Folk skal have mulighed for selv at kunne booke aftaler på landets sygehuse til behandlinger som graviditetsscanninger. De skal kunne se deres egne sundhedsoplysninger på internettet om bl.a. medicinforbrug og laboratorieprøver.

Langt flere folk med diabetes, hjerteproblemer og andre kroniske sygdomme skal behandles i eget hjem via telemedicin frem for på sygehuset. Og gammeldags brevpost og papirjournaler skal skrottes, da 80 pct. af al kommunikation mellem sundhedsvæsenet og patienterne skal foregå digitalt inden udgangen af 2015.

Det er blot nogle af de 22 konkrete initiativer i en ny, omfattende digitaliseringsstrategi af sundhedsvæsenet, som regeringen er blevet enig med regionerne og kommunerne om at gennemføre frem til 2017.

Mandag Morgen er i besiddelse af den nye strategi, ”Digitalisering med effekt – digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet 2013-2017”, der skal sikre en bedre og mere effektiv behandling, øge patientsikkerheden og give nemmere arbejdsgange for læger og sygeplejersker.

Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag (SF) har store forventninger til den nye strategi og mener, at den sætter en forpligtende og ambitiøs kurs for det videre arbejde med digitalisering af sundhedsvæsenet.

”Sundhedsvæsenet har gennem flere år arbejdet på at udvikle og afprøve it-løsninger. Nu skal vi have de eksisterende it-løsninger, som vi ved virker, bredt ud og taget rigtigt i brug, så både patienter, pårørende og medarbejdere i vores sundhedsvæsen kan høste gevinsterne ved digitaliseringen. Og med den nye strategi forpligtes regioner og kommuner i endnu højere grad til at tage it-løsningerne i anvendelse, samtidig med at vi får større synlighed om brugen og effekterne af løsningerne,” siger Astrid Krag til Mandag Morgen.

Kommuner skal løfte i flok

Digitaliseringsstrategien er en central del af den store omlægning af sundhedsvæsenet, hvor behandlinger bliver samlet på færre og mere specialiserede hospitaler, flere behandlinger skal klares ambulant, og flere opgaver skal løses tættere på – eller i – borgerens eget hjem.

Staten, regionerne og kommunerne har med strategien givet hinanden håndslag på, at de hver især skal nå en række ambitiøse mål de kommende år for at sikre en mere optimal udnyttelse af potentialet ved it-løsninger og bedre samlede patientforløb. Se tekstboks.

Samtidig er den nye strategi et udtryk for, at kommunerne nu for alvor anerkender, at de er tvunget til at løfte it-indsatsen i fælles flok, hvis de vil påtage sig nye opgaver inden for sundhedsvæsenet, hvilket de har efterlyst i flere år. Som formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winther (V), udtrykker det:

”Med denne strategi bliver kommunerne nu fuldgyldige medlemmer af den digitale familie på sundhedsområdet. Det er vi meget glade for, da det er en klar markering af, at det nære sundhedsvæsen spiller en stadig større rolle. Med udgangspunkt i borgerens eget liv og it-vaner ønsker vi at skabe et bedre grundlag for, at borgere kan mestre eget liv og deltage aktivt i egen forebyggelse, genoptræning og behandling. Jeg er overbevist om, at det vil føre til færre indlæggelser og genindlæggelser, hvilket er til gavn for både borgerne og samfundsøkonomien”, siger Anny Winther.

Plads til forbedringer

Danmark bliver ofte fremhævet som et land i den internationale superliga, når det gælder brug af it i sundhedsvæsenet. Sammenlignet med andre EU-lande ligger Danmark helt i top inden for udviklingen og brugen af sundheds-it, viser en foreløbig analyse fra EU-Kommissionen blandt de 27 EU-lande samt Norge, Kroatien og Island. Se figur 1.

Et eksempel er Det Fælles Medicinkort, der efter planen skulle opbevare alle borgeres medicinoplysninger i et nationalt medicinregister og dermed være et centralt redskab til at sikre en bedre medicinhåndtering på tværs af sundhedsvæsenet for at undgå fejl. Det Fælles Medicinkort skulle efter planen være udbredt i alle regioner, kommuner og hos lægerne inden udgangen af 2011, men sådan er det mildest talt ikke gået.

Nu har parterne givet hinanden håndslag på, at Det Fælles Medicinkort skal være rullet helt ud og taget i brug i alle regioner og hos de praktiserende læger inden nytår. Se figur 2. Som formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, udtrykker det:

”Med den nye fællesoffentlige strategi bekræfter regioner, stat og kommuner den fælles retning for sundheds-it og digitalisering af sundhedsvæsenet. Her skal vi i mål med de store fælles projekter som Det Fælles Medicinkort. Og vi er også klar til at være ambitiøse på nye områder, som f.eks. inden for telemedicin."

Kommunerne har pga. tekniske vanskeligheder fået lidt dispensation, så det først skal være teknisk implementeret til næste år og være i fuld brug fra 2015.

Bruger ikke systemet

Et andet eksempel er de såkaldte MedCom-standarder, som har været i drift i mange år, men som fortsat halter gevaldigt mange steder i kommunikationen mellem specielt sygehuse og kommuner.

MedCom bruges til elektronisk udveksling af f.eks. recepter, henvisninger og udskrivningsbreve mellem sundhedsvæsenets forskellige parter som sygehuse, kommuner og praktiserende læger. På den måde sparer læger, sygeplejersker, sagsbehandlere og andre relevante folk masser af tid på at skaffe oplysninger om patienter via telefon, telefax eller brevpost.

Problemet er bare, at brugen af dette system svinger enormt. Mens kommunikationen mellem sygehuse og praktiserende læger fungerer fint, kniber det mere mellem sygehuse og kommuner. Nogle kommuner bruger de digitale beskeder otte gange så meget som andre kommuner målt pr. 1.000 indbyggere. Og nogle kommuner har slet ikke afsendt elektroniske beskeder til hospitalerne i løbet af et helt kvartal.

”Konsekvensen er, at der kan ske fejl, fordi de rette oplysninger ikke er til stede hos den rette sundhedsperson, når der er brug for dem i behandlingsforløbet. Samtidig bliver sundhedsvæsenets ressourcer ikke udnyttet effektivt, når sundhedspersonerne skal indhente og videregive oplysninger manuelt,” hedder det i den nye digitaliseringsstrategi.

Men nu skal det være slut. Parterne er blevet enige om, at alle relevante MedCom-meddelser allerede ved udgangen af i år skal være teknisk implementeret i både regioner og kommuner. Der skal f.eks. laves aftaler for, hvornår disse beskeder senest må blive læst, og hvornår der skal handles på baggrund af dem. Og frem til næste sommer skal der også være en plan for at udbrede systemet i psykiatrien i regionerne og for det sociale område i kommunerne.

Desuden har kommunerne forpligtet sig til senest ved udgangen af 2017 at have indført et fælles sprog – i fagjargonen kaldet Fælles Sprog III – for at sikre en mere præcis og ensartet registrering af sundhedsoplysninger.

Flere skal behandles derhjemme

En af de store krumtapper i den nye digitaliseringsstrategi er øget brug af telemedicin i det danske sundhedsvæsen. Allerede i dag bliver tusindvis af danske patienter behandlet i deres eget hjem. F.eks. kan KOL-patienter nu selv måle blodtryk, og hvor meget ilt deres lunger optager. Resultaterne bliver analyseret af en sygeplejerske, og patienten undgår en tur på hospitalet.

Tilsvarende får patienter med kroniske sår taget billeder af deres sår af en hjemmesygeplejerske, som sender billedet videre til en læge, der vurderer helingen. På den måde sparer sundhedsvæsenet ressourcer, patienten undgår indlæggelse eller besøg på ambulatoriet og i yderste konsekvens amputation af ben, arme eller fingre.

Det er den slags telemedicinske løsninger, som nu skal udbredes langt mere til hele landet og på sigt være en del af sundhedsvæsenets kernetilbud, i takt med at der bliver flere ældre, flere kronikere og begrænsede økonomiske midler til sundhedsvæsenet.

Inden foråret 2015 skal der laves en national model for udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering, med udgangspunkt i erfaringer fra ind- og udland. Der skal laves nye telemedicinske forsøg, hvoraf de bedste med størst dokumenteret effekt skal foldes ud i stor skala. Og regeringen vil afsætte 75 millioner kr. til investeringer i telemedicin.

"Telemedicin er et af svarene på de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for i årene fremover, da det både giver mulighed for bedre og mere effektiv behandling til glæde for patienterne og bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Jeg er glad for, at der med strategien afsættes penge til, at vi kan satse endnu mere på det område. Vi skal sikre, at der er højt tempo på udbredelsen af de løsninger, vi ved virker, som f.eks. telepsykiatri,” siger Astrid Krag.

Bedre brug af data

Danmark er et af de lande i verden, der er nået længst med digitaliseringen af sundhedsvæsenet, og vi har nogle af de mest avancerede registre med data om befolkningens sundhed, som mange andre lande, forskere og globale medikoindustrier misunder os.

Men for at bevare denne førerposition vil regeringen, regioner og kommuner nu udvikle den måde, man i dag indsamler, lagrer, deler og bruger sundhedsdata på.

Det skal være nemmere for sundhedspersoner at kunne dokumentere observationer blandt de enkelte patienter og få adgang til data igen. Dobbeltregistreringer skal nedbringes til et absolut minimum. Nye kliniske retningslinjer skal hurtigt kunne udbredes og implementeres, for eksempel via apps til brug hos kommunale hjemmesygeplejersker. Og lovgivningen skal gennemgås med en tættekam for at sikre, at der ikke er unødvendige regler og barrierer, der forhindrer adgangen til data, uden dog at sætte beskyttelsen af den enkelte patient over styr.

Håbet er, at Danmark kan blive et centralt sted for placering af forsknings- og udviklingsaktiviteter, og at den gode adgang til sundhedsdata kan styrke industrien og dermed skabe nye arbejdspladser.

Referencer:

Sundheds- og Forebyggelsesministeriet, Danske Regioner og KL: ”Digitalisering med effekt – digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet 2013-2017”, 2013

Økonomi- og Indenrigsministeriet: ”Evaluering af kommunalreformen”, 2013

Rigsrevisionen: ”Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene”, 2013