Store tendenser der vil forandre verden i 2016

Begyndelsen på et nyt år er højsæson for utallige forudsigelser om det år, der kommer. Internationale magasiner, tænketanke, globale virksomheder og andre aktører benytter lejligheden til at kigge dybt i krystalkuglen og forudsige de trends og tendenser, der vil få indflydelse på vores liv i 2016. En af de mere interessante lister udgives af den britiske, velgørende innovationsfond Nesta, der for femte år i træk vover pelsen i sin "10 Predictions for 2016". Afsættet for forudsigelserne er de projekter og den forskning, som Nesta selv driver, mens rammen er de tendenser, sociale bevægelser og teknologiske gennembrud, der ifølge fonden vil komme til at præge og ændre vores liv på forskellige planer i de næste 12 måneder. Her er 5 af de mest interessante.

1. Betingelsesløs borgerløn. 2016 bliver året, hvor flere europæiske byer og lande vil indlede eksperimenter med en form for borgerløn til folk uden for arbejdsmarkedet. I modsætning til f.eks. vores egne hjemlige overførselsindkomster vil den borgerløn, Nesta ser for sig, blive udbetalt uden krav om aktiv jobsøgning, arbejdsprøvning, eller hvad myndigheder ellers kræver af modydelser. Fordelene er mange: Borgerløn vil bl.a. kunne reducere fattigdom og ulighed og være med til bredt at anerkende, at personer, der f.eks. vælger at gå hjemme med deres børn, eller som har frivilligt arbejde, også bidrager positivt til samfundet. Samtidig vil en betingelsesløs borgerløn eliminere fup og svindel med velfærdsydelser.

2. Pulvermåltider bliver mainstream. To skefulde kostpulver blandet med fire skefulde vand og tilsat et strejf af kanel. Sådan kan et fuldt nærende frokostmåltid se ud i dag, og ifølge Nesta vil flere og flere af os begynde at ”spise” os mætte på denne måde i 2016. I en tid, hvor vi hver især for småbeløb kan få kortlagt vores eget genom og finde ud af, om vi er disponeret for dette eller hint, vil den udvikling også ramme det, vi propper i munden. For hvis man bliver, hvad man spiser, så ligger det ligefor at designe sin ernæring, så den præcis styrker og gavner de egenskaber ved os selv, vi ønsker mere af.

3. Patienter bliver aktive borgerforskere. Vi befinder os midt i en eksplosion i mængden af data, der kan sige noget om menneskers helbred. De data kommer bl.a. fra smartphones, diverse motionsapps, kortlægning af personlige genomer og digitalisering af patientjournaler, og det er alt sammen med til i stigende grad at forskyde udviklingen af fremtidens sygdomsbehandling fra universiteter og forskningsinstitutioner og over til patienterne selv. Fordi data produceres, ejes og kontrolleres af patienterne, vil data kun kunne anvendes på patienternes præmisser – dvs. som aktive deltagere, mere end som de passive individer, mange føler, de er reduceret til i dagens sundhedssystem. Nesta forudser, at de største muligheder for at forbedre befolkningers sundhed vil opstå, når patienter i fællesskab agerer som en slags borgerforskere, der stiller krav til f.eks. transparens, og til hvordan og til hvad deres helbredsoplysninger anvendes.

4. Butikker vil samarbejde med kunst- og kulturliv. Selv om indkøb på nettet bliver ved med at sprænge alle rekorder, har forudsigelserne om den fysiske shoppings snarlige død vist sig stærkt overdrevne. Folk ønsker stadig at ose i butikker, hvor selve shopping-oplevelsen er med til at drive lysten lige så meget som det at komme hjem med det seneste modeskrig. Udviklingen går dog i retning af, at vi som kunder ønsker endnu stærkere oplevelser, og derfor vil 2016 være året, hvor især store brands i samarbejde med kunst-, kultur- og designpersoner vil inddrage bl.a. digitale teknologier i kundeoplevelsen for derigennem at løfte den fysiske shopping til nye højder og samtidig differentiere sig fra konkurrenterne.

5. Computerspil, der helbreder. 2016 vil også blive året, hvor læger i stor stil vil begynde at udskrive recepter på terapi gennem computerspil. Selv om mange formentlig primært forbinder computerspil med dovne, asociale teenagere, der med et bjerg af tomme pizzabakker og Coca-Cola-flasker som kulisse kæmper sig igennem natlige sessioner i diverse skydespil, så har computerspil som potentiel behandlingsform været kendt i en del år. Det er f.eks. veldokumenteret, at rolle- og forskellige holdspil kan have en gavnlig effekt på patienter med psykiske lidelser. Men også helt simple spil som Angry Birds kan være med til at forbedre spillerens humør, fremme afslapning og holde angst fra døren. Derfor forudser Nesta, at et stigende antal læger i løbet af i år vil ordinere en halv times Minecraft sammen med andre medikamenter og terapi. Se også artiklen ”Spil dig rask foran computeren”.

Kilde: Nesta, ”10 Predictions for 2016”, 2016.