Den store vækstdræber: Virksomheder drukner i offentlige tilbud
Marianne Kristensen Schacht
JournalistRapporten VækstDanmark 2025 identificerer fem hovedudfordringer, for at Danmark kan fostre flere vækstvirksomheder. Hver udfordring ledsages i rapporten af en række anbefalinger til, hvad der kan løse problemerne. Denne artikel sætter fokus på udfordring 5: ”Vi mangler overskuelighed og fokus i den offentlige vækstindsats.” De øvrige fire udfordringer er:
- Vi har for få vækstvirksomheder.
- Vi udnytter ikke det regionale vækstpotentiale.
- Vi mangler kompetent arbejdskraft.
- Vi mangler risikovillig kapital
36,5 milliarder kroner vil inden udgangen af 2015 være i spil til at forløse danske virksomheders vækstpotentialer. Størstedelen af de mange penge kommer fra staten, mens støtteordninger fra EU, regioner og kommuner står for ca. en tredjedel af beløbet. Det er umiddelbart en pæn sum penge til at sætte gang i væksten hos små og mellemstore virksomheder.
Men til trods for at pengene til at udvikle og fremme dansk erhvervsliv stort set har været på samme niveau de seneste tre år, udgør den lave andel af danske virksomheder, der udvikler sig til vækstvirksomheder stadig en af de største udfordringer herhjemme. Se figur 1.
I rapporten VækstDanmark 2025, som Mandag Morgen har udgivet i samarbejde med Danske Regioner, fremgår det, at mangel på overskuelighed og fokus i den offentlige vækstindsats er en af de helt store vækstdræbere. I stedet for at booste væksten går mange offentlige initiativer under virksomhedernes radarer, eller også kan virksomhederne ikke finde relevante tilbud, der matcher deres behov. Dertil kommer, at der er en markant overvægt af ordninger øremærket iværksættere i de tidlige faser af virksomhedernes livscyklus. Mere modne smv’er med uforløste vækstpotentialer har derimod sværere ved at finde hjælp i de offentlige tilbud til at foretage det næste vækstspring. Se figur 2.
For 36 mia. kr. erhvervsstøtte" caption="Figur 1
Figur 2 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/3540e-mak_fig02_iverksaettere-pu-stoette.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0269f-mak_fig02_iverksaettere-pu-stoette.png | Forstør Luk
Kilde: “Redegørelse om erhvervsfremme og støtte2015”, Erhvervs- og Vækstministeriet. [/graph]Kilde: “Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2015”, Erhvervs- og Vækstministeriet.
Uudnyttet vækstpotentiale
Når det lykkes for virksomhederne at finde vej i junglen af offentlig erhvervsfremme, virker de offentlige tilbud som en booster på væksten. Vækstfondens investeringer i virksomheder som Universal Robots og Trustpilot er konkrete eksempler på vækstsucceser, hvor offentlige midler gav et nødvendigt skub.
Også vækstgazellen Chymeia fra Roskilde er et godt eksempel på en virksomhed, hvor offentlig erhvervsfremme har sat turbo på væksten. Chymeia har med rådgivning og sparring fra Capnova og Væksthus Sjælland fået økonomisk støtte fra Markedsmodningsfonden til at få selskabets software klar til salg på markeder uden for Danmark, Sverige og Tyskland. Se tekstboks i bunden af artiklen.
Men eksemplerne er mere undtagelsen end reglen. Typisk lykkes vækstvirksomhederne på trods af de offentlige erhvervsfremmetilbud frem for på grund af dem.
”Jeg er helt enig i, at der skal sættes mere ind i forhold til vækstvirksomhederne. Her er et stort uudnyttet potentiale,” siger Christian Motzfeldt, der er administrerende direktør i Vækstfonden, der er en af de offentlige aktører, der har fået styrket musklerne til at holde fast i virksomhederne i længere tid, så der er tid til at få virksomhederne løftet op i en større skala.
Christian Motzfeldt peger bl.a. på, at mange smv’er har uudnyttede vækstmuligheder i at automatisere flere processer. Eksempelvis har virksomheden Trelleborg Sealing Solutions i Helsingør indkøbt robotter til at udføre en række arbejdsopgaver. Frem for at miste danske arbejdspladser på den operation, har virksomheden efterfølgende ansat 50 nye medarbejdere til at udføre mere udfordrende opgaver, end robotterne kan klare. Men rådgivning og vejledning til virksomhederne om automatisering er ikke en spidskompetence i det offentlige erhvervsfremmesystem, viser evalueringerne af ordningerne. Det samme gælder for støtte og rådgivning vedrørende smv’ernes muligheder i den digitale verden, hvilket udgør et andet område, der ifølge Christian Motzfeldt kunne sætte skub i mange virksomheders vækst.
Kritikken af det ineffektive erhvervsfremmesystem kan opdeles i tre dele:
- Det komplekse system. Virksomhederne efterlyser en gennemgribende oprydning i ordninger på alle niveauer. Der er for mange aktører og for mange overlap mellem tilbuddene.
- Mangel på sammenhæng. I dag er der ingen garanti for, at en virksomhed, der henvender sig et forkert sted i systemet, bliver sendt videre til rette instans.
- Vejen frem. I investerings- og udviklingsselskabet Capnova har man specialiseret sig i at forstå de nuværende støttesystemer. Men løsningen er ikke, at flere virksomheder eller paraplyorganisationer skal blive eksperter i komplekse, uoverskuelige systemer. Systemerne skal forenkles, så de kan bruges af alle.
Minister enig i kritik
Den samlede oversigt over den offentlige erhvervsfremme og støtte fylder mere end 100 sider i redegørelsen fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Zoomer man yderligere ind på den offentlige vækstindsats i for eksempel Region Hovedstaden, bliver mangfoldigheden af ordninger endnu mere tydelig. Alene i hovedstadsområdet findes der 120 aktører i erhvervsfremmesystemet. Aktørerne henviser kun sjældent til hinanden, og mange af deres initiativer lapper ind over hinanden og kunne med fordel tænkes sammen. Eksempelvis er der i hovedstadsregionen 12 organisationer inden for energi og miljø. Se figur 3.[graph title="Virksomheder drukner i tilbud" caption="Figur 3 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/7e9e1-mak_fig03_virksomheder-drukner-i-tilbud_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c0bbc-mak_fig03_virksomheder-drukner-i-tilbud_web.png" text="I København er man i gang med at lukke huller og fjerne overlap i tilbuddene til virksomhederne."]Kilde: “Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen”, Iris Group, 2014. [/graph]
I hovedstaden er man derfor nu gået i gang med at reorganisere hele det offentlige erhvervsfremmesystem og gøre det mere enkelt og transparent. Under paraplyen Greater Copenhagen koordinerer områdets 2 regioner og 46 kommuner nu indsatsen. Første målrettede indsats er til virksomheder inden for det grønne område. Senere vil lignende tiltag følge, målrettet regionens andre styrkeområder som f.eks. sundheds- og velfærdsteknologi. Strategien for erhvervsfremme til regionens grønne selskaber offentliggøres i det nye år.
Også på landsplan er vækst- og erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) klar til at lytte til kritikken af det uoverskuelige offentlige erhvervsfremmesystem.
”Der er ingen tvivl om, at vores erhvervsstøtte spreder sig over rigtig mange områder, og derfor er vi i gang med en gennemgribende analyse af vores erhvervsfremme” siger Troels Lund Poulsen.
Han vil ikke kommentere på de konkrete tiltag, der vil komme ud af analysen før til foråret. Men han er enig i, at vækstvirksomhederne skal have mere målrettet opmærksomhed.
”Der skal gøres mere for de virksomheder med skaleringspotentiale, som i dag har svært ved at udnytte deres potentialer,” siger han og nævner finansiering som et af de rammevilkår for vækstvirksomhederne, der vil blive adresseret i den kommende plan.
En række internationale ranglister placerer Danmark i top, både når det handler om at etablere nye virksomheder og skabe et godt erhvervsklima for virksomheder i den tidlige opstartsfase. Men virksomhederne har svært ved at overleve og vokse.
”Hvis vi skal have skabt flere arbejdspladser, er hovedudfordringen på iværksætterområdet at skabe vækst,” siger professor Michael S. Dahl fra Aalborg Universitet.
Han mener, at det offentlige erhvervsfremmesystem har en opgave i at få evalueret de mange offentlige tilbud og programmer, så det, der virker, kan skaleres op og gøres synligt for flere virksomheder.
”Det er blevet acceptabelt og anerkendt, at man prøver at blive iværksætter. Nu skal vi tage det næste skridt. Virksomhederne skal se, at der er fokus på at skabe vækst, og at de kan få hjælp til det,” siger Michael S. Dahl.
Sidste år modtog Roskilde-virksomheden Chymeia 2,6 mio. kr. fra Markedsmodningsfonden til at modne selskabets softwareprogrammer til salg på udenlandske markeder. Den lille virksomhed, der både i 2014 og i år blev udnævnt til Gazelle-virksomhed, havde på det tidspunkt godt gang i væksten herhjemme og på nærmarkederne i Sverige og Tyskland. Selskabets speciale er at lave softwareprogrammer, der hjælper virksomheder, som arbejder med kemikalier, med at overholde kemilovgivningen.
Chymeias software blev lanceret i 2007, og virksomheden tæller i dag ca. 15 ansatte. Når anden generation af kemikaliestyringsprogrammerne efter planen ligger klar til at indtage fjernere markeder efter sommeren 2016, forventer virksomheden at vokse markant. Den vækstrejse kunne Chymeia måske selv have foretaget for penge lånt i banken, erkender Lars Bugge, der er partner og salgs- og marketingchef i Chymeia. Men i så fald var det ikke sket nu, for selskabet har rigeligt at lave på nærmarkederne. Desuden ville processen tage meget længere tid uden øremærkede penge til at lønne de medarbejdere, der arbejder på fuld kraft med udviklingsarbejdet. Og for et vidensprodukt som Chymeias er det afgørende at komme først på markedet i kampen om markedsandele.
”Med pengene fra Markedsmodningsfonden kan vi speede processen op, så den tager to-tre år i stedet for det dobbelte. Jo hurtigere vi kommer ud, jo flere arbejdspladser kan vi skabe,” siger Lars Bugge.
Det var udviklings- og investeringsselskabet Capnova, der gjorde Lars Bugge og hans kolleger i Chymeia opmærksomme på, at mulighederne i Markedsmodningsfonden passede godt til selskabets egen strategi.
”Vi har travlt i hverdagen, og det kræver researchtid at dykke ned i de mange vækstordninger. Når man er i gang med at udvikle en virksomhed, sætter man ikke bare lige flere dage af på at sætte sig ind i erhvervsfremmesystemerne,” konstaterer Lars Bugge.
Det var derfor afgørende for Chymeia, at arbejdet med at søge Markedsmodningsfonden ikke var en ekstra og unødig byrde i den travle hverdag. Arbejdet med at søge skulle give værdi i virksomheden, uanset om det lykkedes at opnå støtte eller ej.
Lars Bugges erfaring er, at Markedsmodningsfonden netop er så kommercielt fokuseret, at alene det at ansøge og justere forretningsplanen til at matche fondens krav har en værdi i sig selv for Chymeia. Både Capnova og Væksthus Sjælland var sparringspartnere undervejs i den proces.
”Vi har så travlt med at skabe forretning, at vi aldrig ville benytte os af ordninger, som ville være en ekstra byrde for os og en omvej i forhold til vores strategi,” siger Lars Bugge.
