger de kommuner, som har størst succes med at få flygtninge i job, og som andre kan lade sig inspirere af. Den sætter også fokus på de mest effektive redskaber til at få folk i arbejde.

Analysen omfatter to grupper af indvandrere, der traditionelt har haft svært ved at få foden inden for på det danske arbejdsmarked. Den ene gruppe er nyankomne flygtninge og familiesammenførte fra ikkevestlige lande under integrationsprogrammet. De er alle i den erhvervsaktive alder og har været i Danmark i mindre end tre år.

Den anden gruppe er de relativt svage ledige indvandrere fra ikkevestlige lande, som har været i Danmark i over tre år og har andre problemer ud over ledighed. Det kan f.eks. være psykiske problemer, misbrug, eller at de er analfabeter. De er også alle i den erhvervsaktive alder og har været i Danmark i over tre år.

”For begge gruppers vedkommende er der potentiale for forbedringer. Men det er også vigtigt at understrege, at to ud af tre kommuner klarer sig nogenlunde, som man kunne forvente,” siger seniorforsker og projektansvarlig Iben Bolvig fra KORA.

Forskel på 9 måneder

Ingen kommuner kan udråbe sig selv som de store lysende fyrtårn, hvis resultater alle andre borgmestre bare kan kopiere. Men nogle scorer væsentlig bedre resultater end andre.

Lad os først tage gruppen af ikkevestlige indvandrer, som udover at være ledig også kæmper med andre problemer som misbrug eller psykiske skavanker. De har generelt meget lange ledighedsforløb på over 4 år i snit. Forskellen på den tid, det i gennemsnit tager dem at få et job, er mere end 70 uger – altså næsten 1,5 år – målt mellem den hurtigste og langsomste kommune.

Stor forskel

Figur 3 | Forstør   Luk

Forskellen mellem de hurtigste og langsomste kommuner til at få indvandrere i job svarer til ni måneder.

Note: Kun kommuner med mindst 100 ledighedsforløb i den relevante population indgår i benchmarkingen. Kilde: KORA

Men så er tallene heller ikke skrællet for de enkelte kommuners vidt forskellige rammevilkår. Når tallene bliver renset for disse forhold, er forskellen godt halveret. Så er forskellen mellem de 20 pct. bedste kommuner på den ene side og de 20 pct. dårligste på den anden side ca. 36 uger – svarende til 9 måneder.

Der tegner sig ikke et bestemt geografisk mønster over de mest effektive kommuner. Både de mest succesfulde og mindst succesfulde er spredt jævnt ud over hele landkortet. Helt i top ligger som nævnt Faaborg-Midtfyn, Odder og Hedensted. Og blandt de mindst succesfulde finder vi kommuner som Assens, Thisted og Tårnby. Se figur 3.

Vestegnskommuner viser vej

Der er også stor forskel på de enkelte kommuners succes med at få nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job.

Her kan borgmestrene fra en række af de københavnske vestegnskommuner som Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Gladsaxe og Herlev, der gennem de seneste 30 år har udgjort et højtråbende kritisk kor i den danske udlændingedebat, bryste sig af topplaceringer sammen med andre sjællandske kommuner som Slagelse og Fredensborg.

I bunden ligger en stribe andre sjællandske kommuner som Stevns, Ringsted, Holbæk, Gentofte og Lejre. Også en række fynske kommuner som Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Nordfyn ligger alle sammen i den tunge ende. Se figur 4.

Forskellen mellem de bedste og dårligste kommuner svarer til, at de nytilkomne må vente 16 uger længere i snit på at komme i beskæftigelse. Og så er der taget højde for kommunernes vidt forskellige rammevilkår.

Men analysen viser også, at kun hver 4. flygtning formår at være i job i mindst tre ugerbet af de første tre år, de er i Danmark. Det er med andre ord op ad bakke at få dem integreret på det danske arbejdsmarked.

Storkøbenhavnske kommuner i top

Figur 4 | Forstør   Luk

De fynske kommuner ligger i bund, og de storkøbenhavnske kommuner i top.

Note: Kun kommuner med mindst 100 ledighedsforløb i den relevante population indgår i benchmarkingen. Kilde: KORA.

Det er også tankevækkende, at langt de fleste af de nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, der kommer i job, selv finder et arbejde med det samme. Kun yderst få kommer i arbejde via et langt forløb i beskæftigelsessystemet. Som det hedder i rapporten:

”Det kunne tyde på, at de mest succesfulde kommuner langt hen ad vejen høster deres succes ved at få de nytilkomne hurtigt i beskæftigelse, mens det ikke lader til at ske via det seje træk i beskæftigelsessystemet. En fortolkning heraf er, at aktivering primært anvendes til de svagere ledige, og at eventuelle gevinster heraf ikke når at føre til beskæftigelse inden for den treårige periode.”

Dropper de mest effektive metoder

Analysen viser også, at kommunerne kun i mindre omfang bruger nogle af de mest effektive metoder som privat virksomhedspraktik og løntilskud til at få indvandrere i job.

De mest succesrige kommuner er også de flittigste til at bruge privat virksomhedspraktik og løntilskud. Analysen viser, at blandt de 34 kommuner, der har størst succes med at få indvandrerne i job, er 21 af dem også blandt dem, der er bedst til at bruge løntilskud og virksomhedspraktik.

Alligevel er kommunerne generelt tilbageholdende med at bruge disse redskaber.

Kun 14 pct. af indvandrerne opnår at komme i privat virksomhedspraktik eller løntilskud i mindst 13 uger i løbet af analyseperioden. Det kan skyldes, at det er svært at finde virksomheder, som vil stille løntilskudsjob eller praktikpladser til rådighed.

Til gengæld er kommunerne meget flittige med at bruge opkvalificering og vejledning, selv om der ikke er entydig evidens for, at disse tiltag virker og bringer folk tættere på arbejdsmarkedet. To ud af tre indvandrer har fået sådan et forløb. KORA’s undersøgelse når da også frem til – måske ikke så overraskende – at der ikke kan påvises en klar sammenhæng mellem kommunernes resultater og deres flittige brug af opkvalificering og vejledning.

Det er også bemærkelsesværdigt, at mange fra disse svage indvandrergrupper lever et liv i passiv forsørgelse. Fire ud af ti har ikke været i nogen form for aktivering i de første to år af deres ledighedsforløb. Det kan skyldes, at de er i behandling for misbrug, er i gang med en udredning eller deltager i andre aktiviteter.

Men som KORA’s analyse viser, er der en klar tendens til, at de kommuner, hvor indvandrere er mest passive, også er de kommuner, der har den dårligste score, når det gælder om at få indvandrere i job. Og det kan være med til at forklare, at kun hver 6. af indvandrerne fra disse kommuner formår at komme i job.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er foruroliget over denne tendens.

”Det er stærkt bekymrende. Det er jo ikke bare indvandrerne i denne her gruppe, det handler om. Det er også den familie omkring dem. Vokser man op i en familie med dårlige danskkundskaber, forældrene har ikke været på arbejdsmarkedet, og man bor i en ghetto, så har man som barn også meget ringe forudsætninger for at komme ind i voksenlivet. Derfor er det helt afgørende, at vi får fat i denne her gruppe,” siger Inger Støjberg.

Paradigmeskifte

Hun vil nu drøfte rapportens konklusioner med kommunerne. Hun understreger, at regeringen allerede har taget en række initiativer for at få flere folk i job, og fremhæver tre ting:

For det første skal den helt store krumtap i den nye trepartsaftale – den særlige integrationsgrunduddannelse – sluse flere flygtninge og indvandrere ud på det danske arbejdsmarked, selv om de måske ikke taler dansk, eller de mangler nogle kvalifikationer for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet.

For det andet har kommunerne fået et stærkere økonomisk incitament til at skaffe flygtninge og indvandrere i job. De nye regler om refusion mellem stat og kommune betyder, at borgmestrene nu får en større regning, hvis folk går ledige i lang tid.

For det tredje bliver ”bevisbyrden” fremover vendt om, så alle flygtninge som udgangspunkt bliver erklæret jobparate og skal ud på virksomhederne med det samme. Det er et paradigmeskifte i forhold til i dag. Hidtil er stort set alle flygtninge blevet stemplet som ikke arbejdsmarkedsparate og skal først skal på danskkursus eller i anden træning, før de er findes egnet til at komme ud på virksomhederne.

”Vi vender bøtten om. Det kan jo ikke passe, at 97 pct. af dem, som kommer hertil, har mistet deres arbejdsevne på vej til Danmark, da de jo kommer fra samfund, hvor man er vant til at forsørge sig selv. Jeg er overbevist om, at det ikke er flygtningens skyld. Det er systemet skyld, da vi har været bange for at stille krav,” siger Inger Støjberg.

Den virksomhedsrettede indsats skal blive endnu bedre, og virksomhederne skal være med til at tage et større ansvar, mener kommunerne.

”I KL har vi særligt store forventninger til aftalen i trepart om muligheden for, at virksomheder kan oprette såkaldte IGU-stillinger, som betyder, at flygtninge i op til to år kan blive introduceret til det danske arbejdsmarked som elev på en virksomhed samtidig med en sideløbende opkvalificering,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Familiesammenførte klarer sig godt

Det er også tankevækkende, at familiesammenførte er dygtige til at få foden inden for på det danske arbejdsmarked. Hele 65 pct. af de familiesammenførte fra ikkevestlige lande kommer i job i løbet af de første tre år i Danmark. Og det gør ikke den store forskel, om de er familiesammenført til en dansker eller til en indvandrer.

”Det er bemærkelsesværdigt, at så mange familiesammenførte kommer i job. Det kan hænge sammen med, at deres ægtefælle har et netværk, der kan hjælpe med et job, eller at de ikke har andet forsørgelsesgrundlag, da de ikke har ret til offentlige ydelser,” siger Iben Bolvig.

Hun understreger, at den nye analyse ikke er en kogebog med opskrifter til, hvordan de enkelte kommuner kan styrke integrationen. Dertil er der fortsat for mange huller i vores viden. Der mangler f.eks. oplysninger om, hvorfor det lykkes nogle nytilkomne flygtninge at komme i job med det samme, og hvorfor så få ledige indvandrere kommer i privat løntilskud.

Men rapporten giver et klart fingerpeg om, at der er betydelige økonomiske gevinster – ud over de rent menneskelige – at hente, hvis kommunerne bliver bedre til at lade sig inspirere af de bedste.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu